Spørgsmål nr. 824 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I forlængelse af ministeren besvarelse af REU samråds-spørgsmål AG og AH bedes ministeren give en samlet rede-gørelse for reglerne for anerkendelse af partnerskab og ægte-skab, herunder en sammenligning af forskelle og lighedermellem reglerne for anerkendelse af partnerskab contra ægte-skab.”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan oplyse, at dansk ret ikke indeholder lovregler omanerkendelse af udenlandske vielser. Den praksis, som domstolene ogadministrative myndigheder følger ved anerkendelse af udenlandske viel-ser, er imidlertid beskrevet i vejledning nr. 9246 af 20. maj 2009 om an-erkendelse af udenlandske vielser.Af vejledningen fremgår bl.a., at et ægteskab, der er indgået i udlandet,normalt anerkendes i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt:Vielsen er foretaget af en myndighed eller person, der i det land,hvor vielsen blev foretaget, var bemyndiget til at foretage vielsen.Vielsen opfylder de formkrav, der stilles i det land, hvor vielsenblev foretaget.Vielsen er ikke ugyldig i det land, hvor den blev foretaget.Vielsen strider ikke mod grundlæggende danske retsprincipper(ordre public), hvilket betyder, at navnlig følgende to betingelserer opfyldt:1) Begge parter har været til stede ved vielsen.2) Begge parter var fyldt 15 år på vielsestidspunktet.

Den myndighed, der skal tage stilling til anerkendelse af en udenlandskvielse, skal have forelagt forskellige dokumenter og oplysninger, herun-der det originale vielsesdokument og dokumentation for registrering afvielsen, hvis registrering er en gyldighedsbetingelse i det pågældendeland. Myndigheden skal sikre sig, at vielsesdokumentet er ægte gennemlegalisering eller apostillepåtegning.Hvis myndigheden er i tvivl om, hvorvidt en udenlandsk vielse kan aner-kendes i Danmark, kan myndigheden forelægge sagen for Familiestyrel-sen. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om anerkendelse af en uden-landsk vielse henhører under domstolene.2

Ægteskaber indgået i de andre nordiske lande anerkendes umiddelbart iDanmark uden yderligere undersøgelser.

2.

For anerkendelse i Danmark af udenlandske registrerede partnerskabergælder som udgangspunkt de samme betingelser som for anerkendelse afudenlandske vielser.For at kunne tage stilling til, hvorvidt udenlandske registrerede partner-skaber kan anerkendes i Danmark, er det imidlertid også nødvendigt atforetage en tilbundsgående undersøgelse af det pågældende lands lovgiv-ning med henblik på at vurdere, om der er tale om en lovgivning om re-gistreret partnerskab, der svarer til den danske. Hermed sikres det, at deri Danmark alene sker anerkendelse af et registreret partnerskab indgået iudlandet, der har tilsvarende retsvirkninger som et registreret partnerskabindgået i Danmark.Selv om et lands lovgivning umiddelbart virker sammenlignelig med dendanske lovgivning om registreret partnerskab, er det ikke givet, at det veden nærmere betragtning også vil være tilfældet.Registrerede partnerskaber indgået i Sverige, Norge, Finland, Island,Holland, Belgien og Spanien kan umiddelbart anerkendes i Danmark,hvis de betingelser, der er nævnt ovenfor under pkt. 1 vedrørende uden-landske ægteskaber, er opfyldt. Det skyldes, at lovgivningen i disse landehar været undersøgt nærmere til brug for vurderingen af, om statsborger-skab og bopæl i de pågældende lande kan sidestilles med dansk statsbor-gerskab og bopæl i Danmark, således at personer med statsborgerskab ogbopæl i disse lande kan indgå et registreret partnerskab her i landet, jf. §2, stk. 3, 1. pkt., i lov om registreret partnerskab og indgåelsesbekendtgø-relsens § 25.Familiestyrelsen foretager løbende undersøgelser af, om statsborgerskabog bopæl i andre lande kan sidestilles med statsborgerskab og bopæl iDanmark i relation til indgåelse her i landet af registreret partnerskab.Hvis disse undersøgelser medfører, at et land sidestilles med Danmark,vil registrerede partnerskaber indgået i det pågældende land fremadrettetkunne anerkendes i Danmark på samme måde som ægteskaber indgået idet pågældende land. Om Familiestyrelsens undersøgelser henvises tilden samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 823 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg.3