Spørgsmål nr. 732 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for forældelsesfristerne for demulige civilretlige erstatningssagstyper i Scandinavian Starsagen.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der sigtes til civil-retlige krav om erstatning uden for kontrakt, f.eks. erstatning for person-skade eller tab af forsørger, som følge af at passagerer kom til skade elleromkom under branden den 7. april 1990 på Scandinavian Star.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der ved lov nr. 522 af 6.juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven), der trådte ikraft den 1. januar 2008, blev gennemført en samlet reform af de almin-delige regler om forældelse. Loven afløste Danske Lovs 5. bog, 14. kapi-tel, 4. artikel fra 1683 (DL 5-14-4) og lov nr. 274 af 22. december 1908om forældelse af visse fordringer (1908-loven).Forældelseslovens regler omfatter ikke kun fordringer stiftet efter lovensikrafttræden, men også fordringer stiftet forud herfor, medmindre for-dringen allerede før lovens ikrafttræden var forældet efter de hidtil gæl-dende regler, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt. Efter 2. pkt. gælderdog en overgangsperiode på 3 år, hvor forældelse kun indtræder, hvisdette tillige følger af de hidtidige regler. I denne overgangsperiode an-vendes det seneste af de tidspunkter for forældelsens indtræden, der føl-ger af forældelsesloven henholdsvis de hidtil gældende regler, jf. foræl-delseslovens § 30, stk. 1, 3. pkt.

2.

Justitsministeriet kan om de hidtil gældende regler oplyse følgende:Efter 1908-loven gælder der en 5-årig forældelse for fordringer på erstat-ning for skade tilføjet uden for kontraktforhold, medmindre skaden erbevirket ved en forbrydelse, for hvilken der under offentlig straffesagpålægges straf, jf. 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 5.Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor fordringen af fordrings-haveren kan kræves betalt, jf. 1908-lovens § 2. Det følger dog af 1908-lovens § 3, at fristen, hvis fordringshaveren har været i utilregnelig uvi-denhed om sit krav, først regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaverenblev eller burde være blevet bekendt med kravet. Forældelse indtræder

dog senest 20 år efter fordringens stiftelse, jf. 1908-lovens § 4, jf. hervedDL 5-14-4.1908-lovens 5-års frist afbrydes ved, at skyldneren erkender gælden, ellerved, at fordringshaveren foretager retslige skridt, som følges op udenufornødent ophold, jf. lovens § 2, 2. pkt. Forældelsesfristen efter DL 5-14-4 (20-års fristen) kan endvidere afbrydes ved (udenretlig) påmindelse.For fordringer bevirket ved en forbrydelse, for hvilken der under offent-lig straffesag pålægges straf, gælder § 16 i lov om ikrafttræden af borger-lig straffelov m.m., hvorefter krav på erstatning eller anden godtgørelsefor skade, der er forvoldt ved en strafbar handling, forældes efter 20 årregnet fra det tidspunkt, hvor skadelidte har fået sådan kundskab, at ved-kommende bliver i stand til at gøre sit krav gældende ved dansk domstol.

3.

Som anført ovenfor omfatter forældelsesloven også fordringer stiftetforud for denne lovs ikrafttræden den 1. januar 2008, medmindre for-dringen allerede før lovens ikrafttræden var forældet efter de hidtil gæl-dende regler.Det fremgår af forældelseslovens § 3, at forældelsesfristen er 3 år, med-mindre andet følger af andre bestemmelser.Af forældelseslovens § 2, stk. 4, fremgår, at forældelsesfristen for for-dringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kon-traktforhold regnes fra tidspunktet for skadens indtræden. Hvis for-dringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes for-ældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burdehave fået kendskab til fordringen eller skyldneren, jf. lovens § 3, stk. 2.Af forældelseslovens § 14 fremgår det endvidere, at hvis fordringshave-ren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab tilskyldnerens opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror påfordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at for-dringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholds-sted, henholdsvis 1 år efter hindringens ophør.Forældelse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen, skyldnereneller skyldnerens opholdssted og uanset en hindring, som ikke beror påfordringshaverens forhold, senest 30 år efter den skadevoldende hand-lings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning afpersonskade, jf. lovens § 3, stk. 3, nr. 1, og senest 10 år efter den skade-voldende handlings ophør, hvis der er tale om fordringer på erstatning for3

skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, jf.lovens § 3, stk. 3, nr. 2.Forældelsen kan afbrydes på flere måder. Efter forældelseslovens § 15kan forældelsen bl.a. afbrydes ved, at skyldneren over for fordringshave-ren udtrykkelig eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. For-ældelsen kan endvidere afbrydes ved, at fordringshaveren foretager rets-lige skridt mod skyldneren, som forfølges inden for rimelig tid, med hen-blik på at erhverve bl.a. dom eller anden bindende afgørelse, der fastslårfordringens eksistens og størrelse, jf. lovens § 16, stk. 1.Når forældelsen afbrydes, løber en ny forældelsesfrist, hvis længde be-stemmes efter forældelseslovens regler, jf. lovens § 19, stk. 1. Sker af-brydelsen f.eks. ved foretagelse af retslige skridt som nævnt i § 16, reg-nes den nye frist fra den dag, da retsforlig indgås eller dom afsiges mv.I tilfælde, hvor fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb har fo-retaget et retsligt skridt som nævnt i § 16, men hvor dette ikke fører tilforlig eller realitetsafgørelse, indtræder forældelse normalt tidligst 1 årefter, at fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet, jf.lovens § 20, stk. 1, 1. pkt. Der gælder dog efter § 20, stk. 2, nr. 1-3, enrække undtagelser hertil, herunder hvor det retslige skridt åbenbart ikkekunne føre til en realitetsafgørelse, eller hvor fordringshaveren hæversagen.Det bemærkes, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før foræl-delseslovens ikrafttræden, har virkning som afbrydelse efter forældelses-loven, selv om den ikke er sket på den måde, der er foreskrevet i foræl-delsesloven, jf. lovens § 30, stk. 3.Det kan endelig oplyses, at forældelseslovens § 13 indeholder særligeregler for så vist angår fordringer, der udspringer af strafbart forhold. Ud-løb af forældelsesfristen er således ikke til hinder for, at det under enstraffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale er-statning eller godtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare for-hold. En sådan fordring kan også gøres gældende under et særskilt søgs-mål, der anlægges inden 1 år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvortiltalte er fundet skyldig, eller inden 1 år efter skyldnerens vedtagelse afbøde eller anden strafferetlig sanktion.