Spørgsmål nr. 790 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor fem hunderacer er und-taget fra forbuddet mod halekupering, jf. § 1 i bekendtgørelseom halekupering af visse hunderacer?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det ifølge dyreværnslovens § 14, stk. 2,ikke er tilladt at foretage operative og lignende indgreb, hvis formålet erat ændre et dyrs udseende.Efter dyreværnslovens § 14, stk. 3, 1. pkt., kan justitsministeren fastsættenærmere regler om operative og lignende indgreb, herunder regler omkastration, afhorning, mærkning, fjernelse af kløer og andre legemsdeleog beskæring af næb samt klove og hove. Det fremgår således af § 1, stk.1, i bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastrationaf dyr, at dyr kun må halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veteri-nære hensyn, og dyret bedøves, inden kuperingen foretages. Efter be-kendtgørelsens § 1, stk. 3, må hunde dog halekuperes i overensstemmelsemed bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer, men hundenskal bedøves, inden kuperingen foretages.Bekendtgørelse nr. 627 af 29. august 1991 om halekupering af visse hun-deracer er udstedt i medfør af dyreværnslovens § 14, stk. 3, 2. pkt., hvor-efter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om halekupering afvisse hunderacer, der kan anvendes til jagt. Efter bekendtgørelsen undta-ges fem hunderacer (ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund, weimara-ner, vizla og breton) fra halekuperingsforbuddet i. Halekuperingen måkun foretages af en dyrlæge, og indgrebet må ikke foretages, når hundener mere end 4 dage gammel, jf. bekendtgørelsens § 2.Begrundelsen for undtagelsen er, at disse racer normalt anvendes til jagt,og at de har risiko for under jagtudøvelse at pådrage sig haleskader medsmerte til følge, hvis de ikke er halekuperede.