Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse afsamrådsspørgsmål D og E fra Folketingets Retsud-valg (Alm. del) torsdag den 5. november 2009

Spørgsmål D

”Ministeren bedes redegøre for forløbet omkring rydningen afBrorsons Kirke og forløbet op til rydningen, herunder hvem, dertraf beslutningen om kirkerydningen, og hvornår blev det besluttetm.v., forløbet inde i kirken og forløbet uden for kirken?”

Spørgsmål E

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at politiets brug af videoop-tagelser og eventuel frigivelse af disse for det første sker i overens-stemmelse med lovgivningen, og for det andet at disse ikke fører tilen underminering af tilliden til politiet, og mener ministeren i denforbindelse, at der bør indføres en ordning, som betyder, at den afpolitiet indsamlede dokumentation bliver gjort tilgængelig i sinhelhed for hele offentligheden eller eventuelt for personer, der øn-sker at klage over politiet?”

[Indledning]1.Jeg er glad for i dag at få mulighed for at give en sam-let redegørelse for forløbet op til og under politiaktionen iBrorsons Kirke og i forlængelse heraf også komme indpå politiets brug af videooptagelser.

Jeg vil forsøge at give en samlet besvarelse af de to sam-rådsspørgsmål, fordi spørgsmålet om politiets brug afvideooptagelser – må jeg gå ud fra – har baggrund i for-løbet omkring politiets videooptagelser fra Brorsons Kir-ke.

Jeg vil dog starte med at redegøre for forløbet for denpolitimæssige indsats i kirken og derefter til sidst vendemig mod brugen af videooptagelser.

[Forløbet op til politiaktionen]2.Den 17. maj 2009 søgte en gruppe på ca. 50 afvisteirakiske asylansøgere tilflugt i Brorsons Kirke på Nørre-bro i København for at undgå udsendelse af landet.2

De afviste asylansøgere blev støttet af en såkaldt ”Kirke-asyl-gruppe”. Gruppen etablerede en form for vagtord-ning omkring kirken, herunder en SMS-kæde, så der hur-tigt kunne aktiveres en større gruppe personer.

3.De udlændingeretlige aspekter af forløbet hører sombekendt under integrationsministerens område, men jegkan lige kort nævne, at Rigspolitiet jo drager omsorg forudrejsen, hvis en udlænding, der ikke har ret til at ophol-de sig her i landet, ikke rejser frivilligt.

Rigspolitiet har oplyst mig om, at man løbende overveje-de situationen i forhold til Brorsons Kirke og mulighe-derne for at iværksætte en eftersøgnings- og anholdelses-operation i Brorsons Kirke.

Da Rigspolitiet ud fra en politifaglig vurdering fandt, attiden var inde til at bringe situationen i Brorsons Kirke tilophør, blev en ransagningsaktion planlagt i tæt samarbej-3

de med Københavns Politi. Rigspolitiet havde ansvaretfor den udlændingeretlige del af aktionen, og Køben-havns Politi havde ansvaret for den operative indsats.

Rigspolitiet indhentede inden aktionen en ransagnings-kendelse fra Københavns Byret, der gav politiet tilladelsetil at ransage kirken efter de efterlyste afviste asylansøge-re.

Aktionen havde til formål at identificere og frihedsberøvede personer i kirken, som de irakiske myndigheder havdeidentificeret som irakiske statsborgere, og som derforstod foran udsendelse.

Aktionen var endvidere rettet mod de personer, som skul-le fremstilles for en irakisk delegation med henblik på enendelig fastlæggelse af identitet og nationalitet.

Jeg vil derfor gerne understrege, at der således ikke frapolitiets side var noget ønske om at foretage en rydning4

af kirken, men altså alene at identificere og frihedsberøvepersoner i kirken af hensyn til behandlingen af udsendel-sessagerne.

I planlægningen af aktionen indgik som overordnet ønskeat gennemføre aktionen så værdigt og så skånsomt sommuligt, så en konfrontation med de personer, der opholdtsig i kirken, i videst muligt omfang kunne undgås.

Allerede den 14. august 2009 afleverede Politidirektøreni København et foreløbigt notat om forløbet af politiakti-onen til Justitsministeriet. Dette notat blev samme dagsendt til Retsudvalget til orientering, og meget af det, jegvil komme ind på her, vil derfor allerede være udvalgetbekendt.

Jeg har fået oplyst fra politiet, at politiet kl. 01.13 skaffe-de sig adgang til kirken via en bagdør. Tidspunktet varvalgt for at give mulighed for den mest skånsomme ind-sats.

Politipersonalet var på det tidspunkt, de gik ind i kirken,iført skjorteuniform med kasket som hovedbeklædning.Udover den uniformerede styrke deltog også personalefra Rigspolitiets Udlændingeafdeling og et par tolke.

Umiddelbart inden politiet skaffede sig adgang til kirken,blev præsten, der befandt sig i sit hjem tæt ved, orienteretom politiaktionen.

