Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del
Offentligt
816081_0001.png
816081_0002.png
816081_0003.png
816081_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
22. marts 2010Strafferetskontoret2010-792-1220EHL40963
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 700 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Lars Barfoed/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 700 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til artiklen ”Morder slipper for straf” iFyens Stiftstidende fra den 5. februar 2010 1. sektion, side 1bedes ministeren redegøre for praksis for at afsone direkte ef-ter domsafsigelse mod at afvente en afsoning. I den forbin-delse bedes ministeren redegøre for, hvorledes borgernesretsfølelse beskyttes, når en dømt kan vente med sin afso-ning.”

Svar:

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at ministeriet i besvarelsen afRetsudvalgets spørgsmål 634 (Alm. del) af 30. marts 2009 har redegjortfor forløbet i den konkrete sag, der omtales i den artikel, som der er hen-vist til, herunder spørgsmålet om begæring af varetægtsfængsling efterdom.Til brug for besvarelsen i øvrigt har Justitsministeriet anmodet Direktora-tet for Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten om en udtalelse.Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse udtalt følgendeom praksis med hensyn til indkaldelse til afsoning:”Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1, at fuld-byrdelse af fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt. Erden dømte ikke varetægtsfængslet efter endelig dom, indkal-des den pågældende til fuldbyrdelse af fængselsstraffen, jf.straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 1.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at politiet efterafgivelse af fuldbyrdelsesordre underretter Kriminalforsor-gen, når en person, der er på fri fod efter domsafsigelsen, skaludstå fængselsstraf.Det fængsel, hvor den dømte skal udstå straffen, indkalderherefter den dømte, således at fuldbyrdelsen af straffen kaniværksættes.I voldssager, voldtægtssager, visse våbensager samt sager,hvor hensynet til politiets forebyggende virksomhed kræverhurtig indsættelse, skal fuldbyrdelsen være iværksat senest 30dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre.I andre sagstyper er der ikke fastsat regler for, hvornår fuld-byrdelsen senest skal være iværksat, men Kriminalforsorgen2
tilstræber dog, at dette sker senest 3 måneder efter datoen forfuldbyrdelsesordre.Indkaldelse til afsoning i sager med hurtig indsættelse kanske med en frist på ned til 10 dage før datoen for fremmøde. Iandre sager skal den dømte indkaldes med en frist på mindst1 måned før datoen for fremmøde.”Rigsadvokaten har udtalt følgende om spørgsmålet vedrørende begæringaf varetægtsfængsling efter dom:”Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 769 kan retten på be-gæring efter straffesagens afgørelse bestemme, at den tiltalteunder en eventuel anke, eller indtil fuldbyrdelse kan iværk-sættes, skal varetægtsfængsles eller forblive varetægtsfængs-let.Betingelserne for varetægtsfængsling fremgår af retsplejelo-vens § 762. Efter § 762, stk. 1, kan der således ske varetægts-fængsling, når der er begrundet mistanke om, at en person harbegået en lovovertrædelse undergivet offentlig påtale med enstrafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.Det er endvidere en betingelse, at der er bestemte grunde tilat antage, at den pågældende på fri fod vil unddrage sig for-følgningen eller fuldbyrdelsen, eller at vedkommende på frifod vil begå ny kriminalitet eller vil vanskeliggøre forfølg-ningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare ellerpåvirke andre.Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan der endvidere ske va-retægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen (såkaldtretshåndhævelsesarrest). Efter retsplejelovens § 762, stk. 2,nr. 1, kan der ske varetægtsfængsling, når der foreligger ensærligt bestyrket mistanke om, at en person har begået enlovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og somefter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hen-synet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdetsgrovhed skønnes at kræve, at den pågældende ikke er på frifod.Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, kan der endvidereske varetægtsfængsling, når der foreligger en særligt bestyr-ket mistanke om, at en person har overtrådt en (eller flere) afen række nærmere angivne bestemmelser i straffeloven(f.eks. §§ 244-246 om vold), såfremt lovovertrædelsen efteroplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at villemedføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, oghensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at vedkom-mende ikke er på fri fod.3
Det følger af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængs-ling ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen kan ventes atville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, ellerhvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved for-voldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning ogden retsfølge, som kan ventes, hvis den pågældende findesskyldig (proportionalitetsprincippet).Det beror således på en konkret vurdering i hver enkelt sag,om der er grundlag for varetægtsfængsling af tiltalte efterfældende dom under en eventuel anke, eller indtil fuldbyrdel-se kan iværksættes.I denne vurdering vil det bl.a. indgå, om tiltalte i en længereperiode har været på fri fod inden domfældelsen, samt om til-talte tidligere i forbindelse med sagen har været varetægts-fængslet og længden af denne varetægtsfængsling sammen-holdt med længden af den idømte fængselsstraf.Efter retspraksis vil der i almindelighed ud fra et proportiona-litetshensyn ikke ske varetægtsfængsling af tiltalte efter enfældende dom på under 10-12 måneders fængsel, hvis tiltalteforinden har været på fri fod eller tidligere alene har væretvaretægtsfængslet i en kortere periode i forbindelse med sa-gen og har været på fri fod på domstidspunktet. Der kan dogefter en konkret vurdering være væsentlige hensyn til f.eks.risikoen for, at tiltalte på fri fod begår ny kriminalitet, ellerhensyn til retshåndhævelsen, der kan begrunde varetægts-fængsling efter en fældende dom af kortere varighed.Det bemærkes i den forbindelse, at der ved lov nr. 501 af 12.juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våben-loven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse afstraf m.v. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bande-kriminalitet m.v.) blev indsat en bestemmelse i retsplejelo-vens § 769, stk. 2, hvorefter der under visse betingelser kanske varetægtsfængsling efter dom af en person, når den på-gældende er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage foren lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale. Det eren betingelse, at hensynet til retshåndhævelsen skønnes atkræve, at den pågældende ikke er på fri fod, under hensynta-gen til, at der foregår et gensidigt opgør mellem grupper afpersoner, hvor der flere gange som led i opgøret enten er an-vendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer,som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til atforvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse omfattetaf straffelovens § 180, og den pågældende har tilknytning tilen af disse grupper.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som er anført af Direktoratetfor Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten.4