Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. april 2010Lovafdelingen2010-792-1268BBO41420
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 834 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. marts 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 834 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del – bilag 388.”Svar:
I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, er der redegjort nærmerefor en konkret sag om samvær og forældremyndighed. Det fremgår afhenvendelsen, at byretten har afgjort sagen, som på nuværende tidspunktverserer sagen for landsretten.Justitsministeriet finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sagnærmere.1.
Generelt kan det i anledning af henvendelsen oplyses, at det følger afforældreansvarslovens § 19, stk. 1, at et barn har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos. Hvis forældrene er uenige omsamværets omfang eller udøvelsen af samværet, kan statsforvaltningenefter anmodning træffe afgørelse, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 1.Omfanget af samværet fastsættes altid ud fra en konkret og individuelvurdering af, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i loven. Ved vurderin-gen af samværets omfang skal barnet inddrages, så dets perspektiv ogeventuelle synspunkter kan komme til udtryk, jf. lovens § 34.Barnets perspektiv kan afhængig af, hvad der er bedst for barnet, belysesgennem samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller påanden måde.Et lille barns perspektiv kan f.eks. belyses gennem forældrenes egne op-lysninger, ved indhentelse af oplysninger fra barnets læge, sundhedsple-jerske og daginstitution samt ved inddragelse af en børnesagkyndig isagsbehandlingen. En børnesagkyndig vurdering af kontakten mellembarnet og samværsforælderen kan også belyse barnets perspektiv.I barnets første levemåneder, ca. de første 4-5 måneder, kan der fastsæt-tes hyppige, men eventuelt ganske kortvarige samvær mellem barnet ogsamværsforælderen. Det vil f.eks. kunne være samvær af en halv til enhel times varighed, således at der kan tages hensyn til barnets samledepleje- og omsorgsbehov. Samværet vil gradvist kunne optrappes i takt2
med barnets alder og i takt med, at den følelsesmæssige relation mellembarnet og samværsforælderen bliver tættere.Er det ikke bedst for barnet, at der fastsættes samvær, kan statsforvalt-ningen efter forældreansvarslovens § 21, stk. 4, meddele afslag på fast-sættelse af samvær eller ophæve en eksisterende aftale eller afgørelse omsamvær.I vejledning nr. 9860 af 6. september 2007 om samvær er det nærmerebeskrevet, under hvilke omstændigheder et samvær kan ophæves ellerafslås. Det forhold, at barnet udsættes for en række belastninger, kan be-grunde, at der ikke fastsættes samvær. En afgørelse kan således være be-grundet i, at barnet udsættes for psykiske belastninger, herunder påvirkesaf et højt konfliktniveau mellem forældrene.2.
Justitsministeriet kan vedrørende spørgsmålet om forældremyndighedoplyse, at retten efter forældreansvarslovens § 14 efter anmodning fra enforælder, der ikke har forældremyndigheden, kan bestemme, at der skalvære fælles forældremyndighed. Retten kan fastsætte fælles forældre-myndighed, hvis det skønnes bedst for barnet, jf. lovens § 4.Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 14, jf. Folketingstidende2006-07, tillæg A, s. 4407 ff., at det afgørende for en vurdering af, omdet er bedst for barnet, at der træffes afgørelse om fælles forældremyn-dighed, er barnets relation til den forælder, der ikke har del i forældre-myndigheden. Det indgår bl.a. i vurderingen, hvor lang tid der er gåetsiden samlivsophævelsen eller siden den aftale eller dom, der ønskes æn-dret, og hvordan kontakten til barnet har været i den mellemliggende pe-riode. Selv om forældrene ikke har boet sammen, vil der efter omstæn-dighederne også kunne lægges vægt på deres indbyrdes relationer og for-holdets varighed.Forældrene skal ikke være enige om samtlige spørgsmål vedrørende bar-net, for at retten kan fastsætte fælles forældremyndighed. Det afgørendeer, at forældrene kan håndtere eventuelle uenigheder på en sådan måde,at det ikke går ud over barnet. Forældrenes evne til at samarbejde ombarnet har derfor betydning. Ved svære og uovervindelige samarbejds-problemer kan forældrenes indbyrdes konflikter påvirke barnet i et sådantomfang, at det ikke kan antages at være i barnets interesse, at der træffesafgørelse om fælles forældremyndighed.3