Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Dok.:
JAU40623
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AM-AO stil-
let den 17. februar 2010 af Folketingets Retsudvalg efter
ønske fra Peter Skaarup (DF)
SpørgsmålAM:Under henvisning til, at ministeren længe har lovet at komme med et ud-spil, der giver bedre forhold for anonyme vidner, bedes ministeren oply-se, hvornår disse tiltag kommer og hvorfor det har taget så lang tid, ef-tersom det allerede blev aftalt i forbindelse med finansloven i 2007?Spørgsmål AN:Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke overvejelser ministerensammen med domstolene og anklagemyndigheden er kommet frem til iforhold til, hvilke yderligere generelle sikkerhedsforanstaltninger der erbehov for på området.Spørgsmål AO:Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad ministeriet sammen meddomstolene, anklagemyndigheden og politiet er kommet frem til vedrø-rende overvejelserne om, hvilke yderligere sikkerhedsmæssige foran-staltninger der er behov for ved gennemførelsen af straffesager om for-brydelser, der udspringer af bandeopgør. Der navnlig drejer sig om ateffektivt at sikre, at vidner, der opfylder betingelserne i retsplejeloven forat kunne afgive forklaring anonymt, kan føle sig helt sikre på reelt atforblive anonyme i forbindelse med, at den pågældende afgiver forkla-ring for retten.Svar:1.
Retsudvalget har stillet tre spørgsmål, som alle vedrører mu-ligheden for at sikre bedre forhold for personer, der vidner iretten.
I det første spørgsmål har udvalget bedt om en redegørelse forregeringens udmøntning af finanslovsaftalen fra 2007.Spørgsmålet svarer til udvalgets spørgsmål nr. 720, som jegbesvarede før påske. Jeg vil derfor henvise til denne besvarel-se, som bl.a. indeholder en redegørelse fra Domstolsstyrelsenom status vedrørende opsætning af metaldetektorer i landsret-terne, ansættelse af flere retsbetjente og andre initiativer, somfremgår af den pågældende finanslovsaftale.
I forhold til de øvrige spørgsmål vil jeg først og fremmest ger-ne understrege, at vi i regeringen lægger stor vægt på at sikre,at vidner trygt og sikkert kan afgive forklaring i retten. Jeg erderfor glad for, at jeg i dag kan få lejlighed til at redegøre forvores initiativer på området, som selvfølgelig er iværksat i tætsamarbejde med politiet, anklagemyndigheden og domstolene,der i praksis har ansvaret for vidners sikkerhed.
Jeg vil starte med at redegøre for, hvad der konkret ligger påbordet i forhold til at sørge for sikkerheden i vores retsbygnin-ger.
2.
Justitsministeriet nedsatte i foråret 2009 en arbejdsgruppemed repræsentanter for politiet, anklagemyndigheden, domsto-lene og Kriminalforsorgen. Arbejdsgruppen fik til opgave atkomme med konkrete forslag til, hvordan man kan sikre tryggerammer og et tilfredsstillende sikkerhedsniveau for alle perso-ner, der færdes i retsbygninger, herunder ikke mindst for vid-ner.Arbejdsgruppen har nu færdiggjort sit arbejde og har netopafleveret sin rapport til mig.
Af rapporten fremgår det, at der på trods af Domstolsstyrelsensstore indsats for at inddrage vidnesikkerhed i forbindelse medindretningen af nye retsbygninger, stadig er vidner, som følersig utrygge ved at skulle møde i retten. Arbejdsgruppen harderfor peget på en række mulige initiativer til forbedring afforholdene for vidner og andre, der færdes i retsbygninger.
3.
Når det gælder beskyttelsen af vidner, har arbejdsgruppenkonkret anbefalet, at landets retter etablerer videoovervågningog alarmknap i venterummene for de vidner, der er bange forat skulle afgive forklaring. Videoovervågningen og alarm-knappen, der giver mulighed for direkte kontakt til rettens per-sonale, skal øge trygheden for de vidner, der føler sig bange.Derudover har arbejdsgruppen anbefalet, at der aftales klareretningslinjer mellem anklagemyndigheden og retten, så an-klagemyndigheden i god tid giver retten besked om, at et vidnei en sag føler sig utryg ved at skulle afgive forklaring. På denmåde får retten de bedste forudsætninger for effektivt at kunnemodtage og hjælpe disse vidner, når de møder op i retsbygnin-gen.
Arbejdsgruppen har desuden anbefalet, at der – for at øgetrygheden for rettens øvrige besøgende, herunder andre vidnerend de bange vidner – i hvert fald ét sted i retsbygningen etab-
leres et videoovervåget venteområde, hvor vidner og øvrigebesøgende til retten kan opholde sig, hvis de ønsker det.
4.
Arbejdsgruppen har også overvejet behovet for at iværksæt-te særlige bygningsmæssige tiltag i forhold til de retssager,hvor der vurderes at være en forhøjet sikkerhedsrisiko. Detgælder for eksempel i sager, der udspringer af bandekriminali-tet eller i terrorsager.Arbejdsgruppen har i den forbindelse anbefalet, at der etable-res to permanent sikrede retssale – en i Aalborg og en i Glo-strup – sådan at retssager, der kræver et forhøjet sikkerhedsni-veau, som udgangspunkt skal foregå i en af disse sikrede rets-sale.
