Spørgsmål nr. 763 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes forklare, hvorfor bøden ved udeblivelses-domme ofte bliver af samme størrelse som den oprindeligebøde på trods af, at der spildes skattekroner på at lade invol-verede myndighedspersoner vente forgæves?”

Svar:

Justitsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”De almindelige regler om straffens fastsættelse fremgår afstraffelovens §§ 80-83.Straffelovens § 80 angiver de hovedhensyn, som skal indgå istraffastsættelsen. Ved straffens fastsættelse skal der underhensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt pålovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings-manden. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skalder tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundneskade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indsåeller burde have indset herom. Ved vurderingen af oplysnin-ger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes al-mindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold førog efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.Straffelovens §§ 81-82 angiver en række forhold, som vedstraffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som hen-holdsvis skærpende og formildende omstændigheder. Efter §81 skal det f.eks. i almindelighed indgå som en skærpendeomstændighed ved straffens fastsættelse, hvis gerningsman-den tidligere er straffet af betydning for sagen, hvis gerningener udført af flere i forening, eller hvis gerningen er særligtplanlagt eller led i omfattende kriminalitet.Som det fremgår, skal der ved fastsættelse af straffen, herun-der bødestraffen, for en given lovovertrædelse tages hensyntil at sikre ensartethed i retsanvendelsen, og straffen fastsæt-tes ud fra en konkret vurdering af lovovertrædelses karakterog grovhed samt oplysninger om gerningsmanden forhold, jf.straffelovens § 80.Det forhold, at en tiltalt måtte udeblive fra hovedforhandlin-gen i straffesagen, indgår hverken efter straffelovens §§ 80-82 eller efter retspraksis som en skærpende omstændighedved straffens fastsættelse. Noget sådant ville efter min opfat-telse i øvrigt ikke være i overensstemmelse med almindeligestrafudmålingsprincipper, idet den tiltaltes eventuelle udebli-2

velse under straffesagens behandling ikke har betydning forvurderingen af grovheden og karakteren af den pågældendelovovertrædelse. I givet fald ville den samme lovovertrædelsesåledes blive straffet forskelligt, afhængig af om den tiltaltemøder frem til hovedforhandlingen eller ej, hvilket efter minopfattelse ikke ville være i overensstemmelse med det oven-for anførte hensyn til at sikre ensartethed i retsanvendelsen,jf. straffelovens § 80.Det kan tilføjes, at efter retsplejelovens § 897, stk. 1, kan ret-ten i sager, hvor der alene bliver tale om at idømme en bøde-straf, behandle sagen, som om den tiltalte tilstår det pågæl-dende forhold, hvis han eller hun udebliver fra retsmødetuden oplyst lovligt forfald (dvs. afsige en såkaldt udeblivel-sesdom). Retten berammer i almindelighed et større antal afdisse (mindre) bødesager til behandling i samme retsmøde,idet der erfaringsmæssigt er en del af de tiltalte, som udebli-ver fra retsmødet, og man forsøger således at begrænse unø-dig ventetid for retten og anklagemyndigheden.Det bemærkes endvidere, at det følger af retsplejelovens §1008, at en sigtet, der findes skyldig, er pligtig til at erstattedet offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sa-gens behandling. Disse sagsomkostninger omfatter i praksisnavnlig den pågældendes udgifter til en eventuel forsvarer,som dog typisk ikke vil være beskikket i bødesager, som af-gøres med en udeblivelsesdom.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsad-vokaten.