Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
837076_0001.png
837076_0002.png
837076_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
29. april 2010Lovafdelingen2010-792-1280LOJ42582
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 870 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del - bilag 420.”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres forældrean-svarsloven med udgangspunkt i en konkret sag. Der gives udtryk for, atforældreansvarsloven i højere grad tilgodeser forældrenes behov frem forbarnets tarv, og at loven ikke i tilstrækkeligt omfang beskytter små børnmod samvær med en forælder, der har udsat barnet for vold eller andenkrænkende adfærd.Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det følger af forældreansvarslo-vens § 19, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikkehar bopæl hos, og at det er begge forældres ansvar, at dette samvær etab-leres. Hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kanstatsforvaltningen efter anmodning træffe afgørelse herom og fastsættede nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed, jf. forældreansvarslo-vens § 21, stk. 1.Et grundlæggende princip i loven er, at alle afgørelser skal træffes efter,hvad der er bedst for barnet. Selvom det er lovens udgangspunkt, at bar-net har ret til samvær med den forælder, det ikke bor sammen med, er dersåledes tilfælde, hvor det må antages, at det er bedst for barnet, at der ik-ke er samvær. Det er derfor efter loven muligt at afslå at fastsætte sam-vær eller ophæve et aftalt eller fastsat samvær, jf. § 21, stk. 4.Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven(Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4407 ff.), at en påstand om, atsamværsforælderen har udøvet vold over for barnet, eller at barnet udsæt-tes for andre grænseoverskridende handlinger under samværet, altid børføre til, at statsforvaltningen iværksætter nærmere undersøgelser af sa-gen, jf. også Familiestyrelsens vejledning nr. 9860 af 6. september 2007om samvær.Samværet vil som udgangspunkt blive suspenderet, mens sagen behand-les, hvis påstanden om, at samværsforælderen har udøvet vold over forbarnet, eller at barnet udsættes for andre grænseoverskridende handlingerunder samværet, er tilstrækkeligt underbygget. Ved denne vurdering kan2
der bl.a. lægges vægt på, om forholdet er anmeldt til politiet, om der ersket underretning til kommunen, om der foreligger en skadestuerapport,en udtalelse fra en læge eller andre, der har undersøgt barnet.Justitsministeriet skal i den forbindelse særligt bemærke, at det forhold,at en straffesag er sluttet f.eks. på bevisets stilling, ikke nødvendigvis ertilstrækkeligt til, at der uden yderligere undersøgelser kan fastsættessamvær som tidligere. Dette skyldes især, at der i straffesager stilles stør-re krav til beviset end i civile sager, herunder sager om samvær. Der kansåledes være forhold omkring barnet, der nødvendiggør yderligere under-søgelser, før der kan træffes endelig afgørelse om samværet.Tilvejebringelsen af et forsvarligt oplysningsgrundlag i samværssagertager udgangspunkt i inddragelse af barnet og belysning af barnets per-spektiv, jf. forældreansvarslovens § 34. Barnets perspektiv kan belysespå flere måder. Det kan ske ved en samtale med barnet, en børnesagkyn-dig undersøgelse eller på anden måde. Et lille barns perspektiv kan f.eks.belyses gennem forældrenes egne oplysninger om barnet, ved inddragel-se af børnesagkyndige i sagsbehandlingen og gennem udtalelser fra ek-sempelvis de sociale myndigheder, barnets læge, daginstitution eller an-dre professionelle, der har et godt kendskab til barnet.Samværet vil efter en konkret undersøgelse af sagen blive afslået ellerophævet, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at samværs-forælderen har udøvet vold over for barnet, eller barnet har været udsatfor grænseoverskridende handlinger under samværet.Selv om der på baggrund af det foreliggende materiale ikke er grundlagfor at konkludere, at barnet har været udsat for grænseoverskridendehandlinger eller vold, kan oplysningerne i sagen af andre grunde give an-ledning til ophævelse eller begrænsning af samværet, f.eks. fordi samvæ-ret vil være traumatisk for barnet, jf. Familiestyrelsens vejledning nr.9860 af 6. september 2007 om samvær.
3