Spørgsmål nr. 803 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere rapporten ”HK’ernes psyki-ske arbejdsmiljø” af Tage Søndergaard Kristensen (2009)med særligt fokus på HK-ansatte i politiet og ved domstole-ne.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet læggervægt på at være en attraktiv arbejdsplads med et sundt og vel-fungerende arbejdsmiljø.Det indgår således som et væsentligt element i politiets over-ordnede personale- og ledelsespolitik at sikre medarbejdereog ledere et sundt og velfungerende fysisk og psykisk ar-bejdsmiljø i politiet, som kan bidrage til at skabe trivsel, ba-lance og motivation hos hver enkelt og være et godt ud-gangspunkt for opgaveløsning og udvikling.Rigspolitiet er opmærksom på, at særligt politireformen, dertrådte i kraft den 1. januar 2007, og den forandringsproces,som medarbejderne som følge heraf har været igennem, harhaft indflydelse på bl.a. det psykiske miljø for politiets ansat-te.Uanset at reformprocessen har været gennemført med respektog størst mulig hensyntagen til medarbejdernes individuelleforhold blandt andet med stor medarbejderinvolvering i pro-jektarbejdet, gennemførelse af ”ønskerunder” samt etableringaf kollega- og lederstøtteordninger mv., kan en så omfattendestrukturforandring, som politireformen er udtryk for – mednye opgaver, rokeringer, indkøringsproblemer etc. – ikkeundgå at præge medarbejdernes hverdag og umiddelbare ar-bejdsmiljø.Implementeringen af politireformen har derfor haft en for-ventelig indflydelse på den enkelte medarbejders arbejdsliv,hvilket særligt har kunnet konstateres i reformens første år iform af et fald i jobtilfredsheden på ca. 10 procent fra 2006til 2007.I takt med politireformens gradvise gennemførelse ses der enstigende tilfredshed i både 2008 og 2009 i forhold til 2007,2

For at realisere den overordnede personale- og ledelsespoli-tiks vision for arbejdsmiljøet har Rigspolitiet i samarbejdemed politikredsene og personaleorganisationerne udarbejdeten personalepolitisk plan indeholdende i alt 16 projekter,hvor der bl.a. sættes særlig fokus på det psykiske arbejdsmil-jø. I 2010 vil det bl.a. indebære, at politiets kollegastøtteord-ning, der har til formål at yde kollegial støtte og vejledning tilmedarbejderne i forbindelse med voldsomme hændelser ogandre belastende situationer, udbygges, så kollegastøtteper-sonerne kan yde støtte i forbindelse med problematikker somsygefravær, stress, mobning og alkohol. Endvidere vil der i2010 skulle udarbejdes en stressforebyggelsesplan, der kanvirke til at forebygge stress på alle niveauer i politiet. Planenskal indeholde både en overordnet strategi og konkrete fore-byggelsesaktiviteter på individ- og gruppeniveau.Herudover vil Rigspolitiet – bl.a. i lyset af den nu foreliggen-de rapport om HK’ernes psykiske arbejdsmiljø – se på, omder er behov for at sætte yderligere fokus på det psykiske ar-bejdsmiljø, herunder f.eks. i forhold til specifikke faggruppersom det administrative personale.Rigspolitiet kan afslutningsvis henlede opmærksomheden på,at rapporten ”HK’ernes psykiske arbejdsmiljø” ifølge det op-lyste er baseret på 1.981 telefoninterviews med HK-ansatteinden for 30 HK-områder. Af de 1.981 interviews, der alle ergennemført i perioden mellem den 13. februar og den 1. april2009, vedrører 76 ansatte ved ”politi/domstole”. Det er ikkeoplyst, hvordan de 76 ansatte fordeler sig mellem politiet ogdomstolene. Det skal i den forbindelse samtidig bemærkes, atder primo 2009 var 1.178 overenskomstansatte kontormedar-bejdere i politiet.”Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:”Domsstolsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, atmedarbejdere fra domstole og politi indgår som en samletgruppe i rapporten ”HK’ernes psykiske arbejdsmiljø”. Igruppen indgår således alene svar fra 76 respondenter. Detfremgår endvidere ikke af rapporten, hvordan responden-terne er fordelt mellem medarbejdere fra henholdsvis poli-tiet og domstolene.3

Styrelsen har på den baggrund vanskeligt ved at vurdere, ihvilket omfang svarene i undersøgelsen fra HK er repræ-sentative for alle HK’ere ved domstolene. Dertil skal læg-ges, at resultaterne i undersøgelsen ikke svarer til resulta-tet af den omfattende trivselsundersøgelse, som Domstols-styrelsen i efteråret 2008 gennemførte blandt samtligemedarbejdere ved Danmarks Domstole.Resultaterne af denne undersøgelse viser således et nogetandet billede end den omtalte rapport. Over 1.800 ledereog medarbejdere deltog i undersøgelsen, og konklusionenvar klar: Det psykiske arbejdsmiljø har det godt ved Dan-marks Domstole. Det spørgsmål, som medarbejderne”scorede” højst vedrørte netop det psykiske arbejdsmiljø,hvor flest medarbejdere var enige i, at det ikke er det psy-kiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, der fører til syge-melding. På et spørgsmål om, hvorvidt det psykiske ar-bejdsmiljø generelt er godt, var den gennemsnitlige vurde-ring 5,1 på en skala fra 1-7.Undersøgelsen viste også, at medarbejderne er glade forderes arbejdsopgaver, og at størstedelen af medarbejderneikke ønsker at skifte jobbet ved domstolene ud på trods af,at trivselsundersøgelsen også viste, at der er et stort ar-bejdspres.Styrelsen finder på ovenstående baggrund ikke, at rappor-ten fra HK umiddelbart kan anvendes som grundlag for engenerel indsats med henblik på at forbedre det psykiskearbejdsmiljø for medarbejderne ved domstolene.Domstolsstyrelsen vil dog i forbindelse med den løbendedialog med retterne være opmærksom på, om der er retter,hvor der er behov for at gøre en særlig indsats for at for-bedre det psykiske arbejdsmiljø.”