Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2010-518-0105Dato: 15. marts 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 206 af 8. februar2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Øster-gaard (RV).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Lise Bo Nielsen
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvilket provenu beskatningen af unoterede porteføljeaktier, jf.regeringens skattereform, er forudsat at give staten på årsbasis inkl. BO-år?
Svar:
Et element iForårspakke 2.0var en harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-ning, jf. lovforslag L 202, samlingen 2008/09. Heri indgik en ophævelse af den tidligere 3-årsregel, hvorefter avancer på aktier ejet i mere end 3 år var skattefrie, samt fuld indregningaf udbytte fra porteføljeaktier (ejerandel under 10 pct.) i den skattepligtige indkomst modtidligere alene en indregning af 66 pct. af udbyttet. Avancebeskatningen sker som udgangs-punkt efter lagerprincippet, men for unoterede porteføljeaktier kan det vælges at anvenderealisationsprincippet. Værdien primo 2010 udgør indgangsværdien for beskatningen. Vedlagerprincippet sker der kun beskatning, i det omfang værdien af aktier anskaffet før 2010ultimo året overstiger anskaffelsessummen, ligesom der ikke gives tabsfradrag. Tilsvarendegælder det ved realisationsprincippet, at der kun sker beskatning af aktier anskaffet før2010, i det omfang afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen.Med baggrund i provenuberegningerne i L 202 inkl. ændringsforslag er det skønsmæssigtanslået, at merprovenuet ved avancebeskatningen og udvidelsen af udbyttebeskatning fraunoterede aktier i årene 201-2013 andrager et beløb i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. førmodregning af tilbageløb. Den varige virkning herfra er beregnet til ca. 0,5 mia. kr. Detforholdsvis begrænsede merprovenu i de første år i forhold til det varige niveau skal ses isammenhæng med overgangsreglen og kursfaldet på aktier i de foregående år. Hertil kom-mer, at realisationsprincippet tillige bevirker en udskydelse af beskatningen. Det skal un-derstreges, at der er tale om et meget usikkert skøn.Provenuet fra beskatningen af de 66 pct. af udbyttet, der allerede blev beskattet før 2010,skønnes at andrage et beløb i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. årligt før tilbageløb.Det samlede provenu fra beskatningen af unoterede aktier kan på baggrund af ovenståendemed stor usikkerhed anslås til 0,15 – 0,20 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013.Det bemærkes, at såfremt avancer på unoterede aktier bliver skattefrie, vil der for mangeselskaber være et betydeligt incitament til at lade sig afnotere fra børser og handelspladser.I det omfang, der måtte ske sådanne afnoteringer, vil provenuvirkningen ved en skattefrita-gelse bliver større end beløbet angivet oven for.
Side 2