REU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 780: Spm. om det er ministerens vurdering, at personer der udfører "permanent makeup" med nål og farve er underlagt lov om tatovering og derfor ikke må foretage "permanent makeup" i f.eks. ansigtet, til justitsministeren

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som bl.a. har oplyst føl-gende:”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelseindhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser, at”permanent make-up” ikke er et sundhedsfagligt begreb, ogat der derfor ikke er tale om et begreb, som Sundhedsstyrel-sen kan definere. Sundhedsstyrelsen tilføjer, at der er tale omen tatoveringsform, og at der, så vidt det er styrelsen be-kendt, anvendes forskellige betegnelser for forskellige tato-veringsformer. Betegnelsen ”semipermanent tatovering” an-vendes så vidt vides om en tatoveringsform, hvor man f.eks.langs øjenlågskanten indlægger farvekorn, som er så små, atorganismens egne celler kan optage dem og fjerne dem i lø-bet af få år.Betegnelsen ”permanent make-up” anvendes så vidt videsom en tatoveringsform, hvor der tatoveres store farvekornned i huden, f.eks. ved tatovering af en fremhævet læbelinje.Disse farvekorn kan på grund af størrelsen ikke absorberes aforganismens celler og bliver derfor liggende på samme mådesom ved traditionelle tatoveringer.Så vidt det er Sundhedsstyrelsen bekendt, er der dog i praksistale om en glidende overgang mellem de forskellige formerfor tatovering, ligesom betegnelserne ikke nødvendigvis an-vendes konsekvent.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henholde sig tilSundhedsstyrelsens oplysninger.”

Der er ikke i tatoveringsloven fra 1966 optaget nogen definition af, hvadder forstås ved ”tatovering”. Justitsministeriet anførte herom i et svar tilFolketinget i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til lovom tatovering bl.a., at”… en sådan definition er næppe påkrævet, idettatovering, efter den almindelige opfattelse af begrebet, som synes at lig-2

ge ret fast, er farvning af huden i den hensigt at fremkalde blivende mær-ker, ord eller motiver navnlig i udsmykningsøjemed; her i landet foreta-ges tatovering vist nok altid ved indføring af uopløseligt farvestof underhuden.”1Efter lovens § 1, stk. 2, straffes den, der tatoverer en person i hoved, påhals eller på hænder. Bestemmelsen herom blev indsat i forbindelse medlovforslagets behandling i Folketingets udvalg angående forslag til lovom tatovering. I udvalgets betænkning af 11. maj 1966 anføres bl.a., at”... der i § 1 foreslås indsat et almindeligt forbud mod tatovering af per-soner i ansigt, på hænder og hals, det vil sige tatoveringer, der normalter utildækkede og derfor ikke kan skjules for den pågældendes omgivel-ser, herunder hans arbejdsplads, og som således kan være egnede til atvolde vanskeligheder i resocialiseringsarbejde.”Som det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse, inde-bærer i hvert fald såkaldt ”permanent make-up”, at der indføres store far-vekorn i huden, f.eks. for at fremhæve en læbelinje, og at disse farvekorn– på grund af deres størrelse – bliver liggende i huden.Der er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ikke tale om, at derved indgreb i form af at markere vedkommendes læbelinje, øjenbryn,øjenlågskant eller lignende, påføres huden ”blivendemærker, ord ellermotiver,”sådan som det er beskrevet i lovens forarbejder. Det er derforJustitsministeriets vurdering, at permanent make-up i form af indgreb,hvorved læbekant, øjenbryn eller øjenlågskant fremhæves ved indføringaf farvestof i huden ikke er omfattet af tatoveringsloven, herunder for-buddet i lovens § 1, stk. 2.

Spørgsmål nr. 780 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

Svar: