Spørgsmål nr. 987 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 466.”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, anføres det på baggrund afen konkret arvesag, som er under behandling ved retten, at det er proble-matisk, at der ikke er arveret mellem ugifte samlevende.Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig omden konkrete sag, hvor retten efter det oplyste har afgjort, hvem der erarvinger.Justitsministeriet kan dog mere generelt oplyse, at reglerne om arveretfindes i arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007 som ændret ved lov nr.168 af 12. marts 2008.Ugifte samlevende har efter reglerne i arveloven som udgangspunkt ikkearveret efter hinanden, men har efter reglerne i arvelovens §§ 87-89 dogmulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente.Det fremgår således af § 87, stk. 1, at to personer ved testamente kan be-stemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de æg-tefæller. Det kan dog ikke bestemmes, at arvelovens regler vedrørendeuskiftet bo skal finde anvendelse, jf. § 87, stk. 2, ligesom et udvidet sam-levertestamente ikke indebærer, at der indføres tvangsarv efter de samle-vende, jf. § 87, stk. 3.Efter § 88, stk. 1, er et udvidet samlevertestamente efter § 87 kun gyldigt,hvis parterne ved oprettelsen opfyldte betingelserne i § 6, § 9 og § 10 ilov om ægteskabs indgåelse og opløsning, dvs. at der ikke efter disse reg-ler var hindringer for, at parterne kunne have indgået ægteskab, og hvisparterne ikke i forvejen havde oprettet testamente efter § 87, hvorefter enanden samlever har arveret.Efter § 88, stk. 2, er et udvidet samlevertestamente endvidere kun gyl-digt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død leve-de sammen på fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft et fælles2

barn eller havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignen-de forhold i de sidste 2 år.Arveloven bygger på betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelov-givningen m.v. Arvelovsudvalget foreslog i betænkningen bl.a. indførel-se i arveloven af en såkaldt legal arveret for visse grupper af ugifte sam-levende. Der henvises nærmere til betænkningen, s. 147-171.Justitsministeriet fandt ved udarbejdelsen af forslaget til arveloven, jf.lovforslag nr. L 100 fremsat den 6. december 2006, imidlertid ikkegrundlag for at foreslå regler om legal arveret mellem ugifte samlevende,men foreslog i stedet reglerne om udvidet samlevertestamente, der nufremgår af arvelovens §§ 87-89.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår som begrundelse herfor bl.a.følgende (Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 3286 ff.):”Justitsministeriet har overvejet Arvelovsudvalgets forslag om ind-førelse af en legal arveret for visse grupper af ugifte samlevende.Som det fremgår af pkt. 15.1 ovenfor, er der ikke i dag regler i ar-veloven om legal arveret for ugifte samlevende, og der ville derfori givet fald være tale om en principiel nydannelse i arveretten. Derer endvidere tale om et spørgsmål, hvor en række komplicerede –og til dels indbyrdes modstridende – hensyn gør sig gældende.På den ene side kan der – som anført af udvalget – peges på, at fa-miliemønstrene har ændret sig betydeligt siden vedtagelsen af dengældende arvelov i 1963. Der findes i dag ca. 290.000 ugifte sam-levende par, og knap 100.000 af disse har børn sammen.Særligt for gruppen af ugifte samlevende med børn kan en samle-vers død have alvorlige økonomiske konsekvenser for den længst-levende samlevers muligheder for at sikre barnets fremtidige for-sørgelse, hvis samleveren ikke er sikret gennem forsikrings- ogpensionsordninger eller et testamente. Justitsministeriet er derforenig med udvalget i, at en eventuel legal arveret som sit primæresigte måtte have til formål at sikre gruppen af ugifte samlevende istabile parforhold, hvor der er fællesbørn, og ministeriet kan for såvidt også tilslutte sig udvalgets antagelse om, at det for dennegruppe er berettiget at gå ud fra, at en vis legal arveret vil være ioverensstemmelse med ønsket hos hovedparten af gruppen. Efterudvalgets forslag kan et ugift samlevende par, der ikke ønsker legal3

