Spørgsmål nr. 736 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere på DR-dokumentaren "Dren-gen de sagde hængte sig", herunder om det er rimeligt, at po-litiet meget tidligt i forløbet gav medierne den opfattelse, atder kunne være tale om et selvmord, om det var korrekt pro-cedure at lade Mortens tøj destruere på pågældende tidspunktsamt om politiet burde have orienteret forældrene om, at dertidligt i sagsforløbet var en stærk mistanke rettet imod en be-stemt person?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten. I den anledning har Rigsadvokaten henvisttil følgende udtalelse fra Østjyllands Politi:”Østjyllands Politi har indledningsvis henledt opmærksom-heden på, at der er tale om spørgsmål i relation til en efter-forskning, der blev påbegyndt for knap 16 år siden, og at detderfor på nuværende tidspunkt kan være vanskeligt at redegø-re mere detaljeret for de beslutninger, der dengang blev truf-fet i forbindelse med sagen.Om sagen har Østjyllands Politi nærmere oplyst, at det davæ-rende Århus Politi – sammen med Rigspolitiets kriminaltek-niske afdeling – umiddelbart efter, at den 7-årige MortenWürtz den 3. august 1994 var blevet fundet hængt i et bu-skads, iværksatte en omfattende efterforskning. Politiet dan-nede sig hurtigt et foreløbigt efterforskningsmæssigt overblikover gerningsstedet samt de umiddelbare spor, ligesom derblev gennemført en del forhøringer i området omkring ger-ningsstedet.Der blev afholdt et pressemøde, hvor den daværende chef-kriminalinspektør Gjørup Merrild oplyste, at politiet operere-de ud fra tre teorier: 1) Der kunne være tale om et hændeligtuheld under leg, 2) der kunne være tale om selvmord, eller 3)der kunne være tale om en forbrydelse.I forbindelse med den videre efterforskning arbejdede politietud fra den antagelse, at alle disse tre teorier var mulige, ogder var således tale om en bred efterforskning.Der var imidlertid ikke umiddelbart noget på gerningsstedet,der indikerede, at der var tale om en forbrydelse. Der var så-ledes ikke spor efter kamp, ingen afværgelæsioner eller blåmærker, og afdødes tøj sad ordentligt og var tilsyneladendeurørt.2

I forbindelse med den videre tekniske efterforskning blev derforetaget omhyggelige fotoregistreringer af gerningsstedet,herunder foto af, hvordan den livrem, som Morten Würtzfandtes hængt i, var knyttet.Ved de efterfølgende tekniske undersøgelser blev livremmenskåret i flere mindre stykker med henblik på at undersøgedisse nøje for biologiske spor, ligesom Morten Würtz’ tøj tildels blev klippet i stykker med henblik på at undersøge tøjetfor og sikre eventuelle biologiske spor.Da efterforskningen i foråret 1995 var foreløbigt tilendebragt,blev det vurderet, at det var forsvarligt – ud fra de mulighederder dengang var for undersøgelse af tekniske og biologiskespor – at destruere de nævnte dele fra livrem og tøjstykker.Man ville i dag med de eksisterende muligheder for undersø-gelse af tekniske og biologiske spor ikke have destrueret liv-remmen og tøjstykkerne. Selv om der – ud fra de foreliggen-de oplysninger – ikke er grundlag for at kritisere, at det den-gang blev besluttet at destruere de nævnte effekter, havde detnaturligvis været rart, hvis effekterne i dag havde været i po-litiets besiddelse.I forbindelse med efterforskningen var politiet særligt op-mærksom på én person, som man betragtede som mistænkt isagen. Det var imidlertid vurderingen, at mistanken mod denpågældende ikke var af en sådan styrke og karakter, at der vargrundlag for at rejse sigtelse mod den pågældende, og de på-rørende blev derfor ikke underrettet nærmere herom.Den mistænkte person blev senere i anden forbindelse an-holdt af politiet og sigtet for voldtægt. Politiet besluttede iden anledning at genafhøre den pågældende vedrørende Mor-ten Würtz’ død. Imidlertid begik den mistænkte selvmord iarresten den 16. februar 1996, inden genafhøringen havdefundet sted.”