Spørgsmål nr. 771 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre tryghed forkvinder, der har været udsat for vold m.v. fra deres partner,herunder om ministeren vil tage initiativ til, at kvinderne fårbesked, når voldmanden løslades, og at udvisningsdommeikke ændres, således at voldmanden kan blive i Danmark, jf.artiklerne "Hvis han ikke bliver udvist, gør jeg" og "En fryg-telig tragisk sag" fra Ekstra Bladet den 2. marts 2010?”

Svar:

1.

Som tilkendegivet i bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 30. november2009 af spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg ser re-geringen på problemet med vold mod kvinder med stor alvor. Regeringenfremlagde derfor allerede i 2002 sin første handlingsplan til bekæmpelseaf vold i hjemmet. Denne handlingsplan blev i 2005 afløst af en ny hand-lingsplan, der yderligere styrkede indsatsen.I øjeblikket er regeringen i fuld gang med at lægge sidste hånd på enkommende national strategi mod vold i nære relationer, som skal afløsehandlingsplanen fra 2005.Støtte til og beskyttelse af ofrene har været et centralt element i den hid-tidige indsats, og der vil også fortsat være stor fokus herpå i den kom-mende strategi.Som det endvidere fremgår af den nævnte besvarelse, har Rigspolitietudarbejdet en strategi om en styrket indsats over for jalousidrab og andrealvorlige samlivsrelaterede forbrydelser. Som nærmere anført i besvarel-sen er et af de centrale elementer i strategien oprettelsen af særlige enhe-der i politikredsene, der bl.a. skal overveje behovet for at træffe særligebeskyttelsesforanstaltninger som f.eks. meddelelse af tilhold, bortvisningeller udlevering af overfaldsalarm.

2.

Som det ligeledes fremgår af den nævnte besvarelse af spørgsmål nr.100 (Alm. del), har Justitsministeriet bedt Strafferetsplejeudvalget om atse nærmere på reglerne om tilhold og bortvisning og i den forbindelseoverveje, om der er behov for ændringer for at sikre, at ofrene kan få enbedre beskyttelse og øget tryghed. Justitsministeriet har samtidig bedtStrafferetsplejeudvalget om at overveje, om der bør indføres en ordningmed GPS-overvågning af voldelige eller truende mænd.

3.

Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der angår udlæn-dingeloven, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Ministerietfor Flygtninge Indvandrere og Integration, der har oplyst følgende:”Det følger af udlændingeloven, at en udlænding i begrænsetomfang har adgang til at begære spørgsmålet om udvisninggenoptaget, inden udvisningen iværksættes.Det fremgår således af udlændingelovens § 50, stk. 1 og 2, athvis udvisning ved dom ikke er iværksat, kan en udlænding,som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer iudlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om ud-visningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyn-dighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættestidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før,udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringensenere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt frist-overskridelsen må anses for undskyldelig. Begæringen kanafvises af retten, hvis det er åbenbart, at der ikke er indtrådtvæsentlige ændringer i udlændingens forhold.Bestemmelsen i § 50 blev indført ved udlændingeloven af1983 (lov nr. 226 af 8. juni 1983). Af betænkning nr.968/1982, s. 212-213, fremgår bl.a. følgende om baggrundenfor bestemmelsen:”I tilfælde, hvor en udlænding har fået en langvarig friheds-straf, er det imidlertid undertiden også blevet kritiseret, hvisudvisningsspørgsmålet afgøres umiddelbart efter dommen.Det er anført, at beslutningen først bør træffes, når løsladel-sestidspunktet nærmer sig, således at ændringer i udlændin-gens forhold kan blive taget i betragtning. Denne kritik hardog under den gældende ordning kunnet imødekommesved, at udvisningsbeslutningen er blevet taget under fornyetovervejelse. Skal en sådan mulighed for ændring af en af-gørelse om udvisning også være til stede ved domstolsbe-stemt udvisning, må loven indeholde hjemmel dertil.”

Bestemmelsen i udlændingelovens § 50 er senest blevet æn-dret ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændin-geloven og straffeloven. Ved denne ændring blev adgangentil fornyet prøvelse af en beslutning om udvisning ved dombegrænset til én prøvelse.Det er Integrationsministeriets opfattelse, at adgangen til atbegære en udvisningsbeslutning ophævet fortsat bør bestå.Navnlig i sager, hvor udlændingen har fået en langvarig fri-hedsstraf, vil der på løsladelsestidspunktet kunne være sketsådanne ændringer i den pågældendes personlige forhold, atdet på begæring vil være rimeligt at foretage en ny vurdering,hvori de ændrede forhold kan inddrages. De ændrede forholdvil eventuelt også kunne indebære, at en udvisning af udlæn-3

dingen vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, herunder bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8.”

4.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Justitsministeriet i efteråret 2009nedsatte en arbejdsgruppe, som skal overveje behov og muligheder foryderligere at styrke indsatsen for at hjælpe og støtte ofre for forbrydelser(herunder voldsofre). Arbejdsgruppen er bl.a. blevet bedt om at overveje,om der bør indføres særlige regler om, at den forurettede underrettes, nårgerningsmanden f.eks. prøveløslades eller løslades efter endt afsoning.