Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2009-328-0013Dato: 10. november 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 26.oktober 2009.(Alm. del).
Kristian Jensen/BirgitteChristensen
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2009 fra Forsikring& Pension vedrørende lempelse for udenlandsk kildeskat, jf. alm. del - bilag 15.Svar:
Henvendelsen fra Forsikring & Pension er en opfølgning på min kommentar af 30.september 2009 til Skatteudvalget til en henvendelse fra Forsikring & Pension om sammeemne. Jeg skal overordnet henvise til denne kommentar. Jeg finder ikke, at der er noget af-gørende nyt i Forsikring & Pensions henvendelse af 13. oktober 2009.I relation til henvendelsen fra 13. oktober 2009 vil jeg dog gerne fremdrage enkelte punk-ter.Forsikring & Pension anfører, at jeg ikke har udtalt mig om organisationens løsningsfor-slag, ligesom Forsikring & Pension efterlyser en stillingtagen til, om løsningsforslaget er ioverensstemmelse med EU-retten.Hertil bemærkes, at jeg i min kommentar af 30. september 2009 giver udtryk for, at Forsik-ring & Pensions løsningsmodel vil have den konsekvens, at Danmark via lempelse forudenlandske kildeskatter populært sagt kommer til at betale skat til udlandet, hvorfor jegafviser forslaget. Når jeg på denne baggrund afviser forslaget, finder jeg det ikke oplagt, atjeg ikke desto mindre skal tage stilling til, om forslaget er i overensstemmelse med EU-retten. Dette vil kræve en grundig analyse, og konklusionen vil under alle omstændighedervære forbundet med en ikke ubetydelig usikkerhed.Forsikring & Pension anfører desuden, at den manglende lempelsesadgang betyder, at denye PAL-regler fra 2010 vil indbringe staten 100-200 mio. kr. årligt mere end en viderefø-relse af de gamle PAL-regler. Omlægningen er ifølge organisationen således ikke provenu-neutral. Senest har administrerende direktør i Pension Danmark overfor Altinget.dk anført,at op mod 1,3 mio. danske pensionskunder risikerer at blive ramt, og at branchen har op-gjort det forventede tab til omkring 1 mia. kr. i kapitalværdi - hvis man tilbageregner vær-dien af de merskatter, der skal betales.Hertil bemærkes, at Skatteministeriet allerede under behandlingen af den ny pensionsaf-kastbeskatningslov vurderede, at der ved uændret adfærd og uændrede dobbeltbeskatnings-aftaler m.v. i forhold til forholdene på tidspunktet for den nye pensionsafkastbeskatnings-lovs tilblivelse ville blive mistet lempelse i den anførte størrelsesorden. Det følger af skat-testoppets overordnede principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller af-gift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kom-penseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan om-lægning er provenuneutral, hvilket også var tilfældet for omlægningen fra institutionel tilindividuel pensionsafkastbeskatning, som skete på baggrund af traktatkrænkelsessagen modDanmark om fradragsret for udenlandske pensionsindbetalinger.Endvidere er der grund til at bemærke, at den mistede lempelse ikke forventes at give an-ledning til at varigt merprovenu for staten, netop pga. udviklingen i dobbeltbeskatningsafta-lerne og pga. traktatkrænkelsessagerne om kildeskat af udbytter til udenlandske pensionsin-stitutter.Side 2
Der er således ikke noget nyt i tallene – uanset om man omregner til kapitalværdi eller ej.Der er heller ikke noget nyt i et i mine øjne langt mere interessant beløb, nemlig hvad denmistede lempelsegennemsnitligtbetyder for den enkelte kunde, nemlig 50 kr. pr. år. Der erdesuden god grund til at tro, at jo mere beskeden den enkelte kundes pensionsordning er,des mindre vil beløbet være. I den forbindelse er det værd at bemærke, at den mistede lem-pelse opstår ved uændret adfærd – et pensionsinstitut med en overvægt af pensionskundermed beskedne opsparinger og en overvægt af udenlandske investeringer er ikke tvunget tilat fastholde vægtningen af de udenlandske investeringer eller at fastholde udenlandske in-vesteringer i lande, der indeholder kildeskat på udbytter og renter.Forsikring & Pension anfører videre, at når jeg i min kommentar af 30. september 2009 an-fører, at nedslag for udenlandske skatter i situationer, hvor dette ikke følger af dobbeltbe-skatningsoverenskomster eller direktiver populært sagt indebærer, at Danmark kommer tilat betale skat til udlandet, så er det forkert.Hertil bemærkes, at det jo netop er populært sagt.Lempelsen vil kunne generere et provenutab, der er større end gevinsten, jf. mit eksempel ikommentaren af 30. september. Det vil effektivt svare til, at staten betaler en skat til udlan-det, idet staten finansierer de udenlandske kildeskatter. Jeg har noteret mig, at Forsikring &Pension ikke finder dette problematisk, men konstaterer samtidigt, at vi næppe bliver enigeherom.Forsikring & Pension fremhæver videre, at der i forhold til de nugældende regler sker enstramning, såfremt den af organisationen foreslåede lempelsesadgang ikke gennemføres.Med de hidtil gældende PAL-regler vil udenlandsk kildeskat af investeringsafkast, derPAL-beskattes i danske pensionsinstitutter blive modregnet helt eller delvist gennem reduk-tion af institutternes pensionsafkastskat. Denne mulighed for reduktion vil ved overgangentil den ny pensionsafkastbeskatningslov blive beskåret, jf. selve problemstillingen bag For-sikring & Pensions henvendelser.Hertil bemærkes, at også den nuværende lempelsesadgang – hvor instituttet som ejer afværdipapirerne får lempelse for udenlandske skatter af den samme indkomst, som Danmarkbeskatter - implicerer, at staten betaler en skat til udlandet, idet staten finansierer de uden-landske kildeskatter. Der er tale om såkaldt lempelse for juridisk dobbeltbeskatning. Det erDanmark forpligtet til efter en række dobbeltbeskatningsoverenskomster og direktiver.At Danmark har en sådan forpligtelse ændrer ikke på, at staten – igen populært sagt – fore-tager en skattebetaling til udlandet. Den kan bare ikke undgås. Derimod står det Danmarkfrit at pålægge pensionskunderne skatten i stedet for pensionsinstitutterne. I så fald er deringen forpligtelse til at lempe for udenlandsk skat, fordi pensionskunden ikke er den, deroppebærer den udenlandske indkomst.Forsikring & Pension henleder endelig opmærksomheden på betænkningen knyttet til for-slaget om den ny pensionsafkastbeskatningslov, jf. lovforslag nr. L 10, folketingsåret2007/08, 2. samling:Side 3
"Flertallet har med tilfredshed konstateret, at skatteministeren har tilkendegivet, at der forvisse pensionsselskaber er et problem med en i økonomisk henseende mulig dobbeltbeskat-ning af udbytter fra investeringer i udenlandske aktier, og at regeringen er indstillet på attage problemstillingen op til vurdering senest i 2009, inden lovforslaget træder i kraft forde danske selskaber.Skatteministeren har i sin kommentar til PensionDanmark og PFA Pension i bilag 7 til lov-forslaget tilkendegivet, at regeringen forventer, at det nævnte problem vil være væsentligtreduceret under hensyn til udviklingen i bl.a. traktatkrænkelsessagerne og på området forindgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.Flertallet har noteret sig, at skatteministeren, så snart det måtte vise sig, at regeringensnævnte forventninger ikke opfyldes - og der således ikke vil ske en væsentlig reduktion afden nævnte økonomiske dobbeltbeskatning - uden ophold vil tage initiativ til inden forrammerne af EU-retten at søge en brugbar løsning for de berørte selskaber inden udgan-gen af 2009, således at drøftelser herom indledes senest efter sommerferien i 2009."Hertil bemærkes, at jeg har taget spørgsmålet op til vurdering, senest i forbindelse med minkommentar af 30. september 2009. Jeg har i den forbindelse vurderet, at det fortsat kan for-ventes, at problemet vil blive væsentligt reduceret under hensyn til udviklingen i bl.a. trak-tatkrænkelsessagerne og på området for indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.Det er i den forbindelse værd at bemærke, at EU-kommissionen den 29. oktober 2009 harsendt en begrundet udtalelse til Tyskland med krav om, at Tyskland ikke opkræver kilde-skat af udbytte til udenlandske pensionsselskaber.Der er således ingen grund til at tro, at regeringens forventninger ikke vil blive opfyldt.
Side 4