Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
19. april 2010Strafferetskontoret2010-792-1270RAJ41395+ bilag
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 840 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Lars Barfoed/Anette Arnsted
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 840 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af spørgs-mål nr. S 1444 give en mere fyldestgørende besvarelse, sominddrager en opgørelse over det gældende strafniveau vedovertrædelse af straffelovens § 119, herunder særligt vedrø-rende trusler på livet.”Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:“1. Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes bl.a. den, sommed vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem detpåhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv,under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning afsamme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan per-son i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge hamtil at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængselindtil 8 år.Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffelovenog retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmel-ser om straffastsættelse mv.), der trådte i kraft den 2. april2004, blev strafferammen i straffelovens § 119 hævet fra 6 årtil 8 år.Af forarbejderne til loven fremgår det, at det med ændringenforudsættes, at straffen for overtrædelse af straffelovens §119, stk. 1, gennemgående forhøjes med omkring en tredjedeli forhold til den straf, der hidtil er blevet udmålt af domstole-ne i sådanne sager.2.
Rigsadvokaturen afgav den 7. maj 2009 en redegørelse tilJustitsministeriet vedrørende retspraksis i sager omfattet afstraffelovens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andresager om trusler og vold, som er begrundet i forurettedes ud-øvelse af sit erhverv.Redegørelsen, der blev afgivet til brug for behandlingen iFolketinget af forslag til folketingsbeslutning nr. B 28 ombedre retsbeskyttelse af ejendomsfunktionærer m.fl., blev den15. maj 2009 af Justitsministeriet videresendt til FolketingetsRetsudvalg.I redegørelsens afsnit 2.3. redegøres der bl.a. for strafniveaueti sager om trusler om vold omfattet af straffelovens § 119,stk. 1. Det fremgår heraf, at det kan være vanskeligt præcist2
at angive strafniveauet i sager om trusler om vold omfattet afstraffelovens § 119, stk. 1. Dette skyldes bl.a., at sagerne eraf meget forskellig karakter, og at strafudmålingen sker efteren konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen,herunder karakteren af truslen eller volden og omstændighe-derne, da forholdet blev begået, samt tiltaltes personlige for-hold.Det fremgår endvidere, at strafudmålingen i nyere retspraksis– det vil sige efter strafskærpelsen i 2004 – ligger i niveauet10-60 dages fængsel for trusler om vold efter § 119, stk. 1.Straffen i en ”standard trusselsag”, det vil sige en sag, hvoren ustraffet person fremsætter verbale trusler over for en per-son omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, ligger i niveauetfra 10 til 20 dages fængsel. Som et eksempel på en sådan sagnævnes TfK 2007.239V, hvor tiltalte, der truede en dommer-fuldmægtig på livet under en udkørende fogedforretning,blev straffet med 20 dages ubetinget fængsel.Straffen fastsættes generelt højere i tilfælde, hvor den tiltaltetidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Et eksempel her-på er TfK 2000.97/2Ø, hvor en tiltalt, der fremsatte verbaletrusler mod en politiassistent, blev straffet med 30 dagesfængsel. Den pågældende var tidligere straffet for vold efterstraffelovens § 244 og for overtrædelse af straffelovens §119, stk. 1. Dommen, der blev afsagt før strafskærpelsen i2004, er refereret i den domsoversigt, som er udarbejdet iforbindelse med Rigsadvokatens redegørelse.Redegørelsen samt den tilhørende domsoversigt vedlægges ikopi.3.
I relation til spørgsmålet om valget mellem ubetinget ogbetinget frihedsstraf i sager om trusler om vold omfattet afstraffelovens § 119, stk. 1, skal jeg henvise til Rigsad-vokatmeddelelse nr. 9/2005 om strafpåstanden i sager omovertrædelse af straffeloven.I rigsadvokatmeddelelsen anføres der i relation til anklage-myndighedens strafpåstand i sager om overtrædelse af straf-felovens § 119 således bl.a. følgende:”Ved dom af 29. november 2002 (UfR 2003.412H) udtalteHøjesteret, at trussel om vold mod en parkeringsvagt somudgangspunkt må straffes med ubetinget fængsel. Som følgeaf dommen fastsatte jeg i Rigsadvokaten Informerer nr.3/2003, der nu erstattes af denne meddelelse, følgende ret-ningslinjer, der fortsat gælder:
3
Højesterets dom indebærer, at der i sager om trussel om voldmod parkeringsvagter af anklagemyndigheden fortsat somudgangspunkt skal nedlægges påstand om ubetinget friheds-straf.Højesterets dom medfører endvidere efter min opfattelse, atder i sager om trussel om vold mod andre offentligt ansattesom udgangspunkt skal nedlægges påstand om ubetingetfængsel. Det gælder i hvert fald i sager vedrørende offentligtansatte, der efter karakteren af deres arbejde er særligt udsatfor i det daglige at blive mødt med aggressiv adfærd fra bor-gernes side. Betinget dom, herunder med vilkår om sam-fundstjeneste, bør således efter min opfattelse kun anvendesundtagelsesvis og efter en nøje individuel vurdering. Om an-vendelsen af betinget straf for trusler efter § 119, stk. 1, hen-vises til Højesterets domme i UfR 1996.748H [trussel på livetmod en sagsbehandler, hvor Højesteret bl.a. lagde vægt på, attruslen fremkom som en spontan reaktion på, hvad tiltalte op-fattede som en meget langsommelig behandling af sin sag omindgåelse af ægteskab] og UfR 2001.1082H [trusler på livetmod sagsbehandler, hvor Højesteret navnlig lagde vægt på, attruslerne fremstod som uovervejede, spontane reaktioner delspå et afslag på overvåget samvær med tvangsfjernede børn ogdels på en oplysning om, at der ville blive indgivet politian-meldelse].”Det kan tilføjes, at der i hovedparten af sagerne efter straf-skærpelsen i 2004 vedrørende trusler om vold omfattet afstraffelovens § 119, stk. 1, som er omtalt i Rigsadvokatensredegørelse fra maj 2009, er fastsat en ubetinget frihedsstraf.4.
Som det fremgår af det ovenfor anførte, fastsættes straffenfor trusler om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, li-gesom i andre straffesager efter en konkret vurdering af denenkelte sags omstændigheder.Straffen i en sag om trusler om vold omfattet af straffelovens§ 119, stk. 1, hvor en ustraffet person fremsætter verbale trus-ler, ligger i nyere retspraksis i niveauet fra 10-20 dages fæng-sel. Straffen fastsættes endvidere som udgangspunkt som enubetinget fængselsstraf.”Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, fastsættes straffen i hverenkelt sag på baggrund af en konkret vurdering af alle sagens omstæn-digheder, og udgangspunktet er, at der i sager om trusler om vold omfat-tet af straffelovens § 119, stk. 1, idømmes en ubetinget fængselsstraf. Ju-stitsministeriet finder i lyset heraf ikke grundlag for at tage initiativ tilændringer på området. Den redegørelse fra maj 2009, som er nævnt i ud-talelsen, vedlægges.4
5