Da politiet i roligt tempo gik ind i kirkerummet, var 15mænd, 2 kvinder og 2 børn samlet ved alteret. De varmeget ophidsede og truede med at kaste stole og andregenstande mod politiet, herunder et ca. 2 meter langtspyd eller jernstang.

Politiet indledte gennem tolkene en dialog med de for-samlede personer. Politiet forsøgte i lang tid på at forkla-re hensigten med aktionen, men det lykkedes trods flereforsøg ikke at berolige de pågældende personer. Det lyk-kedes dog at få de to tilstedeværende kvinder og børneneeskorteret ned i kælderen.

På et tidspunkt klatrede en af de mandlige asylansøgereop på toppen af det 8-10 meter høje orgel i kirken og tru-ede med at springe ud. Imens fortsatte de andre tilstede-værende med at true med at kaste ting mod politiet. Derblev på denne baggrund rekvireret ambulance og brand-væsen med et springlagen.

Da de tilstedeværende begyndte at kaste glas og andregenstande mod politiet – der fortsat kun var iført skjorte-uniform uden beskyttelsesudstyr – blev det nødvendigt atiklæde politipersonalet hjelme, der indtil dette tidspunktvar blevet opbevaret uden for kirken.

Politiet har oplyst mig om, at politipersonalet under heleforløbet optrådte på en rolig og tålmodig måde.

5.Efter et stykke tid vendte stemningen i kirken pludse-lig, og en talsmand meddelte politiet, at de tilstedeværen-de frivilligt ville gå med til den ventende bus, hvis dervar mulighed for at medtage bagage. Dette blev imøde-kommet af politiet, og den person, der befandt sig oppepå orglet, kravlede ned og sluttede sig til de andre.

Herefter blev i alt 17 personer frihedsberøvet og ført ind ipolitiets bus. Klokken var 03.30, da bussen var klar tilafgang, og politiet havde således brugt mere end 2 timerpå at få asylansøgerne med.

[Situationen uden for kirken]6.I mellemtiden havde en gruppe på flere hundrede akti-vister forsamlet sig uden for kirken, og aktivisterne for-hindrede bussen, der var klar til afgang, i at køre fra om-rådet.8

Antallet af tilstrømmende aktivister blev ved med at vok-se, og politiet vurderede derfor, at det var en forudsæt-ning for borttransportens gennemførelse, at aktivisterneblev fjernet under anvendelse af den fornødne magt.

Aktivisterne blev før anvendelsen af magt adskillige gan-ge pålagt at fjerne sig fra stedet, hvilket ikke blev efter-kommet.

Der blev herefter ved anvendelse af peberspray, stav oghund skabt det fornødne rum til, at politiet kunne få bus-sen fri af området. Klokken var på dette tidspunkt 03.53.

Bussen kørte herefter de frihedsberøvede udlændinge tilBellahøj Politistation, hvor Rigspolitiets Udlændingeaf-deling overtog den videre behandling af udlændingesa-gerne.

Politiet har oplyst, at der under aktionen blev anholdt ogsigtet 5 personer for overtrædelse af straffelovens § 119og ordensbekendtgørelsen.

[Det samlede forløb]7.I forhold til det samlede forløb er det min opfattelse, atpolitiet har udført en meget vanskelig opgave, hvor man-ge forskellige hensyn har skullet balanceres. Og jeg er alti alt godt tilfreds med politiets indsats.

Jeg tror, at vi alle helst havde været foruden, at det skulleblive nødvendigt at anvende tvang i forbindelse med ef-tersøgningen og anholdelsen af de efterlyste afviste asyl-ansøgere.

Nogle har rejst kritik af politiets magtanvendelse mod depersoner, der forsøgte at forhindre bussen i at køre bortfra stedet.

Og jeg er da fuldt ud med på, at det kan se voldsomt ud,når politiet anvender magt, men det er jo netop også der-for, at politiets magtanvendelse er nøje reguleret i politi-loven og i magtanvendelsesbekendtgørelsen – og at derer mulighed for at klage til statsadvokaten, hvis noglemener, at de har været udsat for en for hårdhændet be-handling fra politiets side. Og jeg er bekendt med, at derverserer flere konkrete klagesager hos statsadvokaten.

Det er i første omgang statsadvokaten, som skal behandleklagesagerne. Og det ved jeg, at hun allerede er godt igang med. Af principielle grunde har jeg som justitsmini-ster naturligvis ikke mulighed for at kommentere de kon-krete sager nærmere.

Helt generelt vil jeg dog gerne pointere, at politiet altidforsøger at undgå konfrontationer med f.eks. demonstran-ter, så politiet kan udføre dets opgaver i mindelighed.

Derfor kan jeg heller ikke lade være med at understrege,at når det overhovedet endte med at blive nødvendigt atbruge magt, så skyldtes det jo altså, at demonstranterneikke fulgte politiets påbud om at fjerne sig fra stedet.

[Samrådsspørgsmål E - Politiets brug af videooptagel-ser]8.Jeg vil nu vende mig mod samrådsspørgsmål E, dervedrører politiets brug af videooptagelser.

