Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AE

fra Folketingets Retsudvalg den 13. april 2010

Samrådsspørgsmål AE:

”Ministeren bedes redegøre for politiets servicedeklarationer, herun-der i hvilke situationer hvor en borger der har akut behov for politietsbistand, fremover ikke længere vil kunne forvente at politiet rykkerud.”

[Indledning]

1.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for politiets servicedeklarationer,herunder i hvilke situationer en borger med et akut behov for bistandikke længere ”vil kunne forvente, at politiet rykker ud”, som det hed-der i samrådsspørgsmålet.Lad mig i den forbindelse starte med helt klart at slå følgende fast:Læser man politiets servicedeklarationer, bør man vist ikke kunne væ-re i tvivl om, at politiet skal rykke ud, når der er et akut behov for det.Så det korte svar på denne del af samrådsspørgsmålet er: Ja, politietskal naturligvis rykke ud, når der er et akut behov for det.

[Baggrunden – ”politisvigtanalysen”]

2.

For at forstå baggrunden for servicedeklarationerne skal vi tilbagetil 2008, hvor bølgerne om politireformen var på deres højeste, oghvor der i pressen blev omtalt en række sager, hvor borgerne klagede

over politibetjeningen – herunder også over at politiet ikke rykkede udi situationer, hvor borgeren følte, at der var behov for politiets bistand.På den baggrund blev det efter drøftelser mellem Justitsministeriet,Rigspolitiet og Politiforbundet besluttet at gennemføre en nærmereanalyse af klager over politibetjeningen – også kendt som ”politi-svigtsanalysen”.Som min forgænger havde lejlighed til at informere udvalget om vedet samråd i oktober 2008, så viste denne undersøgelse, at de såkaldte”politisvigt” havde meget lidt med selve reformen at gøre, men at deforskellige svigt bl.a. vedrørte mere generelle ressource- og priorite-ringsspørgsmål.Analysen viste bl.a., at borgernes forventninger til den ”almindelige,daglige” politibetjening ikke var afstemt i forhold til den ydelse, sompolitiet faktisk kunne levere.Det viste sig nemlig, at det i en række af de sager, som havde dannetgrundlag for analysen, kunne konstateres, at politiet ved modtagelsenaf borgerens henvendelse ud fra en politimæssig betragtning faktiskhavde foretaget en korrekt prioritering ved løsningen af den konkreteopgave i forhold til løsningen af andre opgaver.

4.

Analysen viste samtidig, at der var et behov for, at politiet i forbin-delse med borgernes konkrete henvendelser skulle sikre, at borgernebliver tilstrækkeligt informeret om, hvordan politiet vil reagere påhenvendelsen.

[Servicedeklarationerne]

5.

Bl.a. foranlediget af ”politisvigtsanalysen” fremlagde Rigspolitietog Rigsadvokaten i oktober 2008 i fællesskab en række forslag til ju-steringer af politireformen.Ét af forslagene gik ud på at udarbejde særlige ”servicedeklarationer”.Og dette forslag er nu ført ud i livet.

6.

Gennem servicedeklarationerne formidler politiet oplysninger om,hvilket serviceniveau borgerne som minimum kan forvente af politietpå et bestemt område.I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at servicedeklarationer-ne er udtryk for det, man som minimum kan forvente sig af politiet.De enkelte politikredse vil naturligvis på baggrund af de lokale for-hold kunne vælge at yde en yderligere service.

7.

Servicedeklarationerne skal imødekomme behovet for en ”forvent-ningsafstemning” mellem borgerne og politiet, når det gælder deborgernære kriminalitetsområder.Herudover skal servicedeklarationerne medvirke til at styrke politietsindsats mod netop den borgervendte kriminalitet – og derved sikre enensartet og god politibetjening over hele landet.

[Politiets nødvendige prioritering af opgaverne]

8.

Når man skal fastlægge, hvilket serviceniveau borgerne med rettekan forvente, er man nødt til at huske på, at politiet i det daglige vare-tager mange forskelligartede opgaver.Politiet skal således naturligvis sætte ind over for den borgernære ogsynlige kriminalitet, som f.eks. indbrud. Men politiet skal samtidig

også sætte ind over for den type af kriminalitet, som ikke i dagligda-gen er synlig for borgerne, f.eks. den internationale narkokriminalitetog visse former for økonomisk kriminalitet.Hertil kommer politiets indsats i forhold til bl.a. færdselssikkerheden,den kriminalpræventive indsats og den mere generelle tryghedsska-bende indsats.