Arbejdsgruppen har desuden overvejet, hvordan det sikres, atde ansatte kan færdes trygt i retterne, og har foreslået, at der iforbindelse med indretningen af nye retsbygninger etableresflugtveje i alle retssale og mødelokaler, så rettens personalehurtigt kan forlade lokalet.
Enkelte retter har allerede etableret alarmknapper i mødeloka-ler og retssale med direkte kontakt til en vagt eller en godkendtalarmcentral, og arbejdsgruppen anbefaler, at retterne indkøberet antal alarmknapper til etablering i retssale og andre lokaler,der anvendes til retshandlinger, for på denne måde at øge tryg-heden hos personalet.
5.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at de samlede udgifterved gennemførelse af de anbefalede initiativer vil udgøre istørrelsesordenen 10-14 mio. kr.Som jeg sagde før, har arbejdsgruppen netop afleveret sin rap-port til mig, og jeg har derfor ikke på nuværende tidspunkt ta-get stilling til, hvilke tiltag arbejdsgruppens rapport konkretgiver anledning til at iværksætte.
Men jeg kan sige, at der fra Justitsministeriets side nu vil blivetaget kontakt til Domstolsstyrelsen, så der hurtigt kan bliveindledt drøftelser om arbejdsgruppens anbefalinger.
6.
Mens jeg har udvalgets opmærksomhed, vil jeg benytte lej-ligheden til at nævne, at jeg påtænker at fremsætte et lovfors-lag, der skal forbedre vidnebeskyttelsen ved at gøre det muligtat anvende anonyme vidner i videre omfang, end det er tilfæl-det i dag.Anonyme vidneudsagn kan være et vigtigt bidrag til at få af-dækket hændelsesforløb og på denne måde få opklaret de mestalvorlige sager, f.eks. om bandekriminalitet, hvor der kan værebehov for at tage særligt hensyn til vidnets sikkerhed.
Som reglerne er i dag, kan retten bestemme, at et vidne skalvære anonymt, dvs. at vidnets navn, stilling og bopæl ikke måoplyses til den tiltalte. Det er en betingelse, at det må antagesat være uden betydning for tiltaltes forsvar, og at afgørendehensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.
Det vil i praksis navnlig kunne dreje sig om såkaldt tilfældigevidner, dvs. personer, som tiltalte ikke kender i forvejen, ogsom tilfældigt overværer en forbrydelse.
Reglerne om anonyme vidner er udtryk for en vanskelig ba-lance mellem på den ene side hensynet til den tiltaltes retssik-kerhed, herunder at han eller hun har en reel mulighed for atforsvare sig, og på den anden side hensynet til at kunne opkla-re og retsforfølge sager om alvorlig kriminalitet.
Vi må nok se i øjnene, at der er nogle ret snævre grænser for,hvor meget vi kan udvide brugen af anonyme vidner, uden athensynet til tiltaltes retssikkerhed sættes over styr, og der op-står spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.
Men jeg mener, at det spillerum, som trods alt findes, skal ud-nyttes, og jeg agter derfor som sagt i næste folketingssamlingat fremsætte et lovforslag, som justerer reglerne om anonymevidner, så domstolene får mulighed for – efter en konkret vur-dering – at tillade brug af anonyme vidner i flere tilfælde end idag.
7.
Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at regler om anonymevidner selvfølgelig forudsætter, at det sikres, at vidnets identi-tet holdes skjult både før, under og efter sagens afslutning.Det er netop et af elementerne fra Justitsministeriets bande-pakke at sikre, at vidner, der opfylder betingelserne i retspleje-loven for at kunne afgive forklaring anonymt, kan føle sig heltsikre på reelt at forblive anonyme i forbindelse med, at de af-giver forklaring for retten.
Det at sikre anonyme vidners anonymitet er ikke kun etspørgsmål om indretningen af retsbygningerne, men i høj gradogså et spørgsmål om, at rettens personale, politiet og ankla-gemyndigheden er meget opmærksomme på, at der er tale omet vidne, der skal sikres en særlig beskyttelse.
I første række vil det være anklagemyndighedens ansvar atsikre den fornødne beskyttelse af et anonymt vidne.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Rigsadvokaten i øjeblikketer ved at udarbejde en meddelelse til anklagemyndighedenmed retningslinjer for anklagemyndighedens håndtering afblandt andet de sager, hvor der kan blive tale om at anvenderetsplejelovens regler om anonym vidneførsel.
Meddelelsen skal generelt bidrage til at give bedre forståelsefor sagsgangene i de sager, hvor der er et forhøjet sikkerheds-niveau, som f.eks. sager om bandekriminalitet. I forhold tilanonyme vidner vil dette skulle sikre, at der i praksis tages deskridt, der er relevante for at undgå, at et anonymt vidnes iden-titet afsløres. Det kan for eksempel dreje sig om kommunikati-onen mellem anklagemyndigheden og retten, så retten gøresopmærksom på, at anklagemyndigheden har pålagt forsvareren
ikke at oplyse et eller flere vidners identitet til den tiltalte ogvil fremsætte ønske om, at den eller de pågældende kan afgivevidneforklaring anonymt.
Rigsadvokaten vil i øvrigt generelt sætte fokus på vidner ogofre for kriminalitet i den kommende tid. Det fremgår såledesaf anklagemyndighedens målsætning og strategi for de næstefem år, at et af hovedindsatsområderne er at sikre en forbed-ring af anklagemyndighedens kommunikation med vidner ogofre i forbindelse med straffesager.
Tak.