Politiets brug af videooptagelser er navnlig relevant iforbindelse med indsatser, hvor politiet kommer i umid-delbar kontakt med mange borgere.

Det er for mig vigtigt, at politiet udover at opretholde roog orden i disse situationer, så vidt muligt efterfølgende12

Der er desværre set flere eksempler på, at det er lykkedesfor urostiftere at undgå at blive draget til ansvar for dereshandlinger. Det har således i nogle situationer været gra-tis for de pågældende at deltage i optøjer, grov forstyrrel-se af den offentlige orden, angreb på politiet og lignende.

Med henblik på at få disse personer retsforfulgt er det formig vigtigt, at politiet råder over – og anvender – det tek-niske udstyr, der er nødvendigt for at kunne dokumenterede begåede lovovertrædelser.

Sådanne tekniske hjælpemidler vil i øvrigt også kunne an-vendes til at tilvejebringe bedre oversigtsbilleder til politi-et og derved understøtte de politimæssige dispositioner.

Derudover vil en sådan dokumentation kunne medvirke tilat få bedre klarhed over hændelsesforløbet – eventuelt iforbindelse med efterfølgende klagesager.

Det er således efter min opfattelse både naturligt og for-nuftigt, at politiet i nogle situationer – som f.eks. ved ind-satsen ved Brorsons Kirke – anvender videoudstyr og vi-deodokumentation.

9.For mig at se er politiets anvendelse af videodokumen-tation med til at forbedre tilliden til politiet og ikke detmodsatte.

Alt andet lige giver videooptagelser et bedre grundlag forefterfølgende at bedømme en given situation – eventuelt iforbindelse med klagesager.

Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at politiets vi-deooptagelser – som alt andet politiarbejde – foretages på

[Frigivelsen af videooptagelserne]10.Jeg vil kort knytte en kommentar til Københavns Po-litis frigivelse af optagelserne fra Brorsons Kirke til me-dierne.

Københavns Politi har over for mig oplyst, at politikred-sen kun under særlige omstændigheder stiller politietsvideooptagelser til rådighed for medierne.

Jeg er endvidere bekendt med, at Datatilsynet den 4. sep-tember 2009 har anmodet Københavns Politi om en udta-lelse om udleveringen af politiets videooptagelser fraindsatsen vedrørende Brorsons Kirke.

[Ordning om at gøre politiets dokumentation tilgæn-gelig ]11.Jeg vil nu vende mig mod spørgsmålet om, hvorvidtder skal indføres en ordning, hvor politiets videooptagel-ser skal gøres tilgængelige for offentligheden eller merebegrænset for folk, der ønsker at klage over politiet.

Det er for mig vigtigt, at der er størst mulig åbenhed om-kring politiets arbejde, da en sådan åbenhed bidrager til,at der ikke opstår myter og uberettigede rygter omkringpolitiets virksomhed. Og derved er åbenhed jo med til atsikre samfundets almindelige tillid til politiet.

På den anden side indebærer karakteren af den virksom-hed, som politiet udøver, at der må være begrænsninger iåbenheden – bl.a. af hensyn til principperne om tavs-hedspligt og beskyttelse af privatlivets fred. Og det bety-der, at der er ting, der ikke kan offentliggøres.

Videooptagelser kan jo f.eks. indeholde oplysninger omstrafbare forhold, der kan henføres til enkeltpersoner, ogdet falder jo netop inden for kerneområdet af tavsheds-pligten.

Hertil kommer, at de personer, som politiet kommer ikontakt med, kan befinde sig i en meget udsat og sårbarsituation, som taler imod, at deres forhold skal blotlæg-ges for alle og enhver.

Der er således en række modsatrettede hensyn, der gørsig gældende, når man skal vurdere, om politiet skal gørevideooptagelser tilgængelige.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at de almin-delige regler om aktindsigt – herunder for sigtede, forsva-rere og klagere – allerede regulerer spørgsmålet om, ihvilket omfang der er adgang til politiets videooptagelserog for den sags skyld alt andet materiale, som politiettilvejebringer.17

Reglerne findes bl.a. i retsplejeloven og offentlighedslo-ven og er – på det område de dækker – udtryk for en af-vejning af de modsatrettede hensyn, som jeg har væretinde på.

Jeg kan i den forbindelse ikke se, at adgang til politietsvideooptagelser skulle adskille sig væsentligt fra adgangtil andet materiale, som politiet tilvejebringer. Derfor kanjeg heller ikke se nogen grund til, at der skal indføres ensærlig ordning i forhold til politiets videooptagelser.

[Afslutning]12.Jeg vil gerne slutte af med igen at sige, at alle – ikkemindst jeg selv og politiet – selvfølgelig havde foretruk-ket, at politiaktionen i Brorsons Kirke kunne foregå imindelighed.

Det har som nævnt været en meget vanskelig opgave forpolitiet – særligt for de politifolk, der skulle stå model tilukvemsord og det, der er værre – for blot at passe det ar-bejde, som vi som samfund har ansat dem til. Men alt ialt synes jeg, at politiet har håndteret den vanskelige op-gave meget fint.