Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:17882010-0035-0001
Udkast til tale til ministeren til brug ved besvarelse afsamrådsspørgsmål AI og AJ fra Folketingets Retsud-valg torsdag den 4. marts 2010
Samrådsspørgsmål AI:”Ministeren bedes nærmere redegøre for, hvorledes detdigitale tinglysningssystem er blevet testet, samt om derer tests der kunne være gennemført, men som følge afressource- og tidsmæssige årsager ikke blev gennemførtinden systemet ibrugtagning.”
Samrådsspørgsmål AJ:”Ministeren bedes redegøre nærmere for den øjeblikkeli-ge status for den digitale tinglysning med udgangspunkt idomstolsstyrelsens handlingsplan.”
Svar:
De to samrådsspørgsmål, der er stillet, er jo stillet i for-længelse af det sidste samråd, der var her i Retsudvalgetden 28. januar 2010, og hvor jeg – af naturlige årsager –jo ikke deltog. Det gør jeg så i dag, og det gør jeg gerne,for det er selvfølgelig en sag, som betyder utrolig meget,ikke kun for mig som justitsminister og for Justitsmini-steriet, for Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten, menogså for alle de mennesker, der hver dag er i berøringmed tinglysningssystemet, som man vist godt kan tilladesig at kalde en centralnerve i vores samfund.
Vi skal i dag blandt andet tale om test af systemet, og deter derfor vigtigt for mig indledningsvis at slå fast, at sag-sophobningen i efteråret ikke skyldes, at it-systemet ikkehar fungeret. Systemet fungerer og fungerer godt. Derbehandles hver dag mere end 3.000 sager automatisk påfå minutter.
2
Det, der ikke har fungeret, som det skulle, er ekspediti-onstiden i de sager, der udtages til manuel behandling, ogdet er det, der har været årsag til ophobningen af sager.Det er vi imidlertid nu ved at få styr på med handlings-planen. Tinglysningsretten behandler ca. 2.000 sager ma-nuelt hver dag og nedbringer af sagsbunken.
Siden samrådet den 28. januar (2010) er der således sketikke så lidt. Handlingsplanen, som Domstolsstyrelsenfremlagde den 13. januar 2010, og de initiativer, der fulg-te med, har rigtig fået lov at virke, og det har betydet, atsagsbunken næsten er blevet halveret. Ja, faktisk harTinglysningsretten nedbragt ekspeditionstiden i de flesteekspeditionssager mere, end hvad der var forudsat i pla-nen. Ud af de i alt ca. 475.000 sager, som Tinglysnings-retten har modtaget siden den 8. september 2009 harTinglysningsretten således nu behandlet over 441.000sager. Alt det vil jeg selvfølgelig komme tilbage til undermin besvarelse af det andet spørgsmål, der er stillet her tilsamrådet i dag.3
AI:Jeg vil dog starte ud med at besvare spørgsmål AIførst – spørgsmålet om de test, der blev gennemført afsystemet forud for idriftsættelsen. Et emne som jeg ogsåhar haft lejlighed til at besvare flere skriftlige Retsud-valgs – og § 20-spørgsmål om, og som optager mange.Det er forståeligt, at når man står i en situation, hvor ind-førelsen af et nyt system giver problemer, så er det nær-liggende at få den tanke; blev det nu testet godt nok? Harman gjort arbejdet ordentligt? Og var systemet overhove-det klar til at blive lanceret?
Indledningsvist vil jeg gerne præcisere, at min besvarelsepå ingen måde vil gå i detaljer i forhold til de tests, derblev gennemført. Hvis der måtte være nogen af udvalgs-medlemmerne, der har interesse i mere tekniske detaljer,vil jeg derfor også allerede nu foreslå, at sådannespørgsmål stilles skriftligt. Det tror jeg, at alle vil fåstørst udbytte ud af.
4
Udviklingen af et så stort IT-system som det digitaletinglysningssystem er ikke noget, der sker fra den enedag til den anden. Det er en lang proces. Idriftsættelsen afet sådant system er selvfølgelig heller ikke noget, dersker uden nærmere overvejelser, og uden at systemet ertestet grundigt, og test er heller ikke noget, der kun fore-tages i perioden op til idriftsættelsen – systemet har lø-bende i udviklingsfasen gennemgået flere tests.
