Spørgsmål nr. 819 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes oplyse hvad baggrunden er for, at f.eks. ethospital der er ansvarlig for en patients død efter § 12 i lovom erstatningsansvar kun skal betale erstatning for rimeligebegravelsesudgifter såfremt den pågældende patient ikke erforsørger, men ikke skal betale for den efterfølgende vedlige-holdelse af gravstedet. Herudover bedes ministeren oplyse,hvorfor der kun ydes erstatning for rimelige begravelsesud-gifter i disse tilfælde, og ikke erstatning for den fejl/skade derførte til døden.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes oplys-ninger om den erstatning, der kan tilkendes efterladte til en person, derikke er forsørger (f.eks. et barn), og som er afgået ved døden på grund afen ansvarspådragende fejl begået af en sundhedsperson.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at Patientforsikringen træffer afgørelse isager, der omfatter skader sket på sygehuse og hos autoriserede sund-hedspersoner, herunder bl.a. praktiserende læger og speciallæger. Pati-entforsikringen behandler sagerne i medfør af lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af21. januar 2009. Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i er-statningsansvarsloven.Erstatningsansvarsloven indeholder regler om udmåling af erstatning oggodtgørelse for personskade og tab af forsørger i tilfælde, hvor der findesen ansvarlig skadevolder. De erstatnings- og godtgørelsesposter, der kanindgå i skadelidtes erstatningsopgørelse, fremgår af loven.Afgørelsen af, hvilke erstatnings- og/eller godtgørelsesposter som kankræves erstattet og med hvilke beløb, afhænger af de konkrete omstæn-digheder i den enkelte sag, herunder hvilket tab der er lidt.

3.

Efterladte til en person, der ikke er forsørger, kan normalt få tilkendterstatning for rimelige begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens §12.Erstatning for rimelige begravelsesudgifter tilkendes for alle rimelige be-gravelsesudgifter i forbindelse med selve begravelsen og anlæg af grav-sted. Det følger af retspraksis, at den samlede erstatning normalt ikke kan2

overstige et beløb, der svarer til, hvad en begravelse her i landet sædvan-ligvis maksimalt koster. Større beløb kan dog tilkendes, hvis der forelig-ger særlige omstændigheder, navnlig hvis begravelsen med rimelighedskal finde sted i et andet land.Rimelige begravelsesudgifter omfatter ifølge fast retspraksis ikke udgif-ter til vedligeholdelse af gravsted. Det kan i den forbindelse oplyses, atbestemmelsen om erstatning for bl.a. rimelige begravelsesudgifter blevindført ved lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatningsansvar. Der var taleom lovfæstelse af hidtidig domstolspraksis, og det er i lovforslagets be-mærkninger til bestemmelsen forudsat, at der ikke med lovfæstelsen ertilsigtet nogen ændring i hidtidig praksis, hvorefter udgifter til gravsteds-vedligeholdelse ikke dækkes.Rimelige begravelsesudgifter efter den nævnte bestemmelse kan i øvrigttilkendes, uanset om afdøde var forsørger eller ikke.

4.

Der vil eventuelt også kunne blive tale om erstatning til efterladte forpersonskade i form af psykisk mén som følge af et dødsfald. I en domoptrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1562, har Højesteret såledesudtalt, at der i visse tilfælde vil kunne ydes personskadeerstatning til an-dre end direkte skadelidte, men at det efter Højesterets opfattelse må væ-re en betingelse, at den pågældende er blevet påført en egentlig psykisklidelse, som rækker ud over sorg og savn.

5.

Efter erstatningsansvarslovens § 26 a kan der endvidere i visse tilfældetilkendes godtgørelse for ikke-økonomisk skade til efterladte. Bestem-melsen har følgende ordlyd:

”§ 26 a.

