Svar:

På baggrund af en gennemgang af ændringer i skatte- og afgiftslovgivningen for pe-rioden 2001-2009 vurderes de nedenfor beskrevne ændringer, at have særlig betydning forlandbruget. Dele af nedenstående besvarelse er fra skatteministeriets bidrag til svar på alm.del spm. 337 af 29. maj 2008 (Fødevareudvalget) og bidrag til svar på alm. del spm. 155 af6. januar 2009 (Fødevareudvalget).I skattelovgivningen er der i perioden 2001-2010/11 gennemført hhv. aftalt flere ændringeraf skatter og afgifter, som vurderes at have særlig betydning for landbruget. De ændringer,der indebærer lettelser for landbruget gennemgås i hovedtræk nedenfor.I 2004 blev frigørelsesafgiften afskaffet. Frigørelsesafgiften gjaldt alene for ejendomme,der blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Afgiften havde tilformål at beskatte den værdistigning, der fremkom, når en ejendom overgik fra landzone tilbyzone eller sommerhusområde. Formålet med at afskaffe frigørelsesafgiften var forenk-ling. Virkningen af afskaffelsen af afgiften er, at skatten udskydes til det tidspunkt, hvorejendommen afhændes. Det skønnedes, at provenuvirkningen i det store og hele var neutralfor det offentlige.I 2005 blev reglerne for landbrugets betalingsrettigheder og mælkekvoter ændret. Selveordningen var provenuneutral. Formålet var især at indføre hensigtsmæssige skattereglerfor de nye betalingsrettigheder efter revisionen af EU-landbrugsstøtteordningen. Der blevved samme lejlighed fjernet en uhensigtsmæssighed i skattereglerne for mælkekvoter, hvil-ket afværgede et provenutab på skønsmæssigt 50 mio. kr. om året for det offentlige.Fra og med 4. oktober 2006 blev leveringsrettigheder for sukkerroer lagt ind under ordnin-gen for betalingsrettigheder og mælkekvoter. Dette havde Kommissionen forudsat vedgodkendelse af ordningen for betalingsrettigheder og mælkekvoter. Ændringen skønnedesat medføre en provenugevinst på ca. 5 mio. kr. om året for det offentlige i de første to år.For årene herefter skønnedes ændringen ikke at have nævneværdige provenumæssige virk-ninger.I 2008 blev der vedtaget CO2-afgiftsændringer og NOx-afgiftsændringer. Landbruget taberved CO2-afgiftsændringerne, især fordi CO2-afgiften på diesel stiger, men vinder vedNOx-afgiften (hvor tilbageførslen til erhvervet er større end afgiften). Landbruget taber dognetto. Afgiftsændringernes virkninger for landbruget skønnes isoleret set, at medføre etmerprovenu for det offentlige på 33 mio. kr. årligt fra og med 2010 (2010-priser).Den 28. maj 2009 blevForårspakke 2.0vedtaget af Folketinget. Forårspakken betyder hø-jere energiafgifter, der indfases med virkning fra 2010 (svarende til EU’s minimumssats)og forhøjes som aftalt iForårspakke 2.0med virkning fra 2013. Ordningen betyder, at lidtunder en tredjedel af afgiftsforhøjelsen sættes i kraft i 2010, mens resten udskydes til ikraft-træden 2013. Landbruget omfattes også af de højere energiafgifter, men omfattes desudenaf den særlige afgiftslempelse som medfører en lavere energiafgift på elektricitet ogSide 2

brændsler som forbruges i forbindelse med processer inden for landbrug og gartneri. Lem-pelserne træder i kraft fra 2010.Den 16. juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en Aftale om Grøn Vækst. Somudmøntning af aftalen er der på skatteministeriets område i folketingsåret 09/10 gennemførten ændring af ligningsloven, der giver fradrag for udgifter til plantning af flerårige energi-afgrøder. Ændringen indebærer, at flerårige landbrugsafgrøder, der kan anvendes til energi-formål eksempelvis pil og poppel, ligningsmæssigt sidestilles med etårige landbrugsafgrø-der.Den 9. april 2010 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale (GrønVækst 2.0),derindeholder skattemæssige initiativer, som påvirker landbruget. Skatten på produktionsjordnedsættes med 500 mio. kr. årligt fra 2011 og frem (det bemærkes, at skatten på produkti-onsjord hører under Indenrigsministeriets område). Nedsættelsen betyder, at grundskylds-promillen på produktionsjord i gennemsnit reduceres fra 11,9 pct. i 2010 til 6,9 pct. i 2011.Siden 2002 har der været følgende nedsættelser af grundskyldpromillen for produktionsjord(jf. Velfærdsministeriets bidrag til besvarelse af spm. 337 af 13. juni 2008, hvoraf de årligeprovenuændringer også fremgår):Loft over den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord på 12promille gøres permanent (2002)Indførsel af loft over stigningen i beregningsgrundlaget for de enkeltes grundejerespåligning af grundskyld (2002)Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses forbenyttet til landbrug, planteskole eller frugtplantage med 1,4 promillepoint (2003)Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses forbenyttet til landbrug, planteskole eller frugtplantage med 0,5 promillepoint (2004)Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses forbenyttet til landbrug, planteskole eller frugtplantage med 2,3 promillepoint (2004)Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses forbenyttet til landbrug, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med hhv. 0,5 promil-lepoint og 9 promillepoint (2005)Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses forbenyttet til landbrug, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med 0,7 promillepo-int (2006)

Spørgsmål:

Svar: