Spørgsmål nr. 993 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 472.”

Svar:

Den henvendelse, som omtales i spørgsmålet, omhandler en konkret sagom samvær. I henvendelsen anfører en forælder bl.a., at hendes barn ertvunget til at have samvær med en far, der aldrig har ønsket sig barnet.Det anføres endvidere, at faren er fremmed for barnet, og at moren erutryg og bange.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere.Justitsministeriet kan generelt oplyse, at et af hovedprincipperne i foræl-dreansvarsloven er, at et barn har ret til to forældre. Dette grundlæggendeprincip indebærer, at forældrene – uanset at de ikke lever sammen – skaltage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved atsamarbejde om væsentlige beslutninger om barnet. Det er også beggeforældres ansvar, at der er samvær med den forælder, som barnet ikkebor hos.Det følger således af forældreansvarslovens § 19, at barnets forbindelsemed begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samværmed den forælder, som det ikke har bopæl hos.Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan statsfor-valtningen efter anmodning træffe afgørelse herom, jf. § 21, stk. 1.Alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der bedst for barnet,jf. § 4. Afgørelser om samvær skal således altid træffes ud fra en konkretvurdering af, hvad der i den pågældende situation findes at være bedst fordet enkelte barn.Statsforvaltningen vil i den forbindelse kunne afslå at fastsætte samværeller ophæve et allerede fastsat samvær, jf. forældreansvarsloven § 21,stk. 4, hvis dette må anses for bedst for barnet.