Som det formentlig er udvalget bekendt, er det jo Dom-stolsstyrelsen og senere også Tinglysningsretten, da denvar blevet etableret, der har haft ansvaret for udviklingenaf det nye digitale tinglysningssystem. Derfor har det og-så været Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten, dersammen med systemleverandøren CSC har haft det over-ordnede ansvar for planlægningen af testforløbet. Det hari den forbindelse været Tinglysningsretten, der har haftansvaret for den tinglysningsfaglige del, mens CSC harhaft ansvaret for test af den tekniske del af det digitaletinglysningssystem. Endvidere har Domstolsstyrelsen og5
Tinglysningsrettens rådgiver Devoteam Consulting del-taget i tilrettelæggelse og udførelse af testopgaverne, li-gesom testforløbet i øvrigt er sket i tæt samarbejde medforskellige eksterne interessenter.
Tinglysningssystemet er – i overensstemmelse med for-udsætningerne i forarbejderne til loven om digital ting-lysning – bygget sådan op, at det muliggør, at eksternebrugere – her var der navnlig tænkt på penge- og realkre-ditinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og landin-spektører – via deres egne it-systemer kan etablere direk-te adgang til tingbogen i forbindelse med enten søgningaf oplysninger herfra eller fremsendelse af anmodningerom tinglysning. Ja, faktisk var internetportalen primærttænkt anvendt af borgere og mindre erhvervsdrivende.Sådan er det dog ikke helt blevet.
Udviklingen af en systemløsning – sådan som finanssek-toren har gjort – betyder, at man får en brugergrænsefla-de, der er særligt tilpasset den enkelte sektors/rådgivers6
behov. Integrationsopgaven har endvidere, for dem derhar valgt at udvikle deres eget system, medført et megettæt samarbejde med Domstolsstyrelsen om test og udvik-ling af det samlede tinglysningssystem.
Finanssektoren, der anvender deres egen systemløsning,har således intensivt testet alle de ekspeditionstyper, derer relevant for deres sektor, men med den helt store ho-vedvægt på pantsætningsdokumenter. Til brug herforhavde finanssektoren udviklet og finansieret deres egettestsystem, som muliggjorde test af deres særlige system-løsning og brugergrænsefladen samt koblingen til ting-lysningssystemet, altså den måde hvorpå de to systemerkunne udveksle oplysninger med hinanden. Herigennemskete der altså også en test af tinglysningsningsmotoren –altså selve det digitale tinglysningssystem.
Testen af systemet skete i øvrigt i tæt samarbejde medKommunedata og SKAT, som begge modtager kopisvar
7
fra tinglysningssystemet til brug for henholdsvis denkommunale forvaltning og afgiftskontrollen.
Herudover deltog firmaet LIFA, der har udviklet en sy-stemløsning til brug for landinspektører og firmaet DSIData, der har udviklet en systemløsning til brug for fo-ged- og skifteretterne, i testen af systemet.
Som sagt mange gange før, er det jo ikke sådan, at manlader et helt nyt system ”falde ned” fra himlen, uden atder har været nogle forvarsler. Helt fra projektets starthar de forskellige interessenter været søgt inddraget, bådei forbindelse med at der blev arbejdet på kravspecifikati-onen og under hele udviklingsfasen. Det er helt i over-ensstemmelse med lovens forudsætninger om, at alle væ-sentlige interessenter vedrørende tinglysningen skulleinddrages. Det er sket på forskellig vis, blandt andet ved”bilaterale” drøftelser og ved afholdelse af brugergrup-pemøder, hvor alle væsentlige interessenter sidder med.
8
Endvidere skete der en informering gennem den kursus-virksomhed, som også en række af interessenterne, bl.a.advokaterne og ejendomsmæglerne, forestod i periodenop til åbningen af den digitale tinglysning.
