Spørgsmål nr. 731 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvis døgnbemandingen af politistationerne blev omlagt tildøgnbetjening, dvs. betjente der er ude i bilerne og kan vendetilbage til stationerne ved nødkald om natten, hvor mangeårsværk kunne da spares og hvad ville konsekvenserne væreorganisatorisk og borgerbetjeningsmæssigt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigspolitiet, der har oplyst følgende:”Rigspolitiet kan oplyse, at der i alle politikredse er en ho-vedstation, som er døgnbemandet, og hvor politikredsensvagtcentral er placeret. Derudover har flere politikredse –som forudsat i forbindelse med vedtagelsen af politireformen– et antal øvrige politistationer, hvor arbejdet er tilrettelagtsåledes, at der til hver en tid er politifolk på stationen beskæf-tiget med forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhø-ringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentio-ner mv.), således at borgerne kan blive betjent døgnet rundt.Hertil kommer yderligere et antal politistationer, som normaltikke er døgnbemandet, men hvor der efter en konkret vurde-ring af de lokale behov vil kunne døgnbemandes på bestemtetidspunkter eller i en kortere eller længere periode (f.eks. iweekenderne eller ved særlige lokale begivenheder).På alle politistationer, som ikke er døgnbemandede, er der in-stalleret en ”dørtelefon” med direkte forbindelse til politi-kredsens vagtcentral, således at der – selv om stationen erlukket – vil være mulighed for at komme i kontakt med poli-tiet fra politistationen, hvorefter vagtcentralen i givet fald kansende den nærmeste patruljevogn til stedet.Spørgsmålet om behovet for døgnbemanding skal ses i sam-menhæng med det samlede beredskab, herunder den løbendepatruljering i politikredsenes forskellige områder samt vagt-centralernes anvendelse af moderne flådestyringsværktøjer,som samlet set har forbedret effektiviteten væsentligt, lige-som beredskaberne nu råder over såkaldte ”kørende udelede-re”, som kan lede politiets indsats på stedet ved større hæn-delser.Til belysning af besparelsespotentialet ved at omlægge politi-stationer fra døgnbemandede til døgnbetjente stationer harRigspolitiet indhentet oplysninger om to politikredses regi-streringer og analyser af personlige borgerhenvendelser pådøgnbemandede lokalpolitistationer hen over henholdsvis ca.2

fire og seks uger. Disse analyser viser, at der på fire døgnbe-mandede lokalpolitistationer blev registreret i alt 599 person-lige henvendelser i tidsrummet uden for normal åbningstid.Ca. 445 af disse henvendelser vedrørte primært almindeligeserviceydelser såsom udlevering af blanketter, indlevering afhittegods, anmodning om straffeattester mv. Ca. 130 af depersonlige henvendelser vedrørte egentlige anmeldelser, her-under om tyveri, indbrud, trusler, færdselsuheld mv. Et fåtalaf disse anmeldelser var af akut karakter, der krævede umid-delbar betjening og efterforskning.Døgnbemandingen på de omfattede lokalpolitistationer nød-vendiggør et ressourceforbrug på i alt ca. 21,5 årsværk. Somdet fremgår af ovennævnte, er arbejdsbelastningen uden foralmindelig åbningstid for dette personale særdeles begrænset,ligesom opgaverne uden større gene for borgerne ville kunnebehandles i politistationernes almindelige åbningstid eller vedtilkald af en patrulje.Hvis døgnbemandingen omlægges til døgnbetjening, vil bor-gere ved personlig henvendelse på lokalpolitistationerne skul-le kontakte politikredsenes vagtcentraler på de døgnbeman-dede hovedstationer via ”dørtelefoner”. Vagtcentralen vilherefter kunne disponere på baggrund af borgerens oplysnin-ger til centralen, herunder eksempelvis kalde en patrulje tilstedet eller vejlede borgeren om at henvende sig i almindeligåbningstid.Organisatorisk vil en omlægning til døgnbetjening betyde, atde årsværk, der i dag anvendes til at døgnbemande lokalpoli-tistationerne, i stedet vil kunne anvendes til eksempelvis flerepatruljevogne på gaden, styrkelse af landets servicecentreog/eller styrkelse af efterforskningen af den borgervendtekriminalitet. Omvendt vil en omlægning også kunne betyde etafledet ressourceforbrug på andre områder, herunder i forholdtil eksempelvis forlænget transporttid af anholdte eller be-vogtning af anholdte på de døgnbetjente politistationer. Rigs-politiet har ikke mulighed for at angive det præcise ressource-forbrug på sådanne afledede opgaver.Det er Rigspolitiets vurdering, at de to politikredses analyserer repræsentative for størstedelen af landets øvrige politikred-se, herunder i forhold til ressourceforbrug og karakteren af depersonlige henvendelser uden for almindelig åbningstid. Dermå således samlet set antages at være et ikke ubetydeligt be-sparelsespotentiale i at omlægge døgnbemandede lokalpoliti-stationer til døgnbetjente stationer.”