9.

Det betyder, at politiet nødvendigvis hele tiden må prioritere demange opgaver og den rækkefølge, som opgaverne skal løses i.Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at indsatsen mod den borger-nære kriminalitet selvfølgelig er en af politiets kerneopgaver.Men som bekendt ”vokser træerne jo ikke ind i himlen”, og politiethar i sagens natur ikke uanede ressourcer.Så selv når det gælder den borgernære kriminalitet, er politiet nødt tilat prioritere, og altså også vælge, hvilke opgaver der ikke kan løsesher og nu, men må vente til senere.Det kan ikke være anderledes, og derfor er det også helt centralt, atkommunikationen mellem borgerne og politiet er tydelig, så borgernefår klar besked om, hvilket serviceniveau de som minimum kan for-vente sig af politiet.Jeg vil ikke trætte udvalget med at komme ind på alle enkeltheder iservicedeklarationerne, men blot nævne, at der bl.a. er udarbejdet ser-vicedeklarationer om vold, røveri, indbrud i beboelse og færdsels-uheld.

[Politiet rykker altid ud ved akut behov for bistand]

10.

I samrådsspørgsmålet antydes det, at der er situationer, hvor enborger med akut behov for politiets bistand fremover ikke vil kunneforvente, at politiet rykker ud.Men som jeg også sagde indledningsvis, er det naturligvis ikke tilfæl-det.Det fremgår således ganske klart af servicedeklarationerne, at i de si-tuationer, hvor der er akut behov for politiets bistand eller fare for liveller førlighed, kommer politiet så hurtigt som overhovedet muligt.Sådan var det, før servicedeklarationerne blev lavet, og sådan er detnaturligvis også, efter servicedeklarationerne er kommet til.

11.

For de fleste borgere er det nok helt centralt, at politiet rykker ud,når borgerne anmelder en forbrydelse.Og det er bestemt en helt naturlig forventning.Derfor indeholder servicedeklarationerne da også oplysninger om,hvornår man med rimelighed kan forvente, at politiet rykker ud.I den sammenhæng må man dog holde sig for øje, at der er forskel påden situation, hvor politiet på den ene side f.eks. modtager en anmel-delse om indbrud, og hvor indbrudstyven stadig er til stede, og på denanden side den situation, hvor indbrudstyven ikke længere er til stede.Det er klart, at der ikke er det samme akutte behov for politiets tilste-deværelse, når gerningsmanden ikke længere er til stede. Politiet harsom sagt ikke uanede ressourcer og må derfor prioritere deres opga-ver.

[Responstider – hvor hurtigt rykker politiet ud?]

12.

Visheden om, at politiet altid rykker ud – og rykker ud hurtigt – ide situationer, hvor borgeren har akut behov for bistand, er et vigtigtled i borgerens oplevelse af tryghed i hverdagen.Når vi taler om politiets indsats for at sikre et borgernært og effektivtpoliti, kommer vi derfor heller ikke uden om betydningen af politietssåkaldte ”responstider” i forbindelse med hastende alarmopkald – alt-så den tid, der går, fra politiet modtager et hastende alarmopkald via112, til politiet er fremme på gernings- eller ulykkesstedet.Her vil jeg gerne nævne, at tallene for 2009, der blev offentliggjorttidligere i år, taler deres tydelige sprog: Responstiden er siden 2006faldet støt.I 2009 var politiet således i gennemsnit fremme på 9 minutter og 20sekunder, hvilket er en forbedring på mere end 1½ minut sammenlig-net med tallene for 2006.Jeg nævner ikke dette for at forsøge at gøre politiets serviceniveau tilet spørgsmål om sekunder, men det hører selvfølgelig med i det sam-lede billede, at politiet ikke kun skal rykke ud, men at dette skal skeinden for en rimelig tid.

[Afslutning]

13.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at servicedeklarationerne eftermin opfattelse er et nyttigt værktøj til at forklare borgerne, hvilkenservice de med rette kan forvente.Og jeg håber, at jeg med mine bemærkninger har gjort det klart foralle, at det med de nye servicedeklarationer fortsat vil være sådan, at