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed for-volder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelsetil efterlevende, der stod den afdøde særlig nær.Stk. 2.Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelseefter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse,skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderenshandling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages atvære påført den eller de efterlevende.”Det fremgår af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse, at deni første række omfatter ægtefælle og samlever samt forholdet mellemforældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige børn. Er der taleom voksne børn, der er flyttet hjemmefra, vil der derimod i almindelig-hed ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse i anledning af bar-3

nets eller en af forældrenes død, medmindre de pågældende må antagesat have bevaret en helt særlig tilknytning, eller barnet f.eks. først er flyt-tet hjemmefra umiddelbart før dødsfaldet.Efter § 26 a er der således som udgangspunkt mulighed for, at forældretil hjemmeboende og/eller mindreårige børn, der afgår ved døden, kan fåtilkendt en godtgørelse, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller vedgrov uagtsomhed.I de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag fra 2002(Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 83 ff.) er det bl.a. anført omafgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde og baggrunden her-for, at ethvert dødsfald indebærer en betydelig følelsesmæssig belastningfor de efterladte i form af sorg, savn, psykisk smerte mv. Det gælder bådedødsfald, der skyldes sygdom eller lignende, og dødsfald, der skyldes enansvarspådragende handling, hvor der findes en erstatningsansvarlig ska-devolder. Så godt som alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt op-leve at miste en nær pårørende eller en anden nærtstående, og de efterlad-tes sorg og savn må i almindelighed antages at være det samme, uansetom den pågældende f.eks. døde som følge af pludselig sygdom, hvor in-gen kan gøres ansvarlig, eller blev dræbt i en færdselsulykke, hvor derfindes en erstatningsansvarlig skadevolder.Det anføres, at der derfor ikke er grundlag for at indføre en generel regelom godtgørelse til efterladte ved ethvert dødsfald, der skyldes en an-svarspådragende handling. En sådan generel godtgørelse ville endvidereantagelig i vidt omfang blive oplevet som en almindelig forhøjelse af er-statningsniveauet ved dødsfald og ikke som en særskilt kompensation forpsykisk lidelse og smerte mv. som følge af dødsfaldet.Det anføres endvidere, at et dødsfald imidlertid kan ske under så kvalifi-cerende omstændigheder, at det typisk vil indebære en helt særlig følel-sesmæssig belastning for de efterladte. Dette gælder f.eks. forsætligtdrab, hvor de efterladtes psykiske smerte og lidelse i almindelighed måantages at blive forstærket som følge af deres viden om, at en nærtståen-de forsætligt er blevet dræbt – navnlig hvis drabet er begået under vold-somme og brutale omstændigheder. I sådanne tilfælde må det i alminde-lighed også anses for påregneligt for skadevolderen, at de efterladte påfø-res en særlig psykisk belastning.

På denne baggrund er erstatningsansvarslovens § 26 a afgrænset således,at godtgørelsesreglen gælder for dødsfald, der er sket under sådanne kva-lificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særligfølelsesmæssig belastning for og/eller krænkelse af de efterladte.Ved vurderingen af, om der skal tilkendes en godtgørelse – samt vedudmålingen af en eventuel godtgørelse – skal der ifølge bemærkningernetil bestemmelsen herudover lægges særlig vægt på karakteren af skade-volderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages atvære påført de efterladte.Er der tale om forsætligt drab, er det således udgangspunktet, at der til-kendes en godtgørelse til de efterladte, idet et drab i almindelighed inde-bærer en helt ekstraordinær belastning for og krænkelse af de efterladte.Med hensyn til dødsfald, der er forvoldt ved grov uagtsomhed, er det for-udsat, at der i almindelighed ud over den grove uagtsomhed skal forelig-ge konkrete omstændigheder, som må antages at indebære en særlig be-lastning for og/eller krænkelse af de efterladte. Der kan bl.a. lægges vægtpå, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende må-de, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelleovergreb inden døden eller er død på en særlig pinefuld måde. Der kanogså lægges vægt på, om de efterladte har været til stede, da ofret blevdræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderensadfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grovhensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladteen godtgørelse.Hvis sådanne særlige omstændigheder foreligger, vil godtgørelse til ef-terladte efter erstatningsansvarslovens § 26 a kunne komme på tale, uan-set om afdøde var forsørger eller ej, og uanset hvem der har begået for-brydelsen, dvs. også hvis det f.eks. skulle forekomme, at en læge har for-voldt en patients død under sådanne kvalificerende omstændigheder.Godtgørelsen kan udbetales ved siden af eventuelle andre ydelser i an-ledning af dødsfaldet. Godtgørelsen kan endvidere udbetales ved siden afen eventuel erstatning til den efterladte for personskade i form af psykiskskade som følge af dødsfaldet. Godtgørelsens størrelse i den enkelte sagskal ligeledes fastsættes uafhængigt af sådanne ydelser.