Spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for hjemlen til det foreliggendeudkast til bekendtgørelse om behandling af personoplysnin-ger i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED). Oghvordan forholder registret sig til det almindelige efterforsk-ningsregister og til PETs arbejde?”

Svar:

1.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at Politiets Efterforsk-ningsstøtte Database (PED) er en delvis videreførelse af tidligere registreog tjener som et internt arbejdsredskab for politiet.PED anvendes i forbindelse med den systematiske, politimæssige moni-tering af en række alvorlige kriminalitetsformer, herunder narkotikakri-minalitet og menneskehandel. PED anvendes endvidere af Rigspolitiet iforbindelse med moniteringen af grupper og netværk, der begår groverekriminalitet (f.eks. rocker- og bandemiljøet).PED blev anmeldt til Datatilsynet den 19. oktober 2000. Datatilsynet til-kendegav i 2005, at der efter Datatilsynets opfattelse var behov for ennærmere regulering af behandlingen af personoplysninger i PED.Justitsministeriet har på den baggrund udstedt bekendtgørelse nr. 921 af2. juli 2010 om behandling af personoplysninger i PED, som vedlægges.

2.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nærmere regler om registrering, slet-ning og videregivelse af oplysninger i PED.Et udkast til bekendtgørelse har været sendt i høring hos en række myn-digheder og organisationer, herunder Datatilsynet. Datatilsynets hørings-svar vedlægges.Justitsministeriet har på baggrund af de modtagne høringssvar fundet an-ledning til at foretage en ændring af bekendtgørelsens § 1 med henblik påat præcisere, at behandlingen af personoplysninger i PED alene kan findested inden for de områder, som er undergivet systematisk, politimæssigmonitering.

3.

Som det fremgår af bekendtgørelsen, er den udstedt i medfør af per-sondatalovens § 32, stk. 5, og § 72.2

Efter § 72 i persondataloven kan vedkommende minister i særlige tilfæl-de fastsætte nærmere regler for behandlingen af personoplysninger, somudføres for den offentlige forvaltning. Sådanne regler kan supplere ellerpræcisere persondatalovens regler, f.eks. om videregivelse af oplysningerog sikkerhedsforanstaltninger. Efter forarbejderne tager bestemmelsensigte på behandlinger, hvor særlige forhold taler for, at der på bekendtgø-relsesniveau fastsættes nærmere regler for behandlingen – f.eks. at der ibehandlingen indgår meget store mængder af følsomme oplysninger, jf.Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 4106.Efter persondatalovens § 32, stk. 5, kan justitsministeren – for behand-lingen af oplysninger på det strafferetlige område, der foretages for denoffentlige forvaltning – fastsætte undtagelser fra den registreredes ind-sigtsret, hvis det må antages, at begæringer om ret til indsigt i alminde-lighed må afslås, jf. persondatalovens § 32, stk. 1, jf. § 30 (om afslag be-grundet i f.eks. hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til bl.a.forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager).

4.

PED udgør et selvstændigt register i forhold til Det Centrale Kriminal-registers efterforskningsdel.Reglerne om registrering af personoplysninger i Det Centrale Kriminal-register fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts2001 med senere ændringer om behandling af personoplysninger i DetCentrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).Det følger af kriminalregisterbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at Kriminalre-gisteret består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel. Det fremgårendvidere af kriminalregisterbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at der i efter-forskningsdelen optages oplysninger af politimæssig betydning.Oplysningstyperne i efterforskningsdelen fremgår af bilag 2 til bekendt-gørelsen og omfatter bl.a. visse typer af sigtelser (herunder om overtræ-delse af straffeloven, våbenloven, toldloven og udlændingeloven). End-videre registreres en række afgørelser, som ikke opfylder betingelsernefor at blive registreret i afgørelsesdelen (f.eks. visse afgørelser, hvor deridømmes eller vedtages bøder for overtrædelse af færdselsloven). Derud-over indeholder efterforskningsdelen en række aktualitetsmarkeringer omf.eks. farlighed, administrativ inddragelse af førerretten, diverse forbudog påbud (f.eks. efter restaurationsloven og ordensbekendtgørelsen) samt3

oplysninger om eftersøgninger og frihedsberøvelser mv. Endelig inde-holder efterforskningsdelen også registreringer af særlige markeringer,herunder om at vedkommende er registreret med foto i Det Nationale Fo-toregister eller med dna-profil i Det Centrale Dna-profil-register.Rigspolitiet har oplyst, at Kriminalregisterets efterforskningsdel i politi-ets daglige arbejde fungerer som et værktøj til at opnå aktuelle oplysnin-ger om relevante personer. Dette gør sig ikke kun gældende i relation tilafgørelser, men også i relation til oplysninger om den pågældende af me-re personlig karakter, f.eks. vedrørende særlige kendetegn og afsonings-mæssige forhold.Den overvejende del af de ansatte i politiet, herunder de politiuddannede,har adgang til oplysninger i Kriminalregistret.PED er et særligt redskab, der som anført ovenfor anvendes i forbindelsemed den systematiske, politimæssige monitering af en række alvorligekriminalitetsformer.PED består af en persondel og en hændelsesdel.I persondelen kan der, når det nødvendigt for løsningen af politimæssigeopgaver inden for de områder, der er undergivet systematisk politimæssigmonitering, registreres relevante oplysninger om personer, der er dømt,sigtet eller mistænkt for at have begået eller ville begå et strafbart for-hold. Disse oplysninger kan også omfatte personoplysninger om andrepersoner, der på baggrund af familiemæssige, samlivsmæssige eller andresociale relationer har en særlig tilknytning til de nævnte personer.Persondelen kan endvidere indeholde oplysninger om meddelere, politi-agenter og personer, der er undergivet vidnebeskyttelsesforanstaltninger.I hændelsesdelen kan der, når det nødvendigt for løsningen af politimæs-sige opgaver inden for de områder, der er undergivet systematisk politi-mæssig monitering, registreres relevante oplysninger om hændelser.Det er alene de personer, som Rigspolitiet særligt har autoriseret dertil,som har adgang til PED.PED adskiller sig således navnlig fra Kriminalregistrets efterforsknings-del ved, at den registrerede personkreds er begrænset til primært at om-4

fatte personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at have begået ellerville begå et strafbart forhold inden for et område, som er undergivet sy-stematisk, politimæssig monitering. Om disse personer vil der typisk væ-re registreret væsentlig flere oplysninger, end der er registreret i Krimi-nalregistret. Endvidere er der i PED registreret oplysninger om hændel-ser. Det er endelig en snævrere kreds af personer, der har adgang til op-lysningerne i PED, end det er tilfældet for oplysninger i Kriminalregi-stret.

4.

Særligt for så vidt angår Politiets Efterretningstjenestes arbejde kanJustitsministeriet oplyse, at efterretningstjenestens ansvarsområde bl.a.omfatter den alvorligste organiserede kriminalitet, herunder bandekrimi-nalitet. Politiets Efterretningstjeneste har som led heri adgang til oplys-ninger i PED og kan således anvende databasen i forbindelse med f.eks.udarbejdelsen af efterforskningsoplæg til brug for politikredsenes indsatsover for rocker- og bandekriminalitet.