Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Ligestillingsministerens tale til samrådet iRetsudvalget d. 16. marts 2010 vedr. sam-rådsspørgsmål AP og AQ stillet af KarinaLorentzen Dehnhardt (SF)16. marts 2010J nr. 2010-0004026Ligestillingsafdelingen/LHH /SFW
Spørgsmål AP:Vil der i regeringens oplæg til en strategi mod partnervold indgå tiltag,der også omfatter kvinder, som kommer fra f.eks. EU-lande og sommyndighederne ikke får kendskab til, før de kommer på et kvindekri-secenter og hvilke mulige forebyggende initiativer ser ministeren pådet område?
Spørgsmål AQ:Hvilke tiltag vil der være overfor mænd, der gentagne gange får uden-landske kvinder ind på kvindekrisecentre og hvordan mener ministe-ren man kan forebygge sådanne tilfælde?
Svar på spørgsmål AP:Som bekendt er det ikke så længe siden, at jegtiltrådte som ligestillingsminister. Bekæmpelseaf vold i nære relationer er ét af mine nye om-råder. Men jeg brugte 8. marts til blandt andetat mødes med landsorganisationen for kvinde-krisecentre (LOKK) og senere samme dag be-søgte jeg krisecentret på Grevinde Danner.1
Som udgangspunkt kan jeg forsikre udvalgether om, at jeg har klare intentioner om at fort-sætte indsatsen på dette område.Og lad mig gøre det utvetydigt klart med detsamme:Det er helt uacceptabelt, at mænd – og kvinderfor den sags skyld – udøver vold mod derespartner. Den, der udsættes for vold i parforhol-det, berøves sin livskvalitet.Det ligger regeringen meget på sinde at sættemassivt ind overfor vold i nære relationer. Oginden længe fremlægger vi en National strategitil bekæmpelse af vold i nære relationer. Enstrategi, som skal bygge videre på de gode er-faringer og resultater vi hidtil har opnået.Inden strategien bliver fremlagt, har jeg behovfor at drøfte strategien med mine kolleger i re-geringen. Det er et fælles projekt for flere mini-stre, og alle har deres bidrag til den.Helt overordnet kan jeg sige, at satspuljeparti-erne har afsat 35 mio. kr. til strategien.I arbejdet skal det sikres, at der sker en foran-kring af de erfaringer og den viden, som allere-de er oparbejdet hos de relevante myndighederog hjælpeorganisationer. Samtidig skal der2
lægges endnu mere vægt på den forebyggendedel af arbejdet.Og det ligger rigtigt godt i forlængelse af rege-ringens hidtidige indsats på området. Siden2002 har regeringen med sine to handlingspla-ner mod vold i familien lagt vægt på blandetandet støtte til ofrene og det forebyggende ar-bejde.Det er helt grundlæggende i vores indsats modvold mod kvinder, at vi forsøger at standse vol-den så tidligt som muligt. Så uanset om det eren dansk eller udenlandsk kvinde, handler detom at få kvinden ud af volden, meget gerne in-den hun er nødt til at tage på krisecenter.Og arbejdet har båret frugt. I 2000 var derskønsmæssigt 42.000 kvinder, som årligt blevudsat for partnervold. I 2005 var tallet skøns-mæssigt nedbragt til 28.000.Jeg ser frem til, at vi kan begynde at arbejdemed den nationale strategi, så vi forhåbentligkan bringe tallet endnu længere ned. For detskal det naturligvis.I arbejdet lægger vi meget vægt på, at hjælpevoldsramte kvinder. Både de kvinder, som er ikontakt med myndighederne, og dem sommyndighederne ikke kender til.3
Jeg er glad for evalueringen af vores hand-lingsplan for 2005-2008. For den viser bl.a., atde voldsramte kvinder i de seneste år er blevetmere bevidste om deres rettigheder og om støt-temuligheder.Og den udvikling er fortsat vigtig at understøtte.Derfor har vi igangsat flere aktiviteter, som og-så skal hjælpe kvinder, inden de kommer i kon-takt med krisecentrene - både danske og uden-landske kvinder.Jeg vil ikke gennemgå de rigtig mange gennem-førte initiativer siden 2002, men blot nævne, atder blandt andet er etableret en døgnåben Hot-line for voldsramte kvinder, at LOKK får støttetil juridisk rådgivning til fagfolk og voldsramtekvinder, at vi har gennemført oplysningskam-pagner, at man via nettet kan få oplysninger omhjælp og støtte, at der har været temadage påfolkeskoler om kærestevold og familievold, ogat der er etableret behandlingstilbud til volds-udøvende mænd rundt i landet.Helt aktuelt har vi også lige startet en kampag-ne målrettet nydanske kvinder og deres net-værk. Vi ved, at det kan være ekstra svært formange nydanske kvinder at tale om volden ogat opsøge hjælp. Det kan være på grund af4
problemer med sproget og et begrænset kend-skab til eksisterende støttemuligheder.Den nye kampagne henvender sig direkte til denydanske kvinder gennem medier, som kvin-derne bruger, og gennem de netværk og i desociale rum, hvor kvinderne befinder sig. Dendirekte kommunikation skal være med til at sik-re, at budskabet når ud til kvinderne.Og ét af budskaberne er netop, hvordan mankan få hjælp hos myndighederne og på krise-centrene.Her vil jeg gerne understrege, at alle har ret tilsamme akutte hjælp efter Serviceloven somdanske statsborgere. Det gælder borgere derkommer fra et andet EU-land og borgere somkommer fra et land uden for EU. Akut hjælp ef-ter Serviceloven kunne f.eks. være i form af etophold på et krisecenter.
Svar på spørgsmål AQ:Hvis vi så bevæger os videre til det andetspørgsmål. Loven er sådan set klar og tydeligpå dette område. Hvis man er dømt for voldmod en tidligere ægtefælle, opstår der efter ud-lændingeloven en karensperiode på 10 år, hvor5
man ikke kan blive familiesammenført med enny ægtefælle.Er der yderligere spørgsmål til dette punkt, måjeg henvise til integrationsministeren, som harressortansvaret på det område.Men jeg vil samtidig gerne fremhæve den kam-pagne, som jeg lige omtalte før. For jeg tror, atkampagnen kan bidrage til at gøre nydanskevoldsramte kvinder mere opmærksomme på destøttemuligheder, der er i Danmark. Og det eraltså det første vigtige skridt til at hjælpe kvin-der, som myndighederne ikke umiddelbart ken-der til.Det, jeg som ligestillingsminister kan gøre, eraltså at oplyse og informere kvinderne om de-res rettigheder og de eksisterende støttemulig-heder.
6
