Spørgsmål nr. 967 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Giver færdselslovens § 42 stk. 4 mulighed for, at man vedopsætning af skilte med f.eks. 90 km/t eller 100 km/t kan til-lade hastigheder over 80 km/t uden for motorveje og motor-trafikveje – altså på almindelige landeveje?”

Svar:

Efter færdselslovens § 42, stk. 4, kan der for en vejstrækning fastsættesen højere lokal hastighedsgrænse end den generelle, hvis omstændighe-derne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssik-kerhedsmæssige hensyn ikke taler imod. På motortrafikveje og motorvejemå hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 90 km/t og 130 km/t.Det er efter færdselslovens § 92 a, stk. 2, politiet, der efter forhandlingmed vejbestyrelsen eller vejmyndigheden træffer afgørelse om fastsættel-se af højere hastighedsgrænser efter § 42, stk. 4.De nærmere regler om lokale hastighedsgrænser er fastsat i Justitsmini-steriets cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale hastighedsbegrænsnin-ger med tilhørende cirkulæreskrivelse af samme dato. Det fremgår heraf,at en højere lokal hastighedsgrænse kun kan fastsættes i tættere bebyggetområde, hvor hastighedsgrænsen kan forhøjes til 60, 70 eller 80 km/t.Sådanne hastighedsgrænser kan f.eks. fastsættes på større gennemfarts-og ringveje, samt på andre veje, der indgår i byens vejnet, når områdetskarakter og væsentlige hensyn til fodgængere og cyklister ikke taler der-imod. På motortrafikveje kan en højere lokal hastighedsgrænse fastsættestil 90 km/t. En sådan hastighedsgrænse kan navnlig fastsættes på motor-trafikvejsstrækninger uden kryds i niveau. Uden for tættere bebygget om-råde kan der ikke fastsættes en højere lokal hastighedsgrænse end dengenerelle (med undtagelse af motortrafikveje).Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændringaf færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastig-hedsovertrædelser m.v.), at der med henblik på at øge trafiksikkerheden ihøjere grad bør gøres brug af differentierede hastighedsgrænser.På den baggrund sendte Justitsministeriet den 16. juni 2004 en cirkulære-skrivelse til politikredsene om øget brug af differentierede hastigheds-grænser. I cirkulæreskrivelsen anmodes politiet om at tage kontakt tilvejmyndighederne med henblik på at gennemgå vejnettet for at vurdere,2

om trafiksikkerheden kan øges ved mere differentierede hastighedsgræn-ser, herunder navnlig om der er grundlag for lokalt at fravige de generellehastighedsgrænser i nedadgående retning, f.eks. på skoleveje eller særligtulykkesbelastede strækninger.Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsen, at Justitsministeriet villeoverveje at ændre cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale hastigheds-begrænsninger, hvis det måtte vise sig, at politiet og vejmyndighederneanser det for hensigtsmæssigt og forsvarligt at fastsætte en højere hastig-hedsgrænse end 80 km/t på andre vejstrækninger end motortrafikvejeuden for tættere bebygget område. Det understreges i den forbindelse, atfastsættelse af en højere hastighedsgrænse end 80 km/t på disse vejstræk-ninger i givet fald kun bør ske rent undtagelsesvist.Vejdirektoratet har efterfølgende gennemgået statsvejnettet med henblikpå at belyse mulighederne for at indføre differentierede hastighedsgræn-ser på statsvejnettet. Resultatet af dette arbejde fremgår af rapporten”Differentierede hastighedsgrænser på statsvejnettet” fra december 2008.Det fremgår bl.a. af rapporten, at Vejdirektoratet ud af statens 2.700 kmlandevej har identificeret 200 km landevej, hvor det kan være relevant atoverveje at indføre en øget hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Det vildog kræve, at der iværksættes en række sikkerhedsmæssige tiltag. Denødvendige forbedringer for at kunne indføre 90 km/t på de udpegedestrækninger er anslået til at koste ca. 600 mio. kr.Rapporten indeholder endvidere en konsekvensvurdering bl.a. i forholdtil antallet af trafikulykker. Hvis hastighedsgrænsen øges til 90 km/t,vurderes den reelle gennemsnitshastighed at blive øget til ca. 94 km/t.Hvis der ikke gennemføres sikkerhedsmæssige tiltag, må det forventes, atantallet af dræbte stiger med op til 25 pct., antallet af alvorligt tilskade-komne med 15-20 pct. og antallet af lettere tilskadekomne med 5-10 pct.Dette vil svare til, at der på de udvalgte strækninger må forventes at væreyderligere ca. 5 dræbte, yderligere 16 alvorligt tilskadekomne og yderli-gere 9 let tilskadekomne over en 5-årig periode.Hvis der etableres de nødvendige sikkerhedsmæssige tiltag på de udvalg-te strækninger med forbedring af tværprofilet, sikkerhedszoner, antalletaf udkørsler osv., forventes stigningen i hastigheden ifølge rapporten ik-ke at ville medføre flere personskader (dræbte og tilskadekomne) på deudvalgte strækninger. Der peges dog samtidig på, at hastigheden erfa-3

ringsmæssigt også vil stige på nabostrækninger, hvor der ikke vil væreudført forbedringer, og hvor antallet af personskader derfor må forventesat blive øget. Det samme vil være tilfældet i kryds, hvor det ikke lykkesat holde hastigheden nede på 70 km/t, som i rapporten anbefales som ha-stighedsgrænsen i kryds på de pågældende strækninger.På baggrund af oplysningerne i Vejdirektoratets rapport finder Justitsmi-nisteriet ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at ændre cir-kulæret fra 1985 om lokale hastighedsbegrænsninger.Det bemærkes i den forbindelse, at en ændring af cirkulæret alene vil ha-ve praktisk betydning, hvis betingelserne i færdselslovens § 42, stk. 4, eropfyldt, dvs. hvis omstændighederne tilsiger en højere hastighedsgrænse,og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod. For destrækninger, der i Vejdirektoratets rapport er udpeget som egnede til enøget hastighed, forudsætter dette navnlig, at der investeres i en rækkefærdselssikkerhedsmæssige forbedringer.Hvis der foretages sådanne forbedringer, og der i øvrigt findes en færd-selssikkerhedsmæssig forsvarlig løsning på de forhold, som Vejdirektora-tet har peget på, vil Justitsministeriet være indstillet på at genovervejespørgsmålet.