Som også tidligere nævnt, blev der endvidere forud foridriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem lagt enprøveudgave af systemet på Tinglysningsrettens internet-portal. Selvom jeg skal medgive, at en sådan prøveudga-ve ikke udgør et egentlig testmiljø, gav det imidlertid deprofessionelle aktører og andre interesserede parter mu-lighed for at prøvetinglyse dokumenter på en fiktiv ejen-dom for derved at gøre sig bekendt med brugerfladen idet nye system, før der blev åbnet op for anmeldelse afdigitale dokumenter til tinglysning. Endelig blev der lagtinstruktionsvideoer – såkaldte e-læringsvideoer – ud påTinglysningsrettens hjemmeside i august 2009.
I forbindelse med udviklingen af portalløsningen til dendigitale tinglysning – altså den adgang til tinglysningssy-9
stemet, som alle kan benytte – var det Domstolsstyrelsensog Tinglysningsrettens vurdering på baggrund af drøftel-ser med CSC, at det ville medføre en væsentlig fordyrel-se og forsinkelse af hele projektet, hvis advokater ogejendomsmæglere skulle have adgang til at teste syste-met. Det ville kræve, at CSC afsatte både tid og ressour-cer til etablering af et egentligt testmiljø til advokater ogejendomsmæglere – tid der ville være fragået udviklingenaf det samlede tinglysningssystem, og som derfor villehave medført en forsinkelse af hele tinglysningsprojektet.
Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten vurderede –også i lyset af de allerede indtrådte forsinkelser – at ensådan yderligere forsinkelse og fordyrelse af projektetikke ville stå mål med udbyttet af den test, som advokaterog ejendomsmæglere kunne foretage af systemet, der iforvejenville blivetestetmegetdybtgåendeaf
Tinglysningsretten bistået af Devoteam Consulting.Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten valgte derforikke at betale CSC for at etablere et testmiljø til advoka-10
ter
og
ejendomsmæglere.
I
stedet
gennemførte
Tinglysningsretten – bistået af Devoteam – den dybtgå-ende test af den borgerrrettede tinglysningsportal - ting-lysning.dk.
Domstolsstyrelsen har overfor mig oplyst, at det er sty-relsens klare opfattelse, at beslutningen om ikke at etab-lere et testmiljø i forhold til portalen, ikke har haft betyd-ning for den ophobning af sager, der har fundet sted i lø-bet af indkøringsperioden.
Årsagerne til problemerne med de lange ekspeditionsti-der for visse sager skyldes – som også redegjort for pådet sidste samråd – flere forhold, herunder at der skullehåndteres langt flere papirdokumenter end forventet iforbindelse med de etablerede overgangsordninger, lige-som brugen af fuldmagter oprettet på papir i stedet forbrug af digital signatur viste sig at give større problemerend forventet. Hertil kom, at oplæringen af både
11
Tinglysningsrettens medarbejdere og de eksterne brugereaf systemet tog længere tid end forventet.
En yderligere test kunne ifølge Domstolsstyrelsen mulig-vis have medført mindre ændringer i brugergrænsefladen,ligesom det måske havde afdækket det vejledningsbehov,der har vist sig at være, men det er altså ikke opfattelsen,at yderligere test af portalløsningen ville have identifice-ret det samspil af problemer, der er årsagen til den langeekspeditionstid for visse sager.
AJ:Og hvordan går det så med ekspeditionstiden vedTinglysningsretten?
Siden det sidste samråd har vi passeret det første del-målspunkt i handlingsplanen. Som den tidligere justits-minister gav udtryk for under samrådet den 28. januar, erder jo tale om en ret så ambitiøs handlingsplan. Det varderogsåbehovfor,forekspeditionstidenved
Tinglysningsretten var alt, alt for lang. Men som også12
fremhævet var – og er – det lige så vigtigt, at handlings-planen er realistisk.
