Svar:

Den pågældende artikel bygger på et regneeksempel opstillet af Deloitte. Eksempletviser, at en 41-årig virksomhedsejer ved gældende regler under visse forudsætninger vilvinde 5,5 mio. kr. i perioden frem til han fylder 85 år ved at omlægge sin erhvervsmæssigeaktivitet fra et ApS til en personligt ejet virksomhed.Deloitte har oplyst, at derikke,som artiklen anfører, er tale om en pensionsfidus. Regne-stykket udgør en ren sammenligning af fordele og ulemper ved at spare op i hhv. et ApSkontra en personligt ejet virksomhed – og er opstillet givet en række ganske bestemte for-udsætninger. Der er altså ikke tale om et skattehul.Set i forhold til nutidsværdien af skatteyderens årlige erhvervsmæssige indkomst på 1,1mio. kr., udgør nettogevinsten ved at omdanne en personligt ejet virksomhed til et ApSknap 8 pct. givet Deloittes forudsætninger.Skatteministeriet har ikke kunnet få adgang til det konkrete regneeksempel. Deloitte harimidlertid oplyst, at det hovedsagligt er to forhold, der driver resultatet:For det første forudsættes derikkebetalt skat på øverste progressionstrin af det overskud,der løbende trækkes ud af den personligt ejede virksomhed. Derimod må skatteyderen, deranvender et ApS, betale aktieindkomstskat på øverste progressionstrin, når denne er gået påpension. Nettoeffekten af dette er, at skatteyderen stort set ”sparer”, hvad der svarer tiltopskatten på 15 pct. point. på den indkomst, der løbende trækkes ud af selskabet, når den-ne er pensioneret.Et andet forhold, der ifølge Deloitte driver resultatet, er, at ejeren af et ApS ikke kan hæveoverskuddet fra den erhvervsmæssige aktivitet som kapitalindkomst. Ejeren af en personligtejet virksomhed vil derimod kunne trække et begrænset (kapital)afkast ud som kapitalind-komst. Dermed rammes den skatteyder, der organiserer sig i et ApS, i højere grad af, atskatteværdien af det såkaldte rentefradrag er begrænset. Dvs. af det forhold, at skatteværdi-en af negativ nettokapitalindkomst udgør ned til 25,5 pct. på sigt efterForårspakke 2.0.Detfår relativ stor betydning, fordi skatteyderen i eksemplet forudsættes at lånefinansiere enstor del af privatforbruget.Der er altså på ingen måde tale om et skattehul, men alene om en illustration af, at der medForårspakke 2.0fjernes en række fordele ved at organisere sig som et selskab:IndenForårspakke 2.0.var det gennemsnitligt set en fordel for skatteydere på øver-ste progressionstrin at trække overskud ud som udbytte fra et ApS frem for som løneller overskud i virksomhedsordningen. Det har nu ændret sig, så det under alle om-stændigheder bedre kan betale sig at få overskuddet ud som løn eller som hævetoverskud i virksomhedsordningen.Side 2

FørForårspakke 2.0.kunne ejeren af et ApS i højere grad undgå beskatning af af-kastet på øverste progressionstrin via indbetaling til en ratepension. Dette er ikkelængere i samme grad muligt, idet der er indført et loft for indskud på ratepensionerpå 100.000 kr. årligt. Dermed bliver det sværere at undgå progressiv beskatning afafkastet fra et ApS, når skatteyderen er gået på pension.FørForårspakke 2.0.blev de såkaldte medarbejderobligationer forholdsvist gunstigtbeskattet. Det var særligt erhvervsdrivende organiseret i et ApS, der havde mulig-hed for at udnytte dette. MedForårspakke 2.0.er det skattemæssige subsidium fjer-net.Endelig rammes ejeren af et ApS i højere grad af, at fradraget for renteudgifter over50.000 kr. medForårspakke 2.0er reduceret fra 33,5 pct. til på sigt 25,5 pct. i engennemsnitskommune.

I forhold til det konkrete eksempel skal det anføres, at det – selv med de givne forudsæt-ninger – kun kan betale sig at foretage omlægningen til et ApS, såfremt skatteyderen stadighar en del erhvervsaktive år tilbage. Dette fordi omdannelsen fra ApS til personligt ejetvirksomhed i sig selv udløser en fremrykning af beskatningen af goodwill. I det konkreteeksempel på mellem 800.000 og 900.000 kr.Hertil kommer, at der er en række andre forhold, der taler til ApS-konstruktionens fordel:Det er ikke muligt at investere opsparet overskud i en personligt ejet virksomhed iaktier og andre mere risikohæftede aktiver. Det er derimod muligt i et selskab.Dermed kan der ikke opnås samme optimale porteføljesammensætning i en person-ligt ejet virksomhed som i et selskab. Det betyder, at opsparingen i et ApS potentieltset vil kunne opnå en højere forrentning. Dette har Deloitte ikke indregnet i dereseksempel.Nogle skatteydere opnår størst skatteudskydelse, når deres erhvervsmæssige virk-somhed organiseres i selskabsform. Det skyldes, at der for personligt ejede virk-somheder er et krav om, at afkastet fra eksempelvis obligationer løbende skal hæ-ves. Der foreligger ikke samme krav om hævninger af afkast fra opsparing i et sel-skab.Hertil kommer, at optagelse af medejere i en personligt ejet virksomhed typisk viludløse skat. I et selskab vil nye medarbejdere derimod skattefrit kunne indtræde viaen kapitalforøgelse i selskabet. Dermed er generationsskifte lettere at foretage i etApS.Skal virksomhedsordningen anvendes efter, at skatteyderen er gået på pension, for-udsættes denne at drive virksomhed med eksempelvis en mindre udlejningsejen-dom.Når skatteyderne er organiseret som en personligt ejet virksomhed, hæfter dennepersonligt med hele sin formue overfor virksomhedens kreditorer. Ved at drivevirksomhed i selskabsform opnås den fordel, at selskabets ejer som udgangspunktSide 3

ikke hæfter for selskabets forpligtigelser. Ejeren hæfter som udgangspunkt alenemed kapitalindskuddet i selskabet.Endelig skal det pointeres, at det nyligt fremsatte lovforslag L112 om ophævelse afskattefriheden for blåstemplede obligationer og nedsættelse af beskatningen af kapital-indkomst både indeholder stramninger og lettelser i forhold til virksomhedsordningen.Med L112 reduceres beskatningen af kapitalindkomst på øverste progressionstrin til 42pct. eksklusiv kirkeskat, hvilket alt andet lige begunstiger virksomhedsordningen yder-ligere. Lempelsen skal imidlertid ses i sammenhæng med, at muligheden for at placeremidler i skattefrie kursgevinster forsvinder.

Spørgsmål:

Svar: