Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at arbejdsløse på kontanthjælp eller dagpenge skal betale skat afbeløb, der udbetales til dækning af transportudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud, f.eks. virksomhedspraktik? Hvad er i givet fald årsagen hertil og hvorfor stilles arbejdsløsedermed ringere end f.eks. en medarbejder i en virksomhed eller institution, der får sinetransportudgifter refunderet af arbejdsgiveren i forbindelse med rejser, den pågældendemedarbejder foretager som repræsentant for virksomheden/institutionen?

Svar:

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses i skattemæssig henseende forat have privat karakter. Godtgøres sådanne udgifter, er der tale om en skattepligtig ydelse,fordi der er tale om dækning af private udgifter. Det betyder også, at der i udgangspunktetikke er fradragsret for sådanne udgifter.Der er dog fastsat bestemmelser i skattelovgivningen, der fraviger dette udgangspunkt. Ek-sempelvis kan jeg nævne ligningslovens § 9 C, stk. 1, hvorefter lønmodtagere ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst kan foretage et standardiseret fradrag (befordringsfra-drag), når kørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads overstiger 24km. Endvidere kan jeg nævne ligningslovens § 31, hvorefter visse ydelser - herunder befor-dringsgodtgørelser - til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelse og kurser, er gjortskattefri.I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat regler, hvorefter dagpengemodtagereeller kontanthjælpsmodtagere m.fl. under visse omstændigheder kan få godtgjort transport-udgifter i forbindelse med aktiveringstilbud, herunder virksomhedspraktik.Dagpengemodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, har ret til at få befordringsgodtgø-relse, når den daglige transport mellem bopæl og praktiksted overstiger 24 km. Godtgørel-sen er på 2,07 kr. pr. kilometer for daglig transport over 24 km. Denne form for befor-dringsgodtgørelse er skattepligtig for modtageren.Deltager dagpengemodtageren i stedet i et aktiveringstilbud om opkvalificering og vejled-ning, som er omfattet af ovennævnte bestemmelse i ligningslovens § 31, kan dagpenge-modtageren også opnå befordringsgodtgørelse for daglig transport over 24 km mellem bo-pæl og stedet for aktiveringstilbudet. I dette tilfælde er satsen 1,14 kr. pr. km over 24 km.Befordringsgodtgørelsen er i dette tilfælde ikke skattepligtig, fordi den er omfattet af skat-tefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 31.Forskellen i satserne er netop begrundet i den forskellige skattemæssige behandling.Hvis der er tale om kontant- og starthjælpsmodtagere, har de ikke ret til befordringsgodtgø-relse for daglig transport over 24 kilometer mellem bopæl og aktiveringstilbud. Når kon-tant- og starthjælpsmodtagere er i virksomhedspraktik, kan der efter jobcenterets vurderingudbetales godtgørelse på maksimalt 1.000 kr. pr. måned til hel eller delvis dækning af an-slåede udgifter i forbindelse med virksomhedspraktikken. Udgifterne kan f.eks. være udgif-

ter til arbejdstøj eller til transport til praktikstedet. Størrelsen på godtgørelsens fastsættesefter en konkret vurdering af jobcenteret i den pågældende kommune.Ledige i virksomhedspraktik er ikke lønmodtagere, da ledige i virksomhedspraktik ikke eransat på virksomheden og ikke bliver aflønnet af virksomheden. I stedet modtager de ledigeden sammen ydelse, som under ledighed, når de er i virksomhedspraktik. De nævnte befor-dringsgodtgørelser er alene udtryk for en godtgørelse til dækning af yderligere omkostnin-ger, som de ledige bliver påført i forbindelse med transport mellem bopæl og praktikstedet.Jeg mener ikke, at man kan sammenligne ovennævnte situation med aktiveringstilbud forledige med den situation, hvor en arbejdsgiver sender en medarbejder på en arbejdsrelateretrejse, hvor medarbejderen repræsenterer virksomheden/institutionen. I dette tilfælde ergodtgørelsen af medarbejderens udgifter til transport – i modsætning til godtgørelse aftransportudgifter for ledige i aktiveringstilbud - udtryk for dækning af erhvervsmæssigeudgifter, som er påført på grund af arbejdet. Satserne for skattefri kørselsgodtgørelse erfastsat med udgangspunkt, i at de skal dække de typiske udgifter, en lønmodtager har, hvisvedkommende kører i egen bil til et midlertidigt arbejdssted bestemt af arbejdsgiveren.