Spørgsmål nr. 838 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oversende en ny status på fornyelsen affristaden, som blev vedtaget i 2004.”

Svar:

Ansvaret for udviklingen af Christiania-området hører under Finansmini-steriet. På den baggrund har Justitsministeriet til brug for besvarelsen afspørgsmålet indhentet en udtalelse fra Finansministeriet, der har oplystfølgende:”Formålet med christianialoven af 2004 er at muliggøre enudvikling af Christianiaområdet som et bæredygtigt kvarter iKøbenhavn. Loven indebærer, at der skal gennemføres enændring af ejerskabet til området, og at det historiske voldan-læg og de bevaringsværdige bygninger genoprettes. Endvide-re skal den bymæssige del af området med istandsættelse ognybyggeri udvikles som blandet bolig/erhvervsområde underhensyntagen til områdets værdier.Loven er baseret på et princip om, at udviklingen af områdetøkonomisk skal ”hvile i sig selv”, således at indtægterne vedsalg af bygninger og grunde dækker udgifterne til genopret-ning mv.For at muliggøre opfyldelse af lovens formål blev det forud-sat, at staten opsagde aftalen om kollektiv brugsret til områ-det til fordel for midlertidige individuelle brugstilladelser.Brugstilladelserne skal ophøre i takt med overgangen til an-dre ejerformer. Herudover skærpes kravene til indflytningerpå området og mulighederne for byggeri på området.Ved gennemførelsen af loven har regeringen lagt vægt på, atdet så vidt muligt skete i samarbejde med Christiania. Der erderfor gjort en meget betydelig indsats for at nå frem til ensamlet aftale med Christianias beboere.I 2005 blev der efter drøftelser med Christianias forhand-lingsgruppe udarbejdet rapporten ”Fremtidige Organisations-og Ejerformer”, der skitserede en samlet løsning for Christia-niaområdet inden for lovens rammer. Rapporten dannederamme for et konkret tilbud til Christiania i september 2006,der blev til i tæt dialog med Christianias forhandlere.Tilbuddet blev ikke accepteret af Christianias beboere, menefter yderligere drøftelser med Christianias forhandlere blevder den 22. december 2006 indgået en aftale med Christianiasforhandlingsgruppe. Aftalen afvises imidlertid efterfølgendeaf beboerne på Christiania.2

Efter fornyede drøftelser lykkedes det den 24. august 2007 atnå en aftale mellem SES og Christiania.Regeringen strakte sig langt for at imødekomme beboernesønsker til indholdet af aftalen. Aftalen indebar betydelige di-rekte og indirekte offentlige tilskud, hertil et bidrag på ca.180 mio. kr. fra Foreningen Realdania, der støtter projekterinden for det byggede miljø til gavn for almenvellet. Statenog Christiania begyndte umiddelbart efter det omfattende ar-bejde, der lå i implementeringen af aftalen.Som en del af aftalen ville der ske en overdragelse af stats-bygninger til beboelse til en almen boligorganisation. Derville blive oprettet en åben og gennemsigtig boligtildelingsli-ste med en relativ lav huslejebetaling. Bygninger til socialeog kulturelle aktiviteter ville blive udlejet med en lav leje tilen fond, så aktiviteterne ville kunne fortsætte. Herudoverville Realdania opføre eksperimenterende boligbyggeri.Den 27. juni 2008 afviser Christiania at fortsætte gennemfø-relsen af aftalen. Som konsekvens heraf trak Realdania sig fragennemførelsen af aftalen.I stedet for en aftalebaseret løsning valgte Christiania at føreretssag mod staten, hvor Christiania påstod at have en uopsi-gelig kollektiv brugsret til området. Østre Landsret afsagdeden 26. maj 2009 en klar dom, hvor alle Christianias påstan-de blev afvist og staten fik medhold i, at den kollektivebrugsret kunne opsiges.Efter dommen afviste Christiania på ny en løsning baseret påaftalen af 24. august 2007. I stedet valgte Christiania at ankesagen til Højesteret. Dommen forventes afsagt den 10. febru-ar 2011. Kammeradvokaten forventer, at staten også får med-hold i Højesteret.Som følge af Christianias klare afvisning af en løsning indenfor rammerne af christianialoven og aftalen af 24. august2007, er der ikke grundlag for at søge indgået en aftale medChristiania inden Højesterets dom i sagen.Eventuelle nye drøftelser efter Højesterets dom må baseres påden allerede indgåede aftale fra august 2007, med nødvendi-ge justeringer bl.a. som følge af, at Realdania er trådt ud afaftalen. Ønsker Christiania ikke at basere en løsning på denneaftale, vil christianialoven umiddelbart skulle gennemføresuden en samlet aftale med Christianias beboere.I forhold til lovens bestemmelser om administrationen iovergangsperioden indtil lovens udviklingsformål er opfyldt,er spørgsmålet om indflytninger og byggeri på Christianiacentralt. Administrationen heraf er besværliggjort som følge3