Handlingsplanen har nu virket i 7 uger, og sagsbunken ernedbragt fra ca. 64.000 sager til 33.540 sager. Altså erbunken faldet til næsten det halve af det, den var, dahandlingsplanen blev sat i værk. Set i relation til, at nor-malbunken – altså den bunke, som man hele tiden harforudsat vil ligge til behandling i forbindelse med normaldrift – er på mellem 10-20.000 sager, er vi sådan set ikkelangt fra at opnå ”normale” tilstande. Derfor ser det ogsårigtig godt ud i forhold til at nå handlingsplanens mål om,at 95 pct. af alle dokumenter tinglyses indenfor 10 dagefra den 6. april 2010, dog for de matrikulære sager fraden 10. maj 2010.
Udover de slutmål, som handlingsplanen opstiller, inde-holder handlingsplanen også en række delmål for ekspe-ditionstiden fordelt på 17 forskellige sagstyper. Delmåle-ne knytter sig til en række forud fastlagte datoer, 8. fe-13
bruar, 8. marts, 6. april og for matrikulære sagers ved-kommende 10. maj.
Delmålene er fastsat bl.a. for at hjælpe med til løbende atforetage en prioritering af sagerne og af medarbejderres-sourcerne, således at der sikres en optimal udnyttelse afressourcerne, og at der sættes ind der, hvor der er behov.Delmålene skal altså være med til at sikre, at slutmålenepå alle områder kan nås.
Det første målepunkt i handlingsplanen var den 8. februar2010. Her havde Tinglysningsretten nået delmålet for 15af de 17 ekspeditionstyper, og i de 15 ekspeditionstyperhavde Tinglysningsretten faktisk bragt ekspeditionstidenlængere ned end forudsat.
Nu nærmer vi os så andet målepunkt i handlingsplanen,og hvordan ser det så nu ud – hvad er den aktuelle status?
14
Tinglysningsretten offentliggør jo dagligt en status påderes hjemmeside. Derfor vil jeg heller ikke sidde her ogremse alle ekspeditionstyperne op. Derimod vil jeg sigelidt mere generelt og perspektiverende om, hvorTinglysningsretten er henne i forhold til målene på man-dag. Hvor mange af delmålene kan vi allerede nu sige atvære i hus med, hvilke regner vi med at være i mål med,og er der nogen, der er nødlidende?
Som tallene ligger i dag er Tinglysningsretten faktisk al-lerede i mål i forhold til næste målepunkt 8. marts med13 ekspeditionstyper. Endvidere er det den helt klare for-ventning, at Tinglysningsretten også vil opfylde målene iforhold til servitutter, skifteretsattester og skøder – altsåtre ekspeditionstyper. Tilbage står så én kategori. En ka-tegori, som også haltede bagud ved sidste målepunkt, ogsom nu altså gør det igen. Og det er de matrikulære sager.Ja, rent faktisk er vi ret langt fra målet i forhold til denneekspeditionstype.
15
Det er klart, at de matrikulære sager har haft bådeTinglysningsrettens, Domstolsstyrelsens, men også mini-steriets opmærksomhed.
De matrikulære sager er kendetegnet ved, at de ofte ermeget komplicerede og meget tidskrævende sager. Hverenkelt sag kan indeholde en lang række ekspeditioner, ogbehandlingen kan derfor i nogle tilfælde tage op til et paruger for en sagsbehandler. Netop fordi der er tale om oftemeget komplicerede sager, er det sager, som kræver ruti-nerede medarbejdere.
Domstolsstyrelsen
har
over
for
mig
oplyst,
at
Tinglysningsretten – for at få nedbragt ekspeditionstideni de matrikulære sager – har iværksat to initiativer. Fordet første startede retten faktisk allerede i januar med atoplære fem nye medarbejdere udover de syv, der alleredevar oplært i håndteringen af de matrikulære sager. Da detimidlertid er nogle ganske svære sager, tager det sin tid atoplære nye medarbejdere, men det er rettens forventning,16
at de pågældende fem medarbejdere i løbet af marts vilvære oplært tilstrækkeligt til, at de vil kunne arbejdeselvstændigt med at behandle denne sagstype. Det erselvfølgelig klart, at vi stadig venter på denne effekt.
Herudover er der i den forgangne weekend blevet gen-nemført en systemændring, der har ændret den måde, dematrikulære sager bliver behandlet på i det digitale ting-lysningssystem. Med de nye ændringer reduceres den tid,der skal anvendes på hver enkelt sag væsentligt. Det vilbetyde, at hver medarbejder vil blive i stand til at løseflere matrikulære ændringer pr. dag.
Det er muligt, at man så spørger – for det gjorde jeg daogså – hvorfor har man ikke lavet denne ændring nogetfør? Hvorfor var dette ikke på plads i september?
Til det er der sådan set bare at sige, at nogle gange bliverman jo nødt til at høste erfaringer, inden man kan pege på
17
den rigtige løsning, og det er det, som Tinglysningsrettenhar gjort.
Er der gået for lang tid med det? Det kan synes at værerimelig lang tid – et lille halvt år, men som Tinglysnings-retten også har påpeget over for mig, skal man her huskepå, at retten reelt ikke modtog matrikulære sager førend ioktober. Og at der først rigtig blev taget hul på behand-lingen af disse sager i november. Herefter fandt man rela-tivt hurtigt i løbet af november og december ud af enrække uhensigtsmæssigheder ved og begrænsninger i denmåde, som sagsbehandlerne ved Tinglysningsretten kun-ne behandle disse sager på. Først herefter kunne de nød-vendige ændringer af systemet lægges i produktion hosleverandøren, hvilket blev gjort i starten af januar. Da derer tale om relativt store forandringer, har der naturligvispågået noget tid med udviklingen og tests heraf, og det erså de ændringer, som er sat i drift her henover sidsteweekend. Jeg må forstå på Tinglysningsrettens præsident,at det ser ud til, at ændringerne er succesfuldt gennem-18
ført. Vi har derfor grund til at tro, at der nu vil kommeskub i ekspeditionen også for denne sagstype.
Men vi må også være realistiske. Det er jo vigtigt, at manikke stikker sig selv blår i øjet. Derfor vil jeg også væreærlig og sige, at Tinglysningsrettens præsident over formig har oplyst, at selv med opnormeringen af personaletsamt de nye funktionaliteter i systemet til sagsbehandler-ne, så kan det ikke forventes, at vi kan indhente det tabtepå de matrikulære sager allerede ved målepunktet den 6.april.
For denne kategori må vi nok indse, at vi har været entand for ambitiøse i forhold til delmålene. Derimod er detfortsat vurderingen, at slutmålet i handlingsplanen ogsåfor denne ekspeditionstype vil kunne nås gennem denløbende nedbringelse af ekspeditionstiden, således atekspeditionstiden den 10. maj 2010 som anført i hand-lingsplanen også udgør 10 dage i 95 pct. af de matrikulæ-re sager.19
Det er dog vigtigt for mig at sige, at også dette mål er etambitiøst mål, og det er for tidligt at love, at vi når det.Men som det ser ud nu, er det altså fortsat vurderingen, atdet realistisk kan nås til den 10. maj 2010.
Inden jeg helt stopper min talestrøm, vil jeg her til slutlige følge op på noget, som min forgænger var inde på isidste samråd, og som jeg egentlig også synes hørerhjemme under punktet ”status”, nemlig kommunikatio-nen eller forventningsafstemningen.
Den nuværende økonomi- og erhvervsminister gav joudtryk for, at man lidt selvkritisk måtte indrømme, atkommunikationen ud til den enkelte bruger, om hvad derkunne forventes af Tinglysningsretten i indkøringsperio-den, kunne have været bedre. Derfor har Domstolsstyrel-sen sammen med Tinglysningsretten lavet en række in-formationsinitiativer bl.a. i form af pjecer til borgernemen også til rådgiverne samt en plakat, som adresserer20
den lange ekspeditionstid, som stadig kan forekomme.Informationsmaterialet er sendt til en række advokater ogejendomsmæglere samt brancheforeningerne DanskeAdvokater, Danske Boligadvokater, Dansk Ejendoms-mæglerforening og Advokatsamfundet. Jeg kan kun sige,at jeg synes, at det er et rigtigt godt initiativ, som jeg trorkan være med til at sikre, at både enkeltpersoner og råd-givere ved, hvorfor en digital tinglysningsekspeditionikke altid går så hurtigt, som man kan have forventet denville.
21
