Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. april 2010Statsretskontoret2010-792-1243JHH40125
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 772 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 772 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Vil ministeren skabe mulighed for, at optagelser fra butik-kers videoovervågning kan lægges ud på databaser som f.eks.”Crimestat”, jf. artiklen ”Hjælp til butikker på røverjagt” fraNewspaq Arbejdsmarked den 3. marts 2010?”Svar:
1.
Det fremgår af den artikel af 3. marts 2010, der er nævnt i spørgsmålet,at Dansk Erhverv har etableret en database kaldet ”Crimestat”, og at deter tanken, at Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder skal kunne læggevideooptagelser af et røveri ud på databasen med henblik på at advareandre virksomheder mod de røvere, der har begået det pågældende røve-ri.Af artiklen fremgår det endvidere, at persondataloven er til hinder for, atvideooptagelser af de pågældende røvere lægges ud på den nævnte data-base.Justitsministeriet har på denne baggrund forstået spørgsmålet således, atder sigtes til en ændring af persondataloven, der indebærer en adgang forvirksomheder, der foretager tv-overvågning i kriminalitetsforebyggendeøjemed, til at videregive sådanne optagelser i videre omfang end den vi-deregivelsesadgang, der følger af de gældende regler i persondataloven.2.
Persondatalovens § 26 a, stk. 1, der er indeholdt i persondatalovenskapitel 6 a (§§ 26 a – c), indeholder en særlig bestemmelse om videregi-velse af billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning. Af den nævnte bestemmelse følger det, at billed- og lydop-tagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun må videregives,hvis personen på optagelserne har givet sit udtrykkelige samtykke (nr. 1),hvis videregivelsen følger af lov (nr. 2), eller hvis videregivelsen sker tilpolitiet i kriminalitetsopklarende øjemed (nr. 3).Persondatalovens kapitel 6 a (§§ 26 a – c) – der foruden at indeholde sær-lige regler om videregivelse også indeholder særlige regler om bl.a. slet-ning af billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed – blev indsat ved lov nr.519 af 6. juni 2007 om ændring af tv-overvågningsloven og persondata-loven.2
Lovændringen byggede på tv-overvågningsudvalgets betænkning nr.1483/2006 om tv-overvågning og havde til formål at åbne mulighed foren øget adgang for private (virksomheder) til at foretage tv-overvågningmed henblik på kriminalitetsbekæmpelse. Samtidig med den øgede ad-gang for private til at foretage tv-overvågning blev kapitel 6 a indført ipersondataloven for at sikre borgerne en styrket retsstilling ved behand-ling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningI den forbindelse kan det oplyses, at tv-overvågningsudvalget efter sitkommissorium bl.a. havde til opgave at overveje spørgsmålet om en ud-videlse af adgangen til tv-overvågning, og i givet fald hvilke rammer derburde gælde for en sådan udvidelse. Af udvalgets kommissorium fremgikbl.a. følgende:”Udvalget bør i sine overvejelser tage udgangspunkt i de hensyn, som er bag-grunden for de gældende regler på området, dvs. på den ene side hensynet til pri-vatlivets fred og på den anden side kriminalpræventive og sikkerhedsmæssigehensyn.”
På denne baggrund overvejede tv-overvågningsudvalget bl.a. hensynet tilprivatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge og opklare mestmulig kriminalitet. Udvalget anførte herom bl.a. følgende (betænknin-gens kapitel 5, side 136 ff.):”En stillingtagen til, i hvilket omfang det skal være tilladt for private (og for of-fentlige myndigheder) at foretage tv-overvågning af offentligt tilgængelige ste-der, må efter udvalgets opfattelse bero på en afvejning af de mulige fordele vedtv-overvågning over for de ulemper, som vil være forbundet hermed. Det beror isidste instans på en retspolitisk og en holdningsmæssig vurdering, hvorledesdenne afvejning falder ud […].Udvalget skal indledningsvis pege på, at medens den beskyttelsesinteresse, dertaler for, at der kun i begrænset omfang gives mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel – dvs. hensynet tilprivatlivets fred, uvilje mod overvågning og frygt for misbrug – for en umiddel-bar betragtning kan forekomme noget abstrakt, kan der lettere peges på merekonkrete hensyn, som taler for i større omfang at tillade tv-overvågning.I det omfang en tv-overvågning er effektiv, hvilket den ansvarlige virksomhedm.v. selv kan have stor indflydelse på, kan der i større eller mindre omfang fore-bygges og opklares kriminalitet, herunder også grove og personfarlige forbrydel-ser såsom væbnede røverier, drab og terrorhandlinger.Udvalget fremhæver i denne forbindelse, at tv-overvågning ikke alene har tilformål at beskytte økonomiske værdier for de virksomheder m.v., som etablererovervågningen, men også tilsigter at beskytte ansatte og kunder mod fysiskeovergreb f.eks. ved røveri eller anden grov kriminalitet. Overvågningen har lige-ledes til formål at beskytte de personer, som tilfældigt overværer eller på andenmåde involveres heri. Det kan således have store menneskelige konsekvenser,selvom de pågældende personer ikke direkte lider fysisk overlast ved gerningen.Forholdet er det, at mange, der har været udsat for røveri, uanset selv langvarige3
behandlingsforløb vil blive arbejdsmæssigt, socialt og psykisk invalideret afhændelsen […].Udvalget finder på denne baggrund, at afvejningen af hensynet til privatlivetsfred over for ønsket om at kunne forebygge og opklare mest mulig kriminalitetkan begrunde, at der bør ske enkelte lempelser i adgangen til at foretage tv-overvågning, således at tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed kanfinde sted i et vist øget omfang. Det skal understreges, at udvalgets forslag her-om skal ses i sammenhæng med udvalgets forslag til ændringer i persondatalo-ven. De foreslåede nye regler i persondataloven har til formål at sikre, at de per-sonoplysninger, der tilvejebringes gennem tv-overvågning, i videst muligt om-fang behandles på en måde, der sikrer imod, at der sker misbrug.”
Som det fremgår, fandt tv-overvågningsudvalget – på baggrund af en af-vejning af på den ene side hensynet til hensynet til privatlivets fred og påden anden side hensynet til at kunne forebygge og opklare mest muligkriminalitet – at der burde ske enkelte lempelser i adgangen til at foretagetv-overvågning. Udvalget pegede dog samtidig på, at det ved ændringeraf persondataloven burde sikres, at de personoplysninger, der tilvejebrin-ges gennem tv-overvågning, i videst muligt omfang behandles på en må-de, der sikrer imod, at der sker misbrug.Særligt for så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af billed- og lyd-optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, anførte tv-overvåg-ningsudvalget følgende (betænkningens kapitel 5, side 150):”Udvalget tillægger det væsentlig betydning, at der i persondataloven sker ennærmere regulering af, hvornår oplysninger, der hidrører fra tv-overvågning ikriminalitetsforebyggende øjemed, kan videregives. En regulering heraf kan sik-re, at foretagne optagelser ikke uden videre udveksles mellem virksomheder ellermyndigheder, hvilket kunne give anledning til misbrug. Det ønskes på dennebaggrund i loven præciseret, at uden samtykke kan disse oplysninger alene vide-regives til politiet med henblik på en politimæssig efterforskning og herefterindgå i en eventuel straffesag. Oplysningerne kan også videregives til politiet iandet politimæssigt øjemed, f.eks. til brug i eftersøgningssager. I øvrigt kan vi-deregivelse af oplysningerne kun ske, hvis der foreligger samtykke hertil fra deberørte personer (de registrerede), eller hvis det følger af lov, at videregivelsekan eller skal ske.”
Justitsministeriet har i pkt. 7.2 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget vedrørende ændringen af tv-overvågningsloven mv. fra 2007 (L 162af 28. februar 2007) forholdt sig til tv-overvågningsudvalgets overvejel-ser om bl.a. videregivelse af billed- og lydoptagelser, der optages i for-bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. I be-mærkningerne er bl.a. anført følgende:
4
”7.2.2.Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet er enig med tv-overvågningsudvalget i, at det bør sikres, atmisbrug af billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, ikke finder sted.Justitsministeriet kan derfor af de grunde, som udvalget har anført, tiltræde, atder i persondataloven fastsættes udtrykkelige bestemmelser om […] videregivel-se af sådanne optagelser.”
3.
Det er på den anførte baggrund min opfattelse, at bestemmelsen i per-sondatalovens § 26 a, stk. 1, sikrer en hensigtsmæssig balance mellem påden ene side hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen og på den anden sidehensynet til privatlivets fred, og at der ikke er anledning til at ændre per-sondataloven, således at der skabes en udvidet adgang til at videregivebilled- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelsemed tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.
5