Svar:

Formålet medForårspakke 2.0er især at styrke arbejdsudbuddet og grundlaget forfinansiering af de offentlige ydelser på sigt i overensstemmelse med målene i 2015-planen.En skatteomlægning, som skal give et markant bidrag hertil, kræver, at de højeste margi-nalskatter sættes ned.Skattekommissionen konkluderede i sin rapport (fra side 23):”Siden 2000 har en række lande valgt at sætte den højeste marginalskat ned. Det gæl-der blandt andet Tyskland, Finland, Irland, Østrig og USA.Det kan – sammen med den stigende internationale arbejdskraftmobilitet – gøre detsvært at tiltrække og fastholde højt kvalificerede og dermed højt lønnede medarbejde-re i Danmark. Det er de højere lønnede, som bidrager med klart hovedparten af densamlede skattebetaling i Danmark. Hvis den ene procent af befolkningen med den hø-jeste erhvervsindkomst valgte at udvandre, ville indkomsten per indbygger eksempel-vis falde med 8 pct., og de samlede indkomstskattebetalinger med 27 mia. kr. En skat-tereform vil kunne mindske risikoen for, at specialister og andre højtlønnede vælgerat arbejde i andre lande.”IForårspakke 2.0er de højeste marginalskatter som nævnt reduceret. Det er i alles interes-se – også for folk med lave eller lavere indkomster – at personer med meget høje indkom-ster vælger at bo i Danmark og betale skat her. Det er ikke en selvfølge.Forårspakke 2.0bidrager til, at højtlønnede i større grad end ellers vælger at bo i Danmark, hvad enten deter danskere, der ikke flytter til udlandet, eller det er højtlønnede udlændinge, der bosættersig i Danmark.I sagens natur vil en reduktion af de højeste marginalskatter medføre, at des større indkomstdes større skattelettelser målt i kroner. Jeg vil dog godt erindre om, at en stor del af skatte-lettelserne iForårspakke 2.0er givet som generelle skattelettelser. Dermed er det sikret, atalle indkomstgrupper (deciler) i gennemsnit får en fremgang i rådighedsbeløb.Den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 100 personer med størst bruttoindkomst er 30,5mio. kr. (2009-niveau). UdenForårspakke 2.0ville de i gennemsnit betale ca. 14,7 mio. kr.i skat. EfterForårspakke 2.0betaler de i gennemsnit 13,9 mio. kr. i skat, svarende til engennemsnitlig skattelettelse på ca. 790.000 kr. Det svarer til, at beskatningen af bruttoind-komsten falder med 2,6 pct.enheder, fra 48,1 pct. til 45,5 pct. Til sammenligning reduceresbeskatningen for hele befolkningen opgjort på samme måde fra 34,5 pct. til 33,3 pct.Bruttoindkomst er i den forbindelse defineret som summen af personlig indkomst før fra-drag af arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst samt aktieind-

komst. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige skatter,herunder aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat, samt kommuneskat og kirkeskat.Der gøres opmærksom på, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes med øvrige opgø-relser af de fordelingsmæssige virkninger afForårspakke 2.0,jf. f.eks. lovforslag 195 iFolketingsåret 2008-09 og i besvarelserne af en række spørgsmål fra Skatteudvalget.For det første er de øvrige beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 procent af befolknin-gen. En sådan stikprøve er for lille til at belyse en nærmere afgrænset gruppe på 100 perso-ner, og derfor er der anvendt en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Det vil sige, at talleneovenfor er opgjort med udgangspunkt i indkomsten for 33 personer. På trods af at udvæl-gelsesprocenten er høj, er der formentlig en del stikprøveusikkerhed, da der er tale om enmeget speciel og ikke særlig homogen gruppe af personer.Endvidere er der ikke medregnet ændringer i rådighedsbeløbet som følge af de elementer afForårspakke 2.0,der ikke i en snæver forstand vedrører indkomstskattesystemet. Det skyl-des, at der ikke findes tilgængelige oplysninger for denne konkrete indkomstgruppe omf.eks. energiforbrug, samt at de stikprøveundersøgelser om energiforbruget m.v., der liggertil grund for de fordelingsmæssige analyser afForårspakke 2.0,ikke kan anses som repræ-sentative for gruppen af personer med de 100 højeste indkomster.Endelig er der ikke sket en såkaldt ækvivalering af indkomsten ud fra den betragtning, atder ikke er tale om såkaldte repræsentative fordelingsberegninger, men at der spørges til enmeget konkret og meget begrænset indkomstgruppe.Indkomsterne i beregningerne ovenfor er fremskrevet i overensstemmelse med konjunktur-vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2009, hvor de i lovforslaget blev fremskre-vet i overensstemmelse med konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, december2008. Dette hænger sammen med muligheden for at anvende en større stikprøve.En meget stor del af indkomsten for de 100 personer med størst indkomst udgøres af aktie-indkomst. Omkring 65 pct. af bruttoindkomsten for de 100 personer med de højeste ind-komster er aktieindkomst. Efter de regler, der var gældende førForårspakke 2.0,blev ak-tieindkomstskatten beregnet som 28 pct. af aktieindkomsten indtil 48.300 kr., 43 pct. af ak-tieindkomsten mellem 48.300 kr. og 106.100 kr. og 45 pct. af aktieindkomsten ud over106.100 kr. Satsen på 45 pct. fandt dog ikke anvendelse i det omfang aktieindkomsten kun-ne rummes i en såkaldt overgangssaldo.Fra 2010 er satsen på 43 pct. nedsat til 42 pct., mens det øverste progressionstrin på 45 pct.er afskaffet. Det er skønnet, at størstedelen af aktieindkomsten i 2010 kunne rummes i enovergangssaldo. I beregningerne er der som konsekvens alene medregnet en skattenedsæt-telse på 1 pct.enhed af aktieindkomst over 48.300 kr., svarende til en nedsættelse af satsenfra 43 pct. til 42 pct.IForårspakke 2.0indgik en enkel og effektiv kontrol og mindre skatteplanlægning. Et afelementerne heri var en ændring af indberetningspligten af aktieavancer mv. Det varigeprovenu heraf blev skønnet til ca. 275 mio. kr., jf. L 205 i Folketingsåret 2008/09. I 2010Side 3

Spørgsmål:

Svar: