Spørgsmål nr. 873 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 422.”

Svar:

Den henvendelse, som omtales i spørgsmålet, omhandler en konkret sagom samvær. I henvendelsen beskrives en situation, hvor en bopælsforæl-der ikke overholder den samværsaftale, som begge forældre har under-skrevet, og hvor der er samarbejdsproblemer generelt mellem forældrene.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere.Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det følger af forældreansvarslo-ven § 19, stk. 1, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaretved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bo-pæl hos. Begge forældre har ansvaret for, at barnet har samvær.Forældrenes evne til at samarbejde er et vigtigt element i forældrean-svarsloven og et forhold, der kan tillægges betydelig vægt ved afgørelserom samvær.Det fremgår således af bemærkningerne til forslaget til forældreansvars-loven (Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 4407 ff.), at der skal ret-tes særlig opmærksomhed på de sager, hvor en forælder uden påviseliggrund søger at hindre samværet mellem barnet og samværsforælderen.Statsforvaltningen skal gribe hurtigt ind i disse sager, da det kan være enstor belastning for barnet, hvis den ene forælder konstant hindrer den an-den forælders kontakt til barnet og vanskeliggør samarbejdet. Bliverstatsforvaltningen opmærksom på, at der foreligger samarbejdschikane ien samværssag, skal statsforvaltningen så tidligt som muligt i sagsforlø-bet, eventuelt gennem en børnesagkyndig undersøgelse, søge afklaret,hvad grundlaget for hindringen er. Det er vigtigt tidligt at få afdækketkonfliktens kerne og herefter gennem tilbud om børnesagkyndig rådgiv-ning og konfliktmægling mv. forsøge at få forældrene til at forstå barnetsperspektiv.Hvis et samvær ikke er blevet gennemført, kan der søges om erstatnings-samvær. Foreligger der samarbejdschikane fra bopælsforælderens side,2

vil dette have betydning for fastsættelsen af erstatningssamvær. Det ersåledes det klare udgangspunkt, at der fastsættes erstatningssamvær, hvisbopælsforælderen uden påviselig grund hindrer barnets kontakt til sam-værsforælderen. Dette gælder også, selvom der blot er tale om enkeltstå-ende aflysninger af samværet.Der fastsættes normalt ikke erstatningssamvær, hvis samværet er aflystpå grund af barnets sygdom. Statsforvaltningen skal dog altid være op-mærksom på, om aflysningerne har et sådan omfang, at det svækker kon-takten mellem barnet og samværsforælderen. I disse tilfælde bør der fast-sættes erstatningssamvær.Endvidere fastsættes der som udgangspunkt erstatningssamvær, hvissamværet gentagne gange over en kortere periode aflyses, eller hvis sam-været aflyses i større omfang end ellers på grund af, at bopælsforælderenafholder mere ferie end normalt, eller fordi ferien ikke holdes sammen-hængende.Justitsministeriet kan herudover oplyse, at det følger af retsplejeloven, atudøvelse af samvær kan fuldbyrdes af fogedretten ved anvendelse aftvangsbøder eller ved umiddelbar magtanvendelse, jf. retsplejelovens§ 536, stk. 2. Som udgangspunkt vil umiddelbar magtanvendelse førstkomme på tale efter flere forgæves forsøg med tvangsbøder.Endvidere kan fogedretten fastsætte erstatningssamvær for samvær, derikke har kunnet udøves under fuldbyrdelsessagen, jf. § 536, stk. 5. Her-ved sikres det, at fogedretterne kan effektivisere fuldbyrdelsen af samvæ-ret i de tilfælde, hvor bopælsforælderen chikanerer samværet, så den lø-bende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller unødigt hindres.Endelig kan Justitsministeriet oplyse, at samarbejdschikane tillægges væ-sentlig betydning under en forældremyndighedssag. Ved afgørelser omforældremyndighed eller barnets bopæl anlægges et fremtidsorienteretperspektiv, og det tillægges i den forbindelse stor vægt, hvem af foræl-drene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kansikre barnets samvær med den anden forælder.