FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K

Civil- og Politiafdelingen

Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:

12. april 2010Civilkontoret2010-150-1669LWI40387

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. marts 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).

Lars Barfoed/Birgit Thostrup Christensen

Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 781 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for om tatovører, der f.eks. hjælperpatienter med at genopbygge udseendet efter en ulykke medtatovering, er undtaget fra tatoveringsloven?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, i hvilket omfang derinden for sundhedsvæsenet anvendes permanent make-up i forbindelsemed f.eks. genopbygning af patienters udseende efter en ulykke ellersygdom. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bl.a. oplyst følgende:”Sundhedsstyrelsen oplyser, at brugen af permanent make-up– i den oven for nævnte forstand – er kendt i det offentligesygehusvæsen, om end ikke brugt i særligt stort omfang.Teknikken bruges i det offentlige sygehusvæsen især i for-bindelse med rekonstruktion af bryster, når man skal ”tegne”brystvorter op, og i meget sjældnere grad til optegning af læ-bekanter og øjenbryn. Rigshospitalet har ansat en tatovør,men på de fleste andre sygehuse er det plastikkirurgerne, derforetager optegningen med permanent make-up. Der findesikke regler for anvendelsen af permanent make-up inden forsygehusvæsenet.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henholde sig til Sund-hedsstyrelsens oplysninger.”Tatoveringsloven indeholder ikke særlige regler for tatoveringer, somf.eks. udføres i forbindelse med genopbygning af patienters udseendeefter en vansirende ulykke eller sygdom. Den daværende justitsministertilkendegav imidlertid følgende under 1. behandlingen af forslaget til lovom tatovering:1”Den såkaldte medicinske tatovering falder efter min opfat-telse uden for lovforslaget. Der er her ikke tale om tatoveringi lovforslagets forstand”Endvidere anførte Justitsministeriet i et svar til Folketinget under Folke-tingets behandling af forslaget til lov om tatovering følgende om de så-kaldte medicinske tatoveringer:2

Folketingstidende A 1965-66 sp. 3592.Justitsministeriets besvarelse af 31. marts 1966 af spm. nr. 10. Justitsministeriet blevspurgt om følgende: ”Unge under 18 år, der har haft ophold på institutioner, bliver ofte2

”Det er almindeligt anerkendt, at der ved fortolkningen af en-hver strafbestemmelse ”må tages hensyn til muligheden af, aten handling, der formelt stemmer overens med beskrivelsen (iloven), objektivt dog falder uden for dens område på grund afsin utypiske karakter”, jf. Hurwitz, Kriminalret, Almindeligdel, s. 10.Under lovforslagets 1. behandling er således omtalt, at ”me-dicinske tatoveringer” falder uden for forslagets bestemmel-ser (sp. 3580 og 3592).Også sådanne ”overtatoveringer”, som udvalgets spørgsmålsigter til, vil under hensyn til deres begrundelse og den måde,hvorpå de udføres, kunne falde uden for forslagets regler.”Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at tatoveringer,som udføres på et hospital som led i genopbygningen af en patients ud-seende efter en ulykke eller sygdom, ikke er omfattet af tatoveringsloven,herunder forbuddet i lovens § 1, stk. 2.

tatoveret af deres kammerater med institutionssymboler. Vil det være tilladt at overtato-vere sådanne symboler hos en tatovør eller på et hospital?”.3