Spørgsmål nr. 849 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I lyset af udsendelsen "forældrekrig" sendt på DR onsdagden 17. marts 2010 bedes ministeren oplyse, hvilke regler derer og hvilken praksis der i dag gælder vedrørende inddragelseaf børn i sager efter forældreansvarsloven?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det er et grundlæggende princip i foræl-dreansvarsloven, at alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvadder er bedst for barnet, jf. lovens § 4. I alle forhold vedrørende barnetskal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og mo-denhed, jf. § 5.Det følger således af lovens § 34, at barnet skal inddrages under en sagom forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektivog eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved sam-taler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde,der belyser barnets perspektiv.Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis detmå antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unød-vendigt efter sagens omstændigheder, jf. § 34 stk. 2.Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven(Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s. 4407 ff.), at barnets perspektivkan belyses på flere måder. Inddrages et barn direkte i sagen, skal detteske på den for barnet mest skånsomme måde og som udgangspunkt undermedvirken af børnesagkyndige. Det fremgår også af bemærkningerne, atbarnet ikke må blive eller føle sig ansvarliggjort for sagens afgørelse.Det vil afhænge af det enkelte barns alder og modenhed og af sagens om-stændigheder i øvrigt, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentligsamtale. Hvis det vurderes, at der ikke kan afholdes en samtale med bar-net, må barnets perspektiv søges belyst på anden vis. Dette kan f.eks. skeved, at der deltager en børnesagkyndig i sagsbehandlingen, f.eks. ved ettværfagligt møde, eller ved at der indhentes erklæringer fra barnets dag-institution, skole eller andre, der har relevante oplysninger om barnet.Af Familiestyrelsens vejledning nr. 9860 af 6. september 2007 om sam-vær fremgår det, at statsforvaltningen, i sager hvor der er et højt konflikt-2

niveau mellem forældrene, skal være særlig opmærksom på, hvor klemtbarnet er i forældrenes konflikt, og hvilken betydning inddragelsen afbarnet gennem en samtale vil have for den udsatte position, barnet befin-der sig i. En indkaldelse af barnet til en samtale i statsforvaltningen kanforværre situationen for barnet, idet barnet derved kan bringes i en yder-ligere loyalitetskonflikt. Statsforvaltningen må derfor i disse sager nøjeoverveje, om barnets perspektiv skal belyses ved en direkte inddragelseaf barnet gennem en samtale, eller om det af hensyn til barnet er mesthensigtsmæssigt, at barnets perspektiv belyses f.eks. ved udarbejdelse afen børnesagkyndig vurdering på baggrund af observerede samvær mel-lem barnet og samværsforælderen eller ved afholdelse af tværfagligemøder.Som anført må barnet i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl el-ler samvær ikke blive – eller føle sig – ansvarlig for myndighedernes af-gørelser. Hvis det besluttes, at der skal afholdes en samtale med barnet,vil statsforvaltningen således være opmærksom på, om der i den enkeltesag er behov for, at der umiddelbart inden og/eller efter samtalen medbarnet gennemføres et tværfagligt møde med forældrene, hvor den børne-sagkyndige, der skal afholde samtalen, også deltager. Formålet med mø-det vil bl.a. være at gøre det klart for forældrene, at inddragelsen af bar-net ikke skal bruges til at afklare, hvem af forældrene der har ret, menderimod til at give indblik i barnets oplevelser, tanker og følelser, så dis-se kan indgå som et væsentligt element i de voksnes drøftelse af detfremtidige samvær og samarbejde. Endvidere vil den børnesagkyndigeunder samtalen med barnet understrege over for barnet, at det ikke erbarnet, men statsforvaltningen, der er ansvarlig for afgørelsen.