Spørgsmål nr. 976 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der har fåetstrafnedsættelse i sager om økonomisk kriminalitet i perioden2004-2009 som følge af for lang sagsbehandlingstid ved ret-ten.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Rigsadvokaturen er ikke i besiddelse af opgørelser over, i hvormange sager om økonomisk kriminalitet der i perioden 2004-2009er sket strafnedsættelse som følge af lang sagsbehandlingstid. Til-vejebringelse af en sådan opgørelse vil forudsætte en meget omfat-tende og ressourcekrævende manuel gennemgang af samtlige sagerfra den nævnte periode.Jeg kan mere generelt oplyse, at sanktionsfastsættelsen i sager omøkonomisk kriminalitet ligesom i andre straffesager afhænger af enkonkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herundernavnlig lovovertrædelsens grovhed og oplysningerne om ger-ningsmandens forhold, jf. herved de almindelige strafudmålingsbe-stemmelser i straffelovens §§ 80-82. I praksis lægges der ved straf-fens fastsættelse betydelig vægt på det unddragne beløbs størrelse.I visse tilfælde kan sagsbehandlingstiden indgå som en formildendeomstændighed ved strafudmålingen.Det følger således af straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straffensfastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende om-stændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjortinden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden.Tilsvarende skal det i almindelighed indgå som en formildende om-stændighed, at der er gået så lang tid, siden den strafbare handlingblev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødven-dig, jf. straffelovens § 82, nr. 14.Bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13, skal også ses i lyset afartikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionog den heraf afledte retspraksis, hvorefter enhver har ret til en ret-færdig rettergang inden en rimelig frist.Det beror på rettens konkrete vurdering af sagens samlede omstæn-digheder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvisning tilbestemmelserne i straffelovens § 82, nr. 13 og 14. I den forbindelselægges der bl.a. vægt på forbrydelsens karakter, sagens betydning2

og kompleksitet samt den tiltaltes og myndighedernes adfærd i for-bindelse med sagens behandling.Der er således ikke i alle sager, hvor der har været tale om langsagsbehandlingstid, grundlag for at nedsætte straffen. Der kan ikkeopstilles præcise retningslinjer for, at en bestemt varighed for ensags behandling, f.eks. et bestemt antal år, i sig selv medfører, atder foreligger en lang sagsbehandlingstid, der vil kunne føre til enformildelse af straffen. Der findes således i retspraksis eksemplerpå, at selv meget lange sagsbehandlingstider (7-10 år) ikke harmedført en nedsættelse af straffen, idet der har foreligget en rimeligbegrundelse for, at sagen ikke på et tidligere tidspunkt har kunnetfærdigbehandles. Omvendt vil kortere sagsbehandlingstider end denævnte efter retspraksis afhængig af sagens konkrete omstændig-heder kunne medføre en formildelse af straffen, hvis der ikke kanpåvises særlige forhold i sagen, som kan begrunde sagsbe-handlingstidens længde.Som der nærmere er redegjort for i bidraget til besvarelsen afspørgsmål nr. 975, er behandlingen af sager om økonomisk krimi-nalitet et særligt prioriteret indsatsområde for politiet og anklage-myndigheden. Politi og anklagemyndighed er endvidere genereltmeget opmærksom på, at alle straffesager fremmes med den for-nødne hurtighed, jf. herved retsplejelovens § 96, stk. 2, herundersåledes at der ikke opstår spørgsmål om formildelse af straffen somfølge af for lang sagsbehandlingstid.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigsadvokaten har anført.