Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
820549_0001.png
820549_0002.png
J.nr. 2010-318-0191Dato: 29. marts 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål 230 af 11. februar 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht(S).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Annemette Ottosen

Spørgsmål 230:

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige årlige skattelettelse i 2010 for de 10 danskere,der har den højeste indkomst?

Svar:

Af både principielle og beregningsmæssige årsager ønsker jeg ikke at give de ønske-de oplysninger.De principielle årsager er, at man ønsker offentliggørelse af skatteoplysninger for en megetsnævert og konkret afgrænset personkreds. Disse oplysninger ønsker jeg ikke at videregive.I svaret på alm. del spørgsmål 119 af 2. februar 2010 er den gennemsnitlige skattelettelsefor de 100 danskere, der har den højeste indkomst, oplyst. I det samtidigt med dette stilledespørgsmål 231 indsnævres personkredsen til 50 danskere og i nærværende spørgsmål til 10danskere. Jeg finder, at svaret på spørgsmål 119 er en passende grænse for, hvad jeg afprincipielle grunde ønsker at oplyse om en speciel gruppe personers indkomst- og skatte-forhold.Hertil kommer den beregningsmæssige usikkerhed, der ville være på sådanne oplysningerBeregningerne skulle i givet fald, som i svaret på spørgsmål 119, baseres på en stikprøve på33 pct. af befolkningen. Det vil sige, at svaret på spørgsmål 231 skulle baseres på bereg-ninger for 17 personer og svaret på spørgsmålet ovenfor skulle baseres på beregninger for 3personer. Beregninger på så få personer vil altid være omgivet med usikkerhed.For det første fordi der er der tale om en ikke særlig homogen gruppe, hvor indkomstfor-holdene kan variere meget inden for gruppen.For det andet adskiller denne gruppe personers indkomst- og skatteforhold sig væsentligtfra den øvrige del af befolkningen. Det betyder, at de beregningsmæssige forudsætninger,der ligger til grund for skatteberegningerne, ikke nødvendigvis er særlig retvisende. Bereg-ningsforudsætningerne inkluderer f.eks. fremskrivning af indkomster fra 2006, hvor datastammer fra. Beregningsforudsætningerne stammer fra Finansministeriets konjunkturvurde-ringer og er generelle, dvs. at f.eks. fremskrivninger af indkomster sker med nogle få ogmeget generelle fremskrivningsfaktorer, der nok gælder ud fra en gennemsnitsbetragtningfor større persongrupper, men ikke for den enkelte. For en meget lille personkreds med me-get atypiske indkomstforhold kan beregninger baseret på generelle forudsætninger derforvære misvisende.
Side 2