Svar:

MedForårspakke 2.0er de højeste marginalskatter reduceret i overensstemmelsemed Skattekommissionens anbefalinger. Det er i alles interesse, at personer med meget hø-je indkomster vælger at bo i Danmark og betale skat her, hvilket ikke er en selvfølge.For-årspakke 2.0bidrager til, at højtlønnede i større grad end ellers vælger at bo i Danmark,hvad enten det er danskere, der ikke flytter til udlandet, eller det er højtlønnede, der bosæt-ter sig i Danmark.En nedsættelse af de højeste marginalskatter medfører i sagens natur, at des større ind-komst, des større skattelettelse målt i kroner. En stor del af skattelettelserne iForårspakke2.0er dog givet som generelle skattelettelser for at sikre, at alle indkomstgrupper (deciler) igennemsnit får en fremgang i rådighedsbeløbet.Den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 1.000 personer med størst bruttoindkomst er 9,6mio. kr. (2009-niveau). UdenForårspakke 2.0ville de i gennemsnit betale 4,84 mio. kr. iskat. EfterForårspakke 2.0betaler de i gennemsnit 4,52 mio. kr. i skat, svarende til engennemsnitlig skattelettelse på ca. 325.000 kr. Det svarer til, at beskatningen af bruttoind-komsten falder med 3,4 pct.enheder, fra 50,6 til 47,2 pct. Til sammenligning reduceres be-skatningen for hele befolkningen, opgjort på samme måde, fra 34,5 pct. til 33,3 pct.Det vil langt fra være de samme personer, der indgår i denne gruppe år efter år. I mange til-fælde vil der formentlig være tale om personer, der i et enkelt år har ekstraordinære storeindkomster, f.eks. som følge af afhændelse af virksomhed. Der er således stor udskiftning ipersonkredsen, når der som her er tale om den ekstremt øverste del af indkomstfordelingen.I beregningerne ovenfor er bruttoindkomst opgjort som summen af personlig indkomst førfradrag af arbejdsmarkedsbidrag og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst samt aktie-indkomst. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige skat-ter, herunder aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat, samt kommuneskat og kirkeskat.Der gøres opmærksom på, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes med øvrige opgø-relser af de fordelingsmæssige virkninger afForårspakke 2.0,jf. f.eks. lovforslag 195 iFolketingsåret 2008-09 og i besvarelserne af en række spørgsmål fra Skatteudvalget.For det første er de øvrige beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 procent af befolknin-gen. En sådan stikprøve er for lille til at belyse en mindre, afgrænset gruppe, og derfor erder anvendt en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Det vil sige, at tallene ovenfor er op-gjort med udgangspunkt i indkomsten for 333 personer. På trods af at udvælgelsesprocen-ten er høj, er der formentlig en del stikprøveusikkerhed, da der er tale om en meget specielog ikke særlig homogen gruppe af personer.

Endvidere er der ikke medregnet ændringer i rådighedsbeløbet som følge af de elementer afForårspakke 2.0,der ikke i en snæver forstand vedrører indkomstskattesystemet. Det skyl-des, at der ikke findes tilgængelige oplysninger for denne konkrete indkomstgruppe omf.eks. energiforbrug, samt at de stikprøveundersøgelser om energiforbruget m.v., der liggertil grund for de fordelingsmæssige analyser afForårspakke 2.0,ikke kan anses som repræ-sentative for gruppen af personer med meget høje indkomster.Endelig er der ikke sket en såkaldt ækvivalering af indkomsten ud fra den betragtning, atder ikke er tale om såkaldte repræsentative fordelingsberegninger, men at der spørges til enmeget konkret og meget begrænset indkomstgruppe.Indkomsterne i beregningerne ovenfor er fremskrevet i overensstemmelse med konjunktur-vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2009, hvor de i lovforslaget blev fremskre-vet i overensstemmelse med konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, december2008. Dette hænger sammen med muligheden for at anvende en større stikprøve.

Spørgsmål 360:

Svar: