Spørgsmål nr. 792 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for reglerne i USA vedrørendeindsatte i amerikanske fængslers ret til at tjene penge på ud-givelse af bøger, mens de sidder i fængsel og såfremt, der errestriktioner i disse rettigheder, bedes oplyst, hvem der mod-tager eventuelle overskud af bogsalg.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udenrigsministeri-et om at indhente oplysninger om de amerikanske retsregler på området.Udenrigsministeriet har via den danske ambassade i Washington indhen-tet oplysninger fra det amerikanske fængselsvæsen (U.S. Bureau of Pri-sons), som har oplyst, at det i USA som udgangspunkt er tilladt for ind-satte at udgive bøger, mens de sidder i fængsel. I en række delstater, her-under staten New York, findes der imidlertid lovgivning, som givermyndighederne hjemmel til at forhindre de indsatte i at tjene penge påderes forbrydelse, jf. de såkaldte ”Son of Sam-love”, som omtales neden-for. En eventuel profit, som er opnået ved udgivelse af en bog, kan såle-des konfiskeres.Justitsministeriet har på baggrund af oplysningerne fra fængselsvæsenetindhentet nærmere oplysninger om de amerikanske retsregler via detamerikanske justitsministerium.Det amerikanske justitsministerium har bekræftet, at der for øjeblikketeksisterer såkaldte ”Son of Sam-love” både i den føderale lovgivning og imere end 40 delstater.”Son of Sam” refererer til den amerikanske seriemorder David Berkowitz(alias ”Son of Sam”), som i 1970’erne tilstod at have myrdet seks men-nesker og skudt syv andre i staten New York. Den første ”Son of Sam-lov” blev indført i staten i 1977 og havde til hensigt at forhindre, at Da-vid Berkowitz ville kunne opnå indtægt af sin kriminalitet ved at sælgesin historie til forlag mv. I loven blev det fastsat, at eventuel profit elleroverskud fra kriminelles udgivelser af bøger skulle tilfalde ofre for kri-minalitet.Lovgivningen fra New York blev i 1991 underkendt af den amerikanskeHøjesteret, som fandt, at loven var i strid med den amerikanske forfat-2

nings regler om beskyttelse af ytringsfriheden (first amendment), bl.a.fordi loven specifikt tog sigte på at konfiskere indtægter, der stammedefra udøvelsen af ytringsfriheden, herunder indtægter fra bøger, magasi-ner, spillefilm og anden mediemæssig udnyttelse af kriminalitet, jf. afgø-relsen Simon & Schuster, Inc. v. Members of New York State CrimeVictims Bd. Den underkendte lov blev samme år erstattet af en mere neu-tral lovgivning og er siden blevet underlagt en række yderligere be-grænsninger af anvendelsesområdet.En række andre ”Son of Sam-love” er siden blevet underkendt af de ame-rikanske domstole, bl.a. med den begrundelse, at reglerne har været forbredt formulerede, eller at reglerne har tilladt censur af endnu ikke of-fentliggjort materiale. I 2002 blev den californiske lovgivning såledesunderkendt af den californiske højesteret med den begrundelse, at lovenvar for bredt formuleret og gik ud over, hvad der var nødvendigt for atoverføre indtægter fra kriminelle til ofre som kompensation, jf. afgørel-sen Keenan v. Superior Court.I den føderale lovgivning eksisterer fortsat en ”Son of Sam-lov” i form afen såkaldt ”order of special forfeiture”, som indebærer, at retten kan på-lægge den, der er dømt for en forbrydelse, som er strafbar under føderallovgivning (f.eks. personfarlige forbrydelser), at afstå alle indtægter frakontrakter vedrørende bøger, film, tv, aviser mv., som indeholder beskri-velser af den pågældendes forbrydelse. De konfiskerede indtægter vilblive båndlagt i 5 år, hvorefter retten kan bestemme, at indtægterne over-går til den nationale fond for ofre for forbrydelser (Crime Victims Fund).Ifølge det amerikanske justitsministerium er der rejst tvivl om, hvorvidtden føderale bestemmelse er i overensstemmelse med retstilstanden efterafgørelsen i ovennævnte sag Simon & Schuster, Inc. v. Members of NewYork State Crime Victims Bd., som underkendte den oprindelige ”Son ofSam-lov”.