Spørgsmål:

Ministeren anmodes konkret om at forholde sig til den af Grundtvig foreslåedelovregel i deres notat af 5. november 2009:"For en børsnoteret datterselskabsaktie i samme selskab anskaffet før 22. april 2009, der eri behold efter et statusskifte til porteføljeaktie, skal fremtidig kursstigning først beskattes,når handelsværdien overstiger den oprindelige anskaffelsessum på samme aktie med fra-drag for modtagne skattefri udbytter i perioden efter 22. april 2009. Der vil først være fra-drag for tab på samme aktie, når handelsværdien på aktien falder under handelsværdien påtidspunktet for statusskiftet".Ministeren bedes herunder oplyse, hvorvidt den foreslåede lovregel imødegår de betænke-ligheder, som ministeren har anført til tidligere løsningsforslag fra Grundtvig, jf. navnligministerens svar på alm. del - spørgsmål 26. Hvis den foreslåede lovregel ikke anses for til-strækkelig til at imødegå de af ministeren anførte betænkeligheder, bedes ministeren oply-se, om den foreslåede lovregel kan begrænses til en overgangsregel, så den ikke får karak-ter af en permanent regel, f.eks. derved at reglen begrænses til kun at omfatte aktier, der varejet i under 3 år på tidspunktet for det daværende lovforslags fremsættelse den 22. april2009 (L 202, folketingsåret 2008-09).

Svar:

Lad mig indlede med at henvise til mine besvarelser af alm. del – spørgsmål 3 og 26.Selskabsbeskatningen af aktieafkast er med de nye regler afhængig af ejerskabets størrelse.Ejes mindre end 10 pct. af et selskab, er aktierne undergivet skattepligt, mens aktierne erundergivet skattefrihed, hvis ejerandelen i selskabet er på 10 pct. eller mere. Det er derforhelt nødvendigt at have enpermanent regeltil håndtering af den situation, hvor en aktie gårfra skattepligt til skattefrihed og omvendt på grund af skift i graden af ejerskab.Med den indsatte regel sidestilles statusskift til porteføljeaktie med skattefri afståelse oggenanskaffelse til handelsværdien. Herved sikres det, at skattefriheden for gevinst, der ved-rører tiden før statusskiftet, bevares. Samtidig sikres det, at en selskabsaktionær ikke kankonvertere et ikke-fradragsberettiget tab på datterselskabsaktien til et fradragsberettiget tabpå porteføljeaktien ved at mindske sin ejerandel.Der er således symmetri i beskatningen. Gevinst og tab i perioden, hvor der er tale om endatterselskabsaktie, er skattefrie henholdsvis ikke-fradragsberettigede. Gevinst og tab i pe-rioden, hvor der er tale om en porteføljeaktie, er skattepligtige henholdsvis fradragsberetti-gede.Den problemstilling, der beskrives af familien Grundtvig, er således ikke et overgangsfæ-nomen, men en permanent problemstilling. Der vil i fremtiden være andre selskaber, derkommer i en situation svarende til den situation, som familien Grundtvigs selskab aktueltstår i. Der vil således også i fremtiden være selskaber, der inden et statusskifte, dvs. over-gang fra datterselskabsaktie til porteføljeaktie, har lidt tab på deres datterselskabsaktier.

Hvis man måtte ønske at ændre reglerne, bør ændringen derfor også omfatte fremtidige til-fælde og ikke kun gælde for de selskaber, der aktuelt er berørt.Jeg ønsker imidlertid ikke at indføre en permanent asymmetri, hvor der er fradrag for tabsamtidig med, at gevinst i en tilsvarende situation vil være skattefri.Det konkrete forslag fra familien Grundtvig imødegår derfor ikke de betænkeligheder, somjeg har givet udtryk for i de tidligere besvarelser.Forslaget medfører, at der gives fradrag for tab på en datterselskabsaktie, mens gevinster påtilsvarende datterselskabsaktier ikke beskattes. Denne asymmetri er min overordnede be-tænkelighed ved forslaget.Dette afhjælpes ikke af, at forslaget er udformet som en overgangsordning, som i øvrigtfortsat er asymmetrisk. Hele ideen om en overgangsordning er ulogisk, når der er tale omen permanent problemstilling.Min konklusion vedrørende det konkrete forslag er, at jeg – som følge af asymmetrien iforslaget – ikke kan støtte forslaget.