Spørgsmål nr. 866 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, om det er Udenrigsministeriet ellerStatsforvaltningen, der har afgjort, at Alaa Hassan Moussa ef-ter at have bortført sin fire-årige søn Adam til Syrien, nu skalhave lov til at være sammen med Adam uden opsyn samthvilke tiltag vil ministeren tage for at få sagens gang belyst,herunder spørgsmålet om, hvem der har vejledt moderen i sa-gen, og kan ministeren oplyse, om Svendborg Kommune ogStatsforvaltningen har vejledt moderen korrekt med hensyntil hendes klageret og klagegangen iflg. retssikkerhedslovenog forvaltningsloven?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det er statsforvaltningen, der træffer af-gørelse om samvær, og at statsforvaltningens afgørelser om samvær kanpåklages til Familiestyrelsen. Statsforvaltningens skriftlige afgørelser in-deholder en klagevejledning.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere. Det bemærkes i den forbindelse, at Familiestyrelsen har oplyst,at sagen for tiden er under behandling i statsforvaltningen.Det følger af forældreansvarslovens § 19, at et barn har ret til samværmed den forælder, som det ikke har bopæl hos. En afgørelse om samværskal træffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn, jf. forældrean-svarslovens § 4. Det betyder, at der skal ske en konkret afvejning af om-stændighederne i hver enkelt sag, ligesom barnet skal inddrages i sagen,sådan at dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.Statsforvaltningen kan ved afgørelsen om samvær fastsætte de nødvendi-ge bestemmelser i forbindelse hermed, jf. forældreansvarslovens § 21,stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af sagens konkreteomstændigheder. Statsforvaltningen kan således som vilkår for et sam-vær bestemme, at samværet skal være overvåget. Overvåget samvær eralene tænkt som et vilkår, når der efter en konkret vurdering ikke er an-dre muligheder for at fastsætte samvær, og det samtidig vurderes at værebedst for barnet, at der er samvær. I en situation, hvor en samværsforæl-der tidligere har bortført barnet, eller hvor der er en bortførelsesrisiko, vilder således kunne fastsættes vilkår om overvågning. Et eventuelt vilkårom overvågning må dog ikke blive mere indgribende end nødvendigt iden konkrete situation.2