Spørgsmål nr. 918 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 448.”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, er der redegjort nærmerefor en konkret sag om transport i forbindelse med samvær og om børne-bidrag. Det anføres bl.a. i henvendelsen, at moren i forbindelse med sam-livsophævelsen er flyttet til Danmark med barnet fra udlandet, hvor farenfortsat er udstationeret. Det anføres også, at moren er pålagt at deltagebåde praktisk og økonomisk i transporten i forbindelse med samværet.Derudover anføres det, at faren alene skal betale normalbidraget i børne-bidrag. Det fremgår af henvendelsen, at sagen har verseret både i stats-forvaltningen og ved domstolene, og at barnets bopæl og samvær medfaren, herunder transporten i forbindelse med samværet, er afgjort ilandsretten.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere.I anledning af henvendelsen kan det generelt oplyses, at forældreansvars-loven bygger på et grundlæggende princip om, at et barn har ret til toforældre. Det indebærer bl.a., at det er begge forældres ansvar, at barnetssamvær med den forælder, som det ikke bor hos, er velfungerende og kanpraktiseres, jf. forældreansvarslovens § 19, stk. 1. Det er derfor et vigtigtelement i loven, at forældrene skal samarbejde også om transporten i for-bindelse med samvær. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget tilforældreansvarsloven (Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 4407 ff.),at hensigten med dette er at fastholde forældrenes ansvar for, at samværetkommer til at fungere, samtidig med at begge forældre i forbindelse medflytning i højere grad vil overveje, hvordan samværet vil kunne fungere ipraksis efter flytningen.Transporten af barnet i forbindelse med samvær skal som udgangspunktforegå på den måde, at samværsforælderen sørger for afhentningen afbarnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for af-hentningen af barnet i forbindelse med afslutningen af samværet. Hverforælder afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågæl-dende er ansvarlig for, herunder transporten af både barnet og eventuel2

ledsager, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnetsbopæl og samvær m.v.Forældrene kan selv aftale barnets samvær, herunder hvordan transportenaf barnet i forbindelse med samværet skal foregå. Hvis forældrene ikkekan blive enige, kan statsforvaltningen efter ansøgning træffe afgørelseherom. Statsforvaltningen kan i den forbindelse ændre en aftale eller af-gørelse om samværet, herunder om transporten og betaling herfor, jf.forældreansvarslovens § 21.Det kan i øvrigt oplyses, at efter § 83, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitikkan hver af forældrene søge kommunen om dækning af udgifterne tiltransporten af barnet i forbindelse med samværet.Der kan være særlige omstændigheder i en sag, der indebærer, at ud-gangspunktet om deling af transporten i forbindelse med samværet efteren konkret vurdering må fraviges. Det kan være tilfældet, hvis den ene afforældrene flytter, og flytningen gør transporten i forbindelse med sam-været væsentligt mere besværlig eller bekostelig, hvis der er en megetstor forskel i forældrenes indkomster, hvis praktiske forhold gør det umu-ligt eller uforholdsmæssigt besværligt for den ene af forældrene at delta-ge i transporten, eller hvis der foreligger andre særlige omstændigheder,jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.Det beror altid på en konkret, skønsmæssig vurdering, om der er grund-lag for at bestemme, at der skal ske en anden fordeling af ansvaret fortransporten. Hvis statsforvaltningen skønner, at der er grundlag for atfravige udgangspunktet om, at transporten er forældrenes fælles ansvar,skal statsforvaltningen efter en konkret vurdering finde frem til den bed-ste løsning for barnet.Hvis den ene forælder flytter, og flytningen gør transporten i forbindelsemed samværet væsentligt mere besværlig eller bekostelig, kan den foræl-der, der vælger at flytte, pålægges at stå for den overvejende del af trans-porten, herunder udgifterne hertil. Dette gælder både samværs- og bo-pælsforælderen. I en situation, hvor den ene forælder flytter, vil statsfor-valtningen således f.eks. kunne bestemme, at den forælder, der flytter,skal stå for hele eller størstedelen af transporten af barnet samt betale ud-gifterne i forbindelse hermed. Baggrunden for flytningen kan undtagel-sesvis tillægges betydning ved afgørelsen, jf. Familiestyrelsens vejled-ning nr. 9860 af 6. september 2007 om samvær.3

Meget stor forskel i forældrenes indkomster kan almindeligvis kun føretil fravigelse af udgangspunktet om, at forældrene skal deles om denøkonomiske del af transporten af barnet, hvis ansøgeren har en meget lavindkomst (under ca. 210.000 kr. i 2010), og den anden forælders ind-komst er væsentligt højere end ansøgerens indkomst (en forskel påmindst 310.000-410.000 kr. i 2010), jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr.1, og Familiestyrelsens cirkulære nr. 9961 af 17. december 2009 om vej-ledende indtægtsgrænser til brug for afgørelser om transport.Når det skal vurderes, om forældrenes indkomstforhold kan føre til enfravigelse af udgangspunktet om, at forældrene skal deles om den øko-nomiske del af transporten af barnet i forbindelse med samværet, foreta-ges vurderingen af forældrenes indkomstforhold som udgangspunkt påbaggrund af deres indtægter før skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. be-kendtgørelsens § 14, stk. 3.Tilsvarende tages der i sager om børnebidrag udgangspunkt i parternesindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Familiestyrelsens vejled-ning nr. 9959 af 17. december 2009 om børne- og ægtefællebidrag. Dertages ved vurderingen af en forælders indkomstforhold hensyn til, om enindtægt er skattefri eller beskattes lavt. Ved udetillæg tages der efterpraksis højde for, at tillægget normalt skal dække de merudgifter, en for-ælder har ved at arbejde i udlandet.For så vidt angår børnebidrag tages der endvidere hensyn til en eventuelmanglende mulighed for skattefradrag, da bidraget er en betydelig størreøkonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for atfradrage bidraget i sin skattepligtige indtægt, jf. Familiestyrelsens vejled-ning nr. 9000 af 6. januar 2010 om omregning af skattefri indtægter i sa-ger om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2010.Endelig kan det oplyses, at en afgørelse fra statsforvaltningen om børne-bidrag kan påklages til Familiestyrelsen.