Spørgsmål nr. 927 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes den norske forsik-ringslov adskiller sig fra den danske, når det drejer sig om ef-terforskningsmuligheder?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det angår efter-forskningsmuligheder i tilfælde, hvor et forsikringsselskab har mistankeom forsøg på forsikringssvindel.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Justits- og politi-departementet i Norge om en udtalelse.Justits- og politidepartementet i Norge har oplyst, at den norske forsik-ringsaftalelov bl.a. indeholder regler om, at den, der gør sig skyldig i for-sikringssvindel mister enhver ret efter forsikringsaftalen. Loven indehol-der endvidere regler om, at den sikrede ved skadesopgørelsen skal giveforsikringsselskabet visse oplysninger. Den norske forsikringsaftalelovregulerer derimod ikke, i hvilket omfang forsikringsselskaber på eget ini-tiativ eller ved brug af tredjemand kan efterforske sager, hvor selskabethar mistanke om forsikringssvindel.Justitsministeriet kan oplyse, at den danske forsikringsaftalelov – påsamme måde som den norske forsikringsaftalelov – indeholder regler om,at den, der forsætligt eller grov uagtsomhed fremkalder forsikringsbegi-venheden, efter omstændighederne ikke har noget krav mod forsikrings-selskabet, jf. lovens §§ 18-20. Den danske forsikringsaftalelov indehol-der endvidere regler om, at den sikrede, hvis vedkommende rejser kravmod forsikringsselskabet, skal give selskabet alle tilgængelige oplysnin-ger om forhold, som kan være af betydning for bedømmelsen af forsik-ringsbegivenheden, jf. lovens § 22.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at heller ikke den danske forsik-ringsaftalelov indeholder regler om efterforskningsmulighederne i tilfæl-de, hvor et forsikringsselskab har mistanke om forsøg på forsikringssvin-del.