af Christianias modvilje, manglende anerkendelse af christia-nialoven og det lange tidsforløb med forhandlinger.Efter ophøret af den kollektive brugsret blev denne afløst afmidlertidige individuelle tilladelser efter loven. Alle, der varbosiddende på Christiania den 1. juli 2005, fik en tilladelse,og med enkelte undtagelser gives der ikke tilladelse til perso-ner, der flytter til Christiania efter denne dato. Som følge afloven har Slots- og Ejendomsstyrelsen udstedt påbud til be-boere, der flytter ind uden tilladelse, og har desuden ført fo-gedsager om ulovlig beboelse. I sagerne fraflyttede to perso-ner frivilligt, og en person blev udsat med fogedens hjælp i2008. På trods af at Slots- og Ejendomsstyrelsen giver påbudtil personer, der flytter ind uden brugstilladelse, når de borulovligt, og har udsat en person med fogedens hjælp, fortsæt-ter den ulovlige indflytning på Christiania.Byggeri på Christiania kræver, at den almindelige lovgivningfor byggeri overholdes, og at Slots- og Ejendomsstyrelsen gi-ver en tilladelse efter christianialoven.Desværre er der en række tilfælde af ulovligt byggeri på om-rådet. Når Slots- og Ejendomsstyrelsen har konstateret etulovligt byggeri, har styrelsen udstedt påbud om fjernelse.Det hører imidlertid til undtagelsen, at beboerne efterkommermyndighedspåbuddet.I to grove tilfælde, hvor påbud ikke er fulgt, har Slots- ogEjendomsstyrelsen gennemført fysisk fjernelse. Der er taleom bygningen ”Cigarkassen” i maj 2007 og 1. salen på byg-ningen ”Vadestedet” i oktober 2008. Begge bygninger liggerpå det fredede fortidsminde og er i christianialovens forarbej-der forudsat fjernet.1. salen på Vadestedet blev kort tid efter fjernelsen genopførtaf personer på området. Dette er selvsagt ikke acceptabelt.Da påbud i vidt omfang ikke efterleves af beboerne, vil Slots-og Ejendomsstyrelsen fremover politianmelde ulovlige ind-flytninger og byggeri med henblik på straffesager ved dom-stolene. Overtrædelserne kan straffes med bøde. Anmeldelsevil ske i de væsentligste sager. Anvendelse af politianmeldel-ser udelukker ikke andre former for myndighedsreaktioner.Flere statsbygninger på området er i dårlig stand. For byg-ningen Fredens Ark, der blev opført i 1835 som hovedkaser-nebygning, er behovet for vedligeholdelse så stort, at Slots-og Ejendomsstyrelsen i 2009 bad Københavns Kommune,der er bygningsmyndighed, vurdere om bygningens standudgjorde en sikkerhedsrisiko for beboerne.

Efter et kommunalt syn af bygningen, har Slots- og Ejen-domsstyrelsen i februar 2010 som ejer fået påbud om umid-delbar brandsikring af bygningen samt påbud om at udarbej-de en plan for genopretning af tagkonstruktionen mv. Styrel-sen har stillet krav til beboerne om gennemførelse af denkrævede brandsikring og er ved at udarbejde genopretnings-planen i samarbejde med Christiania. Hensynet til beboernessikkerhed prioriteres højt, hvorfor Slots- og Ejendomsstyrel-sen i den videre proces vil tillægge dette hensyn afgørendevægt.Som følge af Christianias afvisning af den indgåede aftale,har staten ikke indtægter fra salg af bygninger og grunde. Derskal derfor findes en finansieringsmodel for genopretningenaf Fredens Ark, der indebærer, at det er beboerne her eller påhele Christiania, der kommer til at finansiere de nødvendigearbejder.Siden christianialovens vedtagelse i 2004 har regeringen ak-tivt søgt at gennemføre lovens formål. Der er reageret påovertrædelser af loven og statens retsposition er fastholdt.Samtidig er der arbejdet hen mod en samlet løsning for om-rådet. En løsning trækker imidlertid ud som følge af Christia-nias manglende anerkendelse af christianialoven og den ind-gåede aftale samt af Christianias retssag mod staten.Efter Højesterets dom vil lovens formål om udvikling af om-rådet blive gennemført. Det er fortsat regeringens ønske, atdette kan ske ved en samlet aftale med Christiania, men kandette ikke lade sig gøre, må der findes en løsning på et andetgrundlag.”