Spørgsmål nr. 795 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes i forlængelse af sine svar på §20-spørgsmålene nr. S 155 og S 156 oplyse, om ministeren eropmærksom på den Højesteretskendelse (omtalt rådets årsbe-retning 2006 s. 41) og den Vestre Landsrets kendelse af 21.februar 2008 (omtalt i rådets årsberetning 2007 s. 8), hvorafdet fremgår, at retsplejelovens regler om inhabilitet for dom-mere finder tilsvarende anvendelse på Retslægerådets med-lemmer i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstole-ne, hvilket betyder, at der kræves fuldstændig upartiskhed.Der er således tale om et strengere habilitetskrav end det, derfølger af forvaltningsloven og hvilke konsekvenser har disseafgørelser for Retslægerådets arbejde.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Retslægerådet, som har oplyst følgende, som ministeriet kanhenholde sig til:”Det fremgår af § 4, stk. 1, i Retslægerådets forretningsorden,at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må medvirkeved rådets behandling af den pågældende sag. Inhabilitet fo-religger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.Retslægerådet har dog i medfør af undtagelsesbestemmelsen i§ 4, stk. 2, i rådets forretningsorden den mulighed alligevel atlade den inhabile sagkyndige indgå i sagens behandling, så-fremt det vil være umuligt eller forbundet med væsentligevanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde iden pågældendes sted under sagens behandling.I betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet, side 73, frem-går det endvidere, at det må antages, at bestemmelsen i rets-plejelovens § 197, stk. 1 – og dermed henvisningen til de fordommere gældende regler om inhabilitet i retsplejelovens§ 60 – finder tilsvarende anvendelse på Retslægerådets med-lemmer og sagkyndige i de sager, hvor rådet afgiver udtalel-ser til domstolene.Retslægerådet overholder således både forvaltningslovens be-stemmelser om inhabilitet og reglerne i retsplejelovens § 197,stk. 1, jf. § 60, om inhabilitet i forbindelse med formandensudpegning af, hvilke medlemmer og sagkyndige, der skal del-tage i behandlingen af de sager, hvor rådet afgiver udtalelsertil domstolene.

Dette er blandt andet også baggrunden for, at Retslægerådethar henvist til Højesterets kendelse i artiklen i rådets årsbe-retning 2006, side 41, og til Vestre Landsrets kendelse af 21.februar 2008 i artiklen i rådets årsberetning 2007, side 8, så-ledes at offentligheden herved får kendskab til, hvilke ret-ningslinjer Retslægerådet anvender i forbindelse med for-mandskabets udpegning af medlemmer og sagkyndige i deenkelte sager.Retslægerådet kan i øvrigt henvise til rådets artikler i årsbe-retningerne 1998-99, side 43-56, 2006, side 31-43, og 2007,side 7 og 8, om inhabilitet, og hvoraf blandt andet fremgår, atRetslægerådet tager ansvaret ved bedømmelsen af spørgsmålom inhabilitet meget alvorligt, idet rådet i alle situationer for-søger at undgå, at der kan rejses tvivl om rådets uvildighedog de sagkyndiges habilitet.De omhandlede årsberetninger kan alle læses på Retslægerå-dets hjemmeside www.retslaegeraadet.dk.Retslægerådet kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om habilitetsenest har været drøftet på et møde den 23. marts 2010, hvoralle rådets medlemmer, beskikkede sagkyndige og sagkyndi-ge var repræsenteret. Referat fra dette møde vil blive offent-liggjort i rådets årsberetning for 2009.”