Spørgsmål:

Ministeren anmodes om at oplyse, hvor mange danske pengeinstitutter, der haretableret aktieincitamentsprogrammer for ledende medarbejdere omfattet af LL § 7 H,hvorved den ansatte beskattes betydeligt mindre (som aktieindkomst) end den beskatning,der sker af lønindtægt. Hvis der ikke foreligger oplysninger om bankerne, så bedes oplystantallet for den samlede finanssektor.

Svar:

SKATs systemer indeholder ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om antalletaf virksomheder med tildelinger af 7 H-ordninger, så der kan udtrækkes en fordeling påbrancher.Jeg vil herudover gerne pointere, at det beror på en misforståelse, når spørgeren hentydertil, at beskatningen i 7 H-ordningen er betydeligt mindre end beskatning ved lønindkomst.Transformering af pengeløn til vederlag i form af aktier indebærer godt nok, at medarbejde-ren typisk betaler en lavere aktieavanceskat af aktieværdien frem for indkomstskat, og sam-tidigt opnår en udskydelse af skattebetalingen, indtil aktierne afstås. Til gengæld opstår etmerprovenu fra selskabsskatter. Modsat almindelig pengeløn har selskaber nemlig ikke fra-dragsret for aktietildelingerne. Derfor er det mere omkostningsfuldt for selskaber at tildeleaktier frem for at udbetale almindelig pengeløn i samme omfang. Som udgangspunkt vilaktietildelingen derfor være 25 pct. lavere (svarende til skatteværdien af fradragsretten) endved tilsvarende pengeløn, således at selskabets samlede omkostninger er uændrede. Skatte-betalingen på marginalindkomst i en gennemsnitskommune for en arbejdsindsats på 100 kr.udbetalt i hhv. pengeløn eller medarbejderaktier bliver således på ca. 56,10 kr. henholdsvis56,50 kr. (75*0,42+25). Når der korrigeres for merprovenuet fra selskabsskatter (som følgeaf manglende fradrag), vurderes forskellen i den samlede beskatning – uanset om der an-vendes pengeløn eller aktietildelinger – således at være særdeles beskeden.