arveret efter hinanden, endvidere udelukke dette ved testamente,dvs. der er ikke tale om en tvangsarveret.Justitsministeriet har således stor forståelse for de hensyn, der lig-ger til grund for udvalgets forslag.Heroverfor står på den anden side, at der efter Justitsministerietsopfattelse er væsentlige hensyn, der taler imod indførelse af en le-gal arveret for visse grupper af ugifte samlevende.Først og fremmest er det efter Justitsministeriets opfattelse væsent-ligt også i arveretlig henseende at fastholde, at der er en principielforskel på et ægteskab og et ugift samliv.Et ægteskab eller et registreret partnerskab udløser en række rets-virkninger for parterne både i levende live og ved død. Det følgersåledes af lov om ægteskabets retsvirkninger, at ægtefællerne un-der ægteskabet har gensidig forsørgelsespligt over for hinanden.Ægteskab indebærer endvidere, at der stiftes et særligt formuefæl-lesskab mellem parterne, medmindre parterne ved ægtepagt aftalersæreje, og et ægteskab kan kun opløses ved skilsmisse, der bevil-ges af det offentlige. Ved en ægtefælles død er den længstlevendeægtefælle endvidere både tvangsarving og legal arving efter denførstafdøde ægtefælle.I modsætning til indgåelse af ægteskab eller registrering af partner-skab udløser etableringen af et samlivsforhold ikke på samme må-de retsvirkninger. Der er ikke gensidig forsørgelsespligt mellemugifte samlevende, der stiftes ikke ved samlivsforholdet et formue-fællesskab, og der gælder ingen begrænsninger i adgangen til atopløse parforholdet.Ved indgåelse af ægteskab træffer parterne således et valg, der in-debærer, at bl.a. reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger ogarveloven skal anvendes. Et sådant valg træffes ikke, når parternealene etablerer et ugift samliv.Der kan endvidere være mange årsager til, at et par vælger et ugiftsamliv frem for et ægteskab. Det kan f.eks. være udtryk for parter-nes bevidste fravalg af reglerne om retsvirkningerne af ægteskabetbåde i parternes levende live og ved død. Justitsministeriet læggervægt på, at reglerne i arvelovgivningen udformes således, at et så-dant eventuelt fravalg respekteres.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der således meget, der talerfor, at det valg, som samlevende par træffer ved ikke at gifte sig,naturligt må have som konsekvens, at de ikke – hverken helt ellerdelvis – omfattes af regler om legal arv på samme måde som forægtefæller.Det er samtidig meget væsentligt at fremhæve, at den omstændig-hed, at der ikke er legal arveret for ugifte samlevende, på ingenmåde er ensbetydende med, at arveloven ikke giver sådanne parmulighed for at sikre sig i arvemæssig henseende.Allerede i dag har ugifte samlevende, der ønsker at arve hinanden,således mulighed for dette ved at oprette et testamente.Justitsministeriet er i den forbindelse enig med udvalget i, at de te-stamentariske muligheder for ugifte samlevende bør forbedresgennem indførelsen af udvalgets forslag til regler om oprettelse afet udvidet samlevertestamente. Justitsministeriet foreslår endvide-re, at betingelserne for oprettelse af udvidet samlevertestamente påvisse punkter lempes i forhold til udvalgets forslag, jf. pkt. 15.3.2nedenfor.Der vil således efter lovforslaget være en meget lempelig adgangfor ugifte samlevende til – hvis det er det, de ønsker – at bestem-me, at de i arveretlig henseende skal sidestilles med ægtefæller.Det er desuden indgået i Justitsministeriets overvejelser, at udval-gets forslag om en legal arveret for ugifte samlevende vil kunne fø-re til bevismæssige tvister om, hvorvidt samlivsforholdet har væretægteskabslignende, eller om de tidsmæssige krav til samlivet er op-fyldt. Efter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligt, at arve-lovens legale regler bliver så klare og enkle som muligt.Efter en samlet vurdering af de ovenfor nævnte forhold finder Ju-stitsministeriet derfor ikke grundlag for at foreslå regler om legalarveret for ugifte samlevende. Som en naturlig konsekvens herafhar Justitsministeriet heller ikke medtaget udvalgets forslag om enbestemmelse, hvorefter skifteretten efter en konkret vurdering und-tagelsesvist kan bestemme, at den længstlevende samlever skal ar-ve af den førstafdøde samlevers formue.”