Svar:

Der blev i svar på alm. del spørgsmål 106 af 14. januar 2010 lovet en orientering omministeriets arbejde med den nye benchmark for skatteudgifter. Skatteministeriet har fær-diggjort dette arbejde og vedlagt er et notat, hvori overvejelserne om valg af benchmarkuddybes (bilag 1). Det er min opfattelse, at såvel oversigten over skatteudgifter (jf. endeligbesvarelse af alm. del spørgsmål 382) som den nye referenceramme bidrager positivt til enfortsat øget gennemsigtighed i arbejdet med skatteudgifter.Den referenceramme, der hidtil har været anvendt til udregning og identifikation af skatte-udgifter, tog udgangspunkt i et teoretisk mål for skattebasen. Af pragmatiske grund blev detantaget, at referencerammen var tæt på det faktiske skattesystem. Skatteudgifterne afspejle-de dermed en blanding af afvigelser fra et teoretisk optimalt system og afvigelser fra detfaktiske skattesystem. Denne dobbelthed i den anvendte referenceramme kunne skabe for-tolkningsmæssige problemer i forhold til hvad skatteudgifterne præcist dækkede over. Der-for blev det besluttet fremover at anvende en ny referenceramme for beregning af skatteud-gifter. Den nye referenceramme for identifikation og klassificering af skatteudgifter sigterpå en mere neutral analyse af skattesystemet. Dermed undgås afhængighed ved sammen-ligning af gældende lovgivning med et hypotetisk og mere eller mindre subjektivt bestemtbenchmark-skattesystem. Den nye referenceramme skal således skabe en større gennemsig-tighed af hvad skatteudgifter beskriver og ikke mindst, hvad skatteudgifter ikke beskriver.Konkret betyder den nye definition af referencerammen fx, at beskatningen af positiv net-tokapitalindkomst fremover betragtes som en skattesanktion og at forskelle i kredittider ik-ke længere defineres som en skatteudgift. Vedr. CO2 er der en særskilt problemstilling. Forde sektorer eller processer, som både er reguleret af CO2-afgifter og internationalt fastsatteCO2-kvoter, er der tale om dobbeltregulering. Det kan således diskuteres hvad reference-rammen skal være, når der tale om dobbeltregulering. En kvote kan f.eks. ses som den pri-mære regulering, da afgifter typisk ikke vil have virkning på CO2-udledningen inden fordet kvoteomfattede område. Det er dog gældende i forhold til referencerammen for indirek-te beskatning, at indirekte skatter, der dækkes af international obligatorisk regulering be-tragtes som skattesanktioner.Skatteministeriet formulerede i foråret 2008 et nyt sæt retningslinier til intern brug vedr.behandlingen af skatteudgifter. Ifølge disse retningslinier skal der i forbindelse med lov-forslag, tages særskilt stilling til, om lovforslaget indeholder en ny skatteudgift eller en æn-dring i en eksisterende skatteudgift. Eventuelle skatteudgifter skal fremgå af selve lovfors-laget, med en beskrivelse af hvori skatteudgiften består, formålet med skatteudgiften oghvilken branche eller gruppe, der er den direkte modtager. Skatteudgiften indgår efterføl-gende i en oversigt, der er tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside jf. ovenstående.Denne praksis bidrager i høj grad til en synliggørelse af omfanget af skatteudgifter og bi-drager til den generelle øgede gennemsigtighed vedr. skatteudgifter.Til skatteudvalgets orientering vedlægges desuden en rapport om skatteudgifter i de nordi-ske lande (bilag 2). Rapporten er udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske lande oger en gennemgang af de nordiske landes procedurer for opgørelse af skatteudgifter og dedertil relaterede problemstillinger. Som det fremgår af rapporten og på baggrund af drøftel-Side 2

ser i OECD-regi om emnet, er det skatteministeriets vurdering, at behandlingen af skatte-udgifter varierer betydeligt mellem de fleste lande. Der er dog en tendens til, at flertallet afOECD-landene ikke evaluerer deres skatteudgifter løbende samt en enighed om, at skatte-udgifter bør offentliggøres i en eller anden form.Med den nye referenceramme, der giver et mere retvisende billede af de faktiske skatteud-gifter, de nye interne retningslinier for behandling af skatteudgifter i forbindelse med lov-ændringer/-forslag og oversigten over samtlige skatteudgifter mener jeg, at der er skabt dengennemsigtighed og åbenhed, der er nødvendig for, at Folketinget kan træffe beslutningerog foretage politiske vurderinger på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.