Spørgsmål:

Ministeren ses ikke at have givet en egentlig besvarelse af SAU alm. del - spm. 193, hvor-for der anmodes om, at ministeren besvarer spørgsmålet på ny, og herunder redegør nærme-re for baggrunden for, at man i boafgiftslovens definition på nærtbeslægtede ikke har valgtat inkludere søskende, når f.eks. stedbørns afkom er inkluderet i reglerne for henholdsvisbo- og gaveafgift.

Svar:

Reglerne i bo- og gaveafgiftsloven om nærmeste pårørende viderefører en lang historisktradition, hvor arv og gave til nærmeste pårørende, f.eks. børn, beskattes mere lempeligtend arv og gave til fjernere pårørende, f.eks. søskende.Ved lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave blev arv, der tilfaldt afdødesnærmeste pårørende, beskattet med lavere satser end arv, der tilfaldt afdødes søskende. Vedsamme lov blev gaver, som en gavegiver gav til sine nærmeste pårørende, beskattet lavereend gaver, som en gavegiver gav til sine søskende, idet gaver givet til søskende blev ind-komstbeskattet. Lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave havde ikke særligebestemmelser om stedbørn.Ved lov nr. 255 af 4. juni 1947 blev lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gaveændret således, at stedbørn og disses afkom blev sidestillet med naturligt slægtskabsforholdtil afdøde/gavegiver. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at man fandt det rime-ligt, at stedbørn og deres afkom blev medtaget under den lempeligere beskatning efter reg-lerne i arve- og gaveafgiftsloven.Bo- og gaveafgiftsloven fra 1995 har videreført reglerne i arve- og gaveafgiftsloven, såle-des at stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af alm. del spørgsmål 193.