Spørgsmål nr. 777 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren vil ligestilleen promille på over 0,1 påvist i en klinisk test hos en stofpå-virket bilist med en spirituspromille på 2,0, da det er strengtforbudt at være påvirket af stoffer, når man skal føre en bil,ligesom der hidtil har været problemer med at få dømt narko-og stofpåvirkede bilister med en følelig straf pga. manglendeanerkendelse af graden af påvirkethed som stofpåvirket bi-list.”

Svar:

Efter færdselslovens § 54, stk. 1, gælder der en nulgrænse for kørsel medbevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det følger nærmere af bestem-melsen, at et motordrevet køretøj ikke må føres eller forsøges ført af no-gen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkendestoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret somfarlige for færdselssikkerheden. Dette gælder dog ikke for stoffer, somden pågældende har indtaget i henhold til og i overensstemmelse med enlovlig recept.De bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificerede som farlige forfærdselssikkerheden, fremgår af bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer. Nulgrænsen inde-bærer, at en fører kan straffes for kørsel med et sådant bevidsthedspåvir-kende stof i blodet (ud over visse særlige bagatelgrænser), uanset om detkan påvises, at føreren faktisk har været påvirket af stoffet. Overtrædelseaf nulgrænsen kan konstateres ved udtagelse af en blodprøve.Nulgrænsen blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 524 af 6. juni 2007om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft,nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.), som trådte i kraft den 1. juli2007. Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1486/2007 om alkohol iudåndingsluft og en nulgrænse for euforiserende stoffer mv. afgivet afUdvalget om sanktionsfastsættelse i sager og spiritus- og promillekørselmv.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, havde udvalget iforbindelse med forslaget om en nulgrænse overvejet, om det ville væremuligt at opstille en anden grænseværdi end en nulgrænse for indhold iblodet af stoffer, der generelt vil kunne påvirke evnen til at føre køretøj.Udvalget havde herom nærmere anført, at en ordning med en kvantitativ2

grænse for indholdet af stoffer i blodet svarende til den kvantitativegrænse for indholdet af alkohol i blodet under kørsel af motordrevet kø-retøj måtte forudsætte, at det ville være muligt for hvert enkelt af de om-fattede stoffer tilnærmelsesvis af fastsætte en kvantitativ grænse efter,hvor stor en koncentration af stoffet i kroppen der gør den pågældendeude af stand til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde.Udvalget bemærkede imidlertid, at der ikke findes tilstrækkeligt medi-cinsk videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentra-tion af et stof i blodet med en forringelse af evnen til at føre motordrevetkøretøj på fuldt betryggende måde.I overensstemmelse med udvalgets anbefaling blev der derfor alene fast-sat en nulgrænse, som indebærer, at føreren bliver straffet, uanset om denpågældendes evne til at føre bil har været påvirket.I lovforslagets bemærkninger er det anført, at sanktionsniveauet for over-trædelse af nulgrænsen passende kan fastlægges til det laveste sanktions-niveau for spirituskørsel, hvor det heller ikke nødvendigvis kan antages,at føreevnen har været påvirket. Overtrædelse af nulgrænsen er såledesved straffastsættelsen sidestillet med spirituskørsel med en promille på0,51.Ved siden af nulgrænsen gælder det såkaldte føreevnekriterium i færd-selslovens § 54, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må et motordrevet kø-retøj ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom,svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmen-de eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en så-dan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldtbetryggende måde.I modsætning til nulgrænsen forudsætter strafansvar efter føreevnekrite-riet således, at føreren konkret har været ude af stand til at føre køretøjetpå fuldt betryggende måde.Hvis der er grund til at antage, at føreren på grund af eksempelvis indta-gelse af bevidsthedspåvirkende stoffer er ude af stand til at føre motor-drevet køretøj på fuldt betryggende måde, kan politiet i medfør af færd-selslovens § 55, stk. 2, bl.a. fremstille den pågældende til en klinisk læ-geundersøgelse. Viser den kliniske lægeundersøgelse, at den pågældendefører på grund af stoffet har været ude af stand til at føre køretøjet påfuldt betryggende måde, foreligger der en overtrædelse af færdselslovens3

§ 54, stk. 2.Straffen for overtrædelse af føreevnekriteriet i færdselslovens § 54, stk.2, forudsættes fastsat til et niveau, som ligger højere end det laveste ni-veau for spirituskørsel, idet overtrædelse af føreevnekriteriet anses for engrovere forseelse end overtrædelse af nulgrænsen. Det fremgår i den for-bindelse af bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, at sanktionsudmå-lingen for overtrædelse af føreevnekriteriet foreslås gradueret efter grov-hed, bl.a. således at straffen for overtrædelse af føreevnekriteriet undersærdeles skærpende omstændigheder modsvarer sanktionsniveauet forspirituskørsel med en promille over 2,00. Betingelsen om særdeles skær-pende omstændigheder forudsættes i den forbindelse normalt at være op-fyldt, hvis føreren ved den kliniske lægeundersøgelse er blevet fundetpåvirket i middel grad eller derover.Som nævnt nåede man efter grundige overvejelser i forbindelse medlovændringen i 2007 frem til, at det ikke var praktisk muligt at opstille enanden grænseværdi end nulgrænsen for indhold i blodet af stoffer, dergenerelt vil kunne påvirke evnen til at føre køretøj. Jeg finder derfor ikkegrundlag for at ændre de gældende regler om nulgrænsen, ligesom jegikke finder grundlag for at sidestille strafudmålingen i sager om overtræ-delse af nulgrænsen – hvor det ikke nødvendigvis kan antages, at føreev-nen faktisk har været påvirket – med sager om spirituskørsel med enpromille over 2,00.