Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2009-10

Spørgsmål 158

Ministeren bedes oplyse, hvordan den administrative procedure vil være i følgende tilfælde, hvor der for indkomståret 2009 er en restskat på 5.000 kr. uden tillæg og rente: a. den pågældende skatteyder indbetaler de 5.000 kr. den 1.2.2010 b. den pågældende skatteyder indbetaler de 5.000 kr. den 1.2.2010 samt en beregnet dag til dag rente, der imidlertid er beregnet ud fra, at indbetalingen var sket den 27.1.2010. c. den pågældende skatteyder indbetaler de 5.000 kr. den 1.2.2010 med en beregnet dag-til-dag rente, der imidlertid er beregnet ud fra en indbetaling den 7.2.2010. d. den pågældende skatteyder betaler de 5.000 kr., når der er modtaget årsopgørelsen i marts 2010 i skattemappen, men uden rente. e. den pågældende skatteyder betaler de 5.000 kr., når der er modtaget årsopgørelsen i marts 2010 i skattemappen den 1.4.2010 med beregnet dag-til-dag rente, men renten er beregnet forkert ( + og – 100 kr.) I hvilke tilfælde vil indbetaling før udskrivningen af årsopgørelsen fremgå af årsopgørelsen? I hvilke tilfælde vil indbetaling efter udskrivning af årsopgørelse, men før 30.6. medføre ny årsopgørelse? I hvilke tilfælde vil indbetaling af for meget beregnet dag-til-dag rente blive udbetalt? I hvilke tilfælde vil indbetaling af for lidt i dag-til-dag rente medføre ny årsopgørelse? I hvilke tilfælde vil indbetaling af for lidt i dag-til-dag rente medføre indregning i efterfølgende års forskudsskat (her for 2011), og vil det så ske med 7% tillæg? I hvor mange af ovenstående tilfælde vil der blive udsendt årsopgørelse til de personer, der ikke har fravalgt at få tilsendt årsopgørelse i papir?
Dato: 29-01-2010
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 12-03-2010
Modtaget: 12-03-2010
Omdelt: 12-03-2010

SAU alm. del - svar på spm. 158, fra skatteministeren

Svar på alm del spgm 158 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 29-01-2010
Modtaget: 29-01-2010
Omdelt: 29-01-2010

Spm. om, hvordan den administrative procedure vil være i følgende tilfælde, til skatteministeren