Spørgsmål nr. 872 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 421.”

Svar:

1.

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, er der redegjort nærmerefor en konkret sag om forældremyndighed, børnenes bopæl og samvær.Det anføres bl.a. i henvendelsen, at børnenes far fik den fulde forældre-myndighed efter den dagældende lov om forældremyndighed og samvær,og at børnenes mor efter forældreansvarslovens ikrafttræden på ny harsøgt om del i forældremyndigheden samt om ændring af børnenes bopæl.Endvidere anføres det, at børnene har været til samtale i forbindelse medsagens behandling. Endelig anføres det, at moren har søgt om udvidelseaf børnenes samvær med hende, og at der på nuværende tidspunkt verse-rer en sag herom ved statsforvaltningen.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere.

2.

I anledning af henvendelsen kan det generelt oplyses, at det er etgrundlæggende princip i forældreansvarsloven, at alle afgørelser efterloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4. Afgørelserom forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær skal således altidtræffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der i den pågældende situati-on findes at være bedst for det enkelte barn, herunder barnets behov forro og stabilitet. Det indebærer bl.a., at der i alle forhold vedrørende bar-net skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter barnets alderog modenhed, jf. § 5. Barnet skal derfor inddrages i sager om forældre-myndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuellesynspunkter kan komme til udtryk, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt. Forpligtelsen tilat inddrage barnet direkte i sagen gælder dog ikke, hvis det må antages atvære til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt eftersagens omstændigheder, jf. § 34, stk. 2.Af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven (Folketingsti-dende 2006-07, Tillæg A, s. 4407 ff.) fremgår det, at inddragelsen af bar-net skal sikre, at barnet får mulighed for at komme til orde vedrørendeforhold, der berører dets liv. Reglerne om inddragelse af børn varetagersåledes hensynet til barnets retssikkerhed, hvilket er et vigtigt element2

ved behandlingen af sager om forældremyndighed, barnets bopæl ogsamvær. Statsforvaltningen skal derfor på et så tidligt tidspunkt som mu-ligt under sagen inddrage barnet, så dets perspektiv kan blive belyst.Belysningen af det enkelte barns perspektiv kan ske på flere forskelligemåder afhængig af den konkrete sag. I nogle tilfælde kan forældrenesegne oplysninger om barnet belyse barnets perspektiv tilstrækkeligt ogdermed lægges til grund for afgørelsen. I andre tilfælde må statsforvalt-ningen indhente oplysninger fra kommuner, skoler, institutioner og lig-nende. Statsforvaltningen vil dog ofte foretage en selvstændig belysningaf barnets perspektiv ved en børnesagkyndig undersøgelse, et undersø-gelsessamvær eller ved en samtale med barnet. I disse tilfælde er det vig-tigt, at inddragelsen af barnet sker på den mest skånsomme måde for bar-net og under medvirken af børnesagkyndige. Som det fremgår af be-mærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven (Folketingstidende2006-07, Tillæg A, s. 4407 ff.) og som nærmere beskrevet i Familiesty-relsens vejledning nr. 9860 af 6. september 2007 om samvær, må barnetikke blive – eller føle sig – ansvarlig for myndighedernes afgørelser.

3.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at et andet grundlæggendeprincip i forældeansvarsloven er, at et barn har ret til to forældre. Det in-debærer, at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage om-sorg for barnet, jf. § 2, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutnin-ger omkring barnet. Dette grundlæggende princip fastslås ved, at det erlovens klare udgangspunkt, at forældrene har fælles forældremyndighed.Domstolene kan derfor kun ophæve fælles forældremyndighed eller und-lade at etablere fælles forældremyndighed, hvis der er tungtvejendegrunde til det. Fælles forældremyndighed kræver således ikke enighedom samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, om forældre-ne kan håndtere deres eventuelle uenigheder i forhold til barnet og sam-arbejde på trods af disse.Der vil være tilfælde, hvor der er så svære og uovervindelige samar-bejdsvanskeligheder af varig karakter mellem forældrene, at det positivefor barnet i, at der dømmes til fælles forældremyndighed, overskygges afforældrenes alvorlige konflikter. Derudover kan der være tilfælde, hvorden forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, heller ikke er eg-net til at få del i den.Hvis forældrene har eller får fælles forældremyndighed, kan retten be-stemme, hos hvem af forældrene barnet skal bo, herunder ændre en aftale3

eller afgørelse om barnets bopæl, jf. forældreansvarslovens § 17. Afgø-relsen træffes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og hvad derer bedst for det enkelte barn. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvordan bar-net vil reagere ved eventuelt at skulle skifte institution, skole mv. somfølge af en flytning, og hvem af forældrene der fremover må anses forbedst egnet til at samarbejde omkring barnet i det daglige og sikre bar-nets kontakt til den anden forælder.

4.

En anmodning om afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl ogsamvær indgives til statsforvaltningen, jf. forældreansvarslovens § 31,stk. 1.Statsforvaltningen kan afvise at behandle en ansøgning om ændring afsamvær, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt, jf. forældrean-svarslovens § 39. Som i øvrigt efter forældreansvarsloven skal også enafgørelse om afvisning af at behandle en anmodning om ændring af sam-vær træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4. Det betyder bl.a., atstatsforvaltningen ikke kan afvise at behandle en anmodning om ændringaf samvær, hvis barnets alder eller udviklingstrin taler for, at der skal fo-retages en fornyet vurdering af samværet.Når statsforvaltningen modtager en ansøgning om ændring af forældre-myndighed, barnets bopæl eller samvær eller om fastsættelse af samvær,skal statsforvaltningen normalt indkalde forældrene til et møde i statsfor-valtningen, jf. forældreansvarslovens § 31, stk. 2. Mødet kan afholdes ogvil ofte blive afholdt som et tværfagligt møde, hvor både en juridisksagsbehandler og en børnesagkyndig deltager. Formålet med mødet er atfinde frem til de løsninger vedrørende barnets fremtid, der er bedst forbarnet. Statsforvaltningen kan undlade at indkalde til et møde, hvis det erunødvendigt eller uhensigtsmæssigt, jf. forældreansvarslovens § 31, stk.3. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der kort forinden har været gennem-ført forgæves forligsbestræbelser.Statsforvaltningen skal i øvrigt tilbyde forældre og børn børnesagkyndigrådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed,barnets bopæl eller samvær. Statsforvaltningen kan også i andre tilfældetilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er etsærligt behov for det, jf. forældreansvarslovens § 32.Statsforvaltningen kan afslutte en sag om forældremyndighed eller ombarnets bopæl, hvis der ikke er opnået enighed herom. Herefter indbrin-4