Spørgsmål nr. 814 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Som opfølgning på ministerens svar på REU alm. delspørgsmål 588 bedes ministeren oplyse, om der tidligere ergivet erstatninger til nogen i den undersøgte periode grundet irettens forhold, herunder sagsbehandlingstider?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraDomstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:”Indledningsvis bemærkes, at Domstolsstyrelsen som alle andreoffentlige myndigheder har adgang til at afholde udgifter, herun-der udbetale erstatning, hvis pligten hertil er fastslået ved dom.Herudover kan styrelsen administrativt udbetale erstatning, så-fremt der fremsættes et erstatningskrav, og styrelsen anser det forovervejende sandsynligt, at styrelsen vil blive dømt til at betaleerstatning under et eventuelt civilt søgsmål, jf. herved Finansmi-nisteriets Budgetvejledning 2010, punkt 2.4.3. De almindelige er-statningsbetingelser om ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng,adækvans, fravær af egen skyld mv. skal således være opfyldt ogtabet behørigt dokumenteret.I de sager, hvor der udbetales erstatning, vil ansvarsgrundlaget isagens natur som udgangspunkt udgøres af ”rettens forhold”, så-ledes forstået, at retten har begået en ansvarspådragende fejl ellerforsømmelse i forbindelse med sagsbehandlingen. Andet kan væ-re særligt hjemlet ved lov, således som det for eksempel er tilfæl-det for erstatning til en godtroende erhverver efter tinglysningslo-vens § 31.Ansvarspådragende forhold med hensyn til rettens organisation ogarbejdets tilrettelæggelse og udførelse, som udmønter sig i langsagsbehandlingstid med et direkte tab til følge, vil efter omstæn-dighederne kunne danne grundlag for udbetaling af erstatning.Det gælder i sådanne sager – såvel som i andre erstatningssager,hvor ansvaret skal afgøres efter en culpanorm – at der skal foreta-ges et konkret skøn over sagens omstændigheder. Ved afgørelsenaf et fremsat erstatningskrav skal styrelsen således foretage enkonkret vurdering af, om retten har handlet ansvarspådragende,ud fra de forhold, som er oplyst af erstatningssøgende og af retten.Særligt for så vidt angår erstatningskrav, som støttes på langsagsbehandlingstid, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt atoverlade denne vurdering til domstolene, således at erstatningssø-gende henvises til at anlægge civilt søgsmål om sit krav. Detskyldes, at der med udgangspunkt i Finansministeriets Budgetvej-2

ledning normalt ikke vil være et tilstrækkeligt klart grundlag forat udbetale erstatning uden forudgående dom.Med hensyn til de erstatningskrav, som støttes på lang sagsbe-handlingstid ved Tinglysningsretten i forbindelse med overgangentil digital tinglysning, bemærkes, at styrelsens stillingtagen til de iden forbindelse fremsatte erstatningskrav har afventet Kammer-advokatens vurdering af ansvarsgrundlaget, jf. herved Finansmi-nisteriets Budgetvejledning 2010, punkt 2.4.3.Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet fo-retaget en gennemgang af samtlige sager, hvor styrelsen i den re-levante periode har udbetalt erstatning. Der er under denne gen-nemgang ikke fundet sager, hvor der er udbetalt erstatning alenesom følge af lang sagsbehandlingstid.Det bemærkes, at retterne selv kan afgøre bagatelagtige erstat-ningskrav, som fremsættes over for den enkelte ret, administrativtefter samme retningslinjer som beskrevet ovenfor. Domstolssty-relsen modtager ikke særskilte indberetninger